Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/06-09   -   Pressemeddelelse

Gigantrenovering gør op med ghettoisering

Danmarks største renovering er netop afsluttet. Det er det enorme Vejleåparken i Ishøj, der nu har taget et stort skridt væk fra nedslidte betonblokke og negative fordomme. I dag tiltrækker området flere ressourcestærke beboere.

6 år og 1, 4 mia. kr. har det taget at renovere Vejleåparken, der huser en fjerdedel af Ishøjs borgere. Frostskadede betonfacader er skiftet ud med murstensfacader, det grå betonlandskab er blevet brudt af grønne fællesarealer, og der er sat stort ind for at give boligområdet et tiltrængt socialt løft.

"Renoveringen handler ikke bare om mursten, men om mennesker, og det helt store mantra for projektet har været liv og trivsel," siger Christian Høgsbro, direktør i AAB, boligforeningen bag renoveringen.

Gang i en positiv udvikling
Mastodontbyggeriet fra 70'erne stod i 2003 med store udfordringer: Et fysisk nedslidt byggeri, en socialt skæv beboersammensætning og mangel på sociale og økonomiske ressourcer. Med renoveringen er der sat massivt ind med fysiske forbedringer, et tæt samarbejde med Ishøj Kommune om anvisning af tilflyttere og en stor social indsats for bl.a. at få flere beboere i arbejde og under uddannelse. I dag er beboersammensætningen ændret, så den gennemsnitlige husstandsindkomst både i 2005 og 2006 var ca. 25 % højere for tilflyttere til området end for fraflyttere.

Kunst og små kvarterer giver identitet og tryghed
Nærhed, tryghed og menneskelighed har været nøgleord i visionen bag renoveringen.
Områdets ensformighed og enorme størrelse er således blevet udfordret ved at opdele området i mindre kvarterer, mens en gruppe kunstnere under ledelse af professor Bjørn Nørgaard har udsmykket bygningernes facader.

"Vi er gået fra slum til et attraktivt boligområde. Hvert område har nu sin egen identitet, og der er blevet mere plads til mennesker og liv," fortæller Käthe Skjoldborg Pedersen, formand for AAB's afdelingsbestyrelse i Vejleåparken, hvor hun selv har boet i 21 år.

Det nye Vejleåparken indvies officielt lørdag d. 27. juni 2009 med en fest for beboerne, som bl.a. byder på koncert med X Factor-stjernen Basim og festfyrværkeri.

For yderligere oplysninger kontakt:
Direktør Christian Høgsbro, AAB, 40 34 45 51, cho@aab.dk
Afdelingsbestyrelsesformand Käthe Pedersen, AAB: 23 49 16 94, katheskjoldborg@ishoejby.dk

Se også vedhæftede faktaark og læs mere på www.vejleaaparken.dk

Billeder af renoveringen og Vejleåparken kan downloades på www.vejleaaparken.dk/billeder

Relevant information

http://www.vejleaaparken.dk




Billeder


Pressekontakt


Firma

AAB vejleåparken
Strandgården 19A
2635 Ishøj, Danmark

  39162736
  39162736

http://www.vejleaaparken.dk

Modtag nyheder fra AAB vejleåparken på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater