Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/02-10   -   Pressemeddelelse

Bosted NYT 29: Unikt indikatorprojekt i Københavns Kommune

I denne udgave af Bosted NYT kan du blandt andet læse følgende historier:

Den Flyvende Hollænder: It-understøttet resultatstyring i høj søgang

Med udgangspunkt i den amerikanske forandringsteori, Theory of Change har Den Flyvende Hollænder fået udviklet et unikt, it-understøttet indikatorkatalog til resultatstyring, der nu skal udbredes i hele Københavns Kommune.

Primærpædagogen indtaster løbende oplysningerne under den unges delmål i Bosted Systemet i et særligt indikatormodul, hvor tilbuddet blandt andet registrerer om den unge har været involveret i kriminalitet og om det er simpel kriminalitet som hærværk eller alvorlig kriminalitet som deltagelse i tæskehold.

De indtastede oplysninger opsamles i et statistikmodul, der grafisk viser udviklingen over tid. Hvis grafen afslører, at den unge uge for uge deltager i flere kriminelle aktiviteter er det en klar indikator på, at den aktuelle indsats over for den unge bør justeres.

-Vi får delt effekten af vores indsats ned i så små bestanddele, at det bliver tydeligt for enhver, hvad man får for pengene. Virker det vi gør, eller skal vi ændre på indsatsen?

Derfor er vores indikatorprojekt et unikt projekt, som står til at blive udbredt i en light version i hele Børn og Ungeforvaltningen i Københavns Kommune, forklarer forstander Henrik Holst, Den Flyvende Hollænder.

---

Region Nordjylland: Det er ikke nok at sætte strøm til kinabøgerne

Projektleder Hanne Lützow Kirk, der er ansvarlig for implementeringen af Bosted Systemet i Region Nordjylland har taget kampen op mod vanerne på regionens botilbud. Med Bosted Systemet skal kinabøgerne omsættes til nye processer, der tager højde for tilbuddets egen udvikling:

-Et er udfordringen om at få klarhed over, hvorfor tilbuddet gør, som de gør lige nu. En anden og langt sværere udfordring er at få udviklingsperspektivet tænkt med fra starten. Det er svært, for mange af tilbuddene må leve med en høj grad af uforudsigelighed, fordi de skal "sælge" deres ydelser på markedslignende vilkår. Det giver usikkerhed om efterspørgslen efter tilbuddet, og nogle skal også til at tænke i andre målgrupper, siger projektleder Hanne Lützow Kirk, Region Nordjylland.

---
Bosted Extranet: Inspirerer og kompetenceudvikler forældrene

Børnehusene i Region Syddanmark har givet forældrene mulighed for at følge med i børnenes hverdag via Bosted Systemet. Foreløbig er det kun enkelte forældre, der har sagt ja tak, men erfaringen viser, at den tætte dialog er med til at gøre forældrene mere kompetente til at håndtere deres børn.

-Den tættere kontakt med forældrene betyder, at de får større indblik i vores daglige pædagogiske indsats på tilbuddet og dermed også får mod til at selv at afprøve nye teknikker og strategier derhjemme, forklarer socialpædagog Charlotte Gräs, gruppekoordinator i Børnehusene afdeling Nyborg, hus 6.

-Naturligvis kunne vi også formidle vores viden og oplevelser til forældrene, inden vi fik Bosted Systemet, men det sker jo typisk i form af telefonsamtaler og personbeskrivelser. Det har bare ikke samme effekt. Via Bosted Extranet får forældrene del i de små hverdagshistorier. Det gør en afgørende forskel, fordi de små hverdagsberetninger hele tiden inspirerer forældrene og giver dem lyst og mod til at prøve nye veje i samværet med deres barn, mener Charlotte Gräs.

---

Stefanshjemmet i Århus: Succes med brush up af it-vaner

Et genopfriskningskursus kan være en rigtig god ide, når der er kommet mange nye medarbejdere i huset. Stefanshjemmet i Århus fik et "brush up " to år efter, de var begyndt at bruge Bosted Systemet. Det gav medarbejderne fornyet indsigt i systemet. Administrator og fysioterapeut Lasse Uth har efter kurset erfaret, at hans egen gejst for Bosted Systemet har spredt sig til flere af kollegerne. Nu er der flere medarbejdere på hver afdeling, der fungerer som "it-eksperter" i hverdagen.

---

Læs mere

I magasinet kan du også læse om:
-Udviklerne hos Team Online har netop rullet den nye version 3.22 af Bosted Systemet ud på serverne.

-På pensionatet Mette Marie i Vanløse har man kun anvendt Bosted Systemet siden september i fjor, men allerede nu har man oplevet, at det går hurtigere med at finde de rette oplysninger frem, så man fremstår mere professionelt over for omverdenen

-Husk Bosted Temadag på Syddansk Universitet den 24.marts, hvor brugere fra hele landet mødes for at udveksle erfaringer og få ny viden til hverdagens indsats

Om Bosted NYT

Bosted NYT er et magasin, der udgives af Team Online A/S. Formålet med magasinet er at holde ledelse og medarbejdere på de sociale tilbud orienteret om mulighederne for digitalisering og kommunikation i den sociale sektor. Bosted NYT udkommer seks gange om året i et oplag på 6.500 eksemplarer. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse.

Bosted Systemet

Bosted Systemet er et socialfagligt it-værktøj udviklet til arbejdet på de socialpædagogiske specialinstitutioner. Læs mere om Bosted Systemet på www.bosted.net.

Yderligere oplysninger

Direktør Michael Sandal, Team Online A/S

Læs mere om Team Online A/S på www.TeamOnline.dk

Relevant information

http://www.TeamOnline.dk



Pressekontakt


Firma

EG Team Online A/S
Edisonsvej 2
5000 Odense C, Danmark

  66 17 73 13
  66 17 73 13

http://www.teamonline.dk

Modtag nyheder fra EG Team Online A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire