Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/09-12   -   Pressemeddelelse

Danmarks første kampsports efterskole

KAMPSPORT PÅ SKEMAET

Højer Efterskole satser på unge, der er til kampsport, judo, karate og gymnastik. 10 elever startede på skolens nye kampsportslinie i august.

Af: Mikkel Kjerri, freelance fotojournalist

TØNDER: I juli var Magnus Torp til graduering inden for kampsport. Resultatet blev sort bælte i tre måneder. Derfor er han gået i "træninglejr" på Højer Efterskoles nye kampsportslinie.
- Det er ikke nyt for mig at gå til kampsport. Det har jeg gjort siden jeg var 12 år, og det er helt vildt fedt. Det giver mig en form for adrenalinkick når det hele bare pumper løs i hele kroppen, siger den 16-årige passionerede kampsport entusiast Magnus fra Tønder.
Han ser frem til sin tredje kamp i Gråsten til oktober når Højer Efterskole er repræsenteret ved Det Sønderjyske Mesterstævne.

Intensiv undervisning og disciplin

Han indledte sit ophold på den sønderjyske efterskole med udsigt til Højer Slusen og vadehavet efter sommerferien. På mindre end to måneder har han fået forfinet sin kampteknik, og om få uger vil han skulle kæmpe sin tredje kamp.
Ifølge medarbejder og kampsportsinstruktør på den sønderjyske efterskole Andy Petersen kræver det intensiv undervisning og stor disciplin af eleverne i træningslokalet.

Eneste kampsportslinie

 - Men kampsportslinien er mere end kampstævner og undervisning på skolen. Vi har flere aftaler med områdets karateklubber og foreninger. Højer Efterskole har en aftale med karateklubben i Tønder, Minami Karate Dojo, som muliggør at efterskole bliver en underafdeling af klubben, fortæller Andy Petersen, der selv dyrker glæden ved kampsport.


 - Højer Efterskole er den eneste skole i landet, der har tilbud om en særlig kampsportslinie. Jeg interesser mig for judo, karate og Ju-Jitsu, og har dyrket denne kampsport siden jeg var 10 år. Derfor var det helt naturligt, at det blev Højer Efterskole, fremhæver Thor Leif Høj Nissen iført sin hvide dragt med tilhørende grønne bælte.
Det havde han også på i maj, da han blev udtaget til ungdomslandsholdet U18 hvor han repræsenterede Danmark til Europamesterskabet i Italien hvor han vandt en kamp, men desværre blev sejret ved de efterfølgende to kampe. Til gengæld er han meget stolt over, at være udtaget til U18 foruden flere sejre ved Danmarks Mesterskaberne i kampsport inden for hans aldersgruppe.

Efterskole ser lyst på fremtiden

Højer Efterskole er klar med ny strategi og visioner i konkurrencen om elevernes gunst i fremtiden. Efter et turbulent forår med rekordlavt antal unge på skolen fik skolen en ny forstander og formand som sammen med medarbejdergruppen har fået redefineret efterskolen med ny strategi og nye visioner.
Sprog, gymnastik og kampsport er overskrifterne i skolens nye og skarpere profil med den erfarne friskole og højskoleforstander Erling Joensen i spidsen. Han tager kampsporten med sig fra sit tidligere job på Idrætshøjskolen Bosie, hvor han fik stor succes med denne linie.
Han oplever det er en stigende efterspørgsel inden for dette område, da denne sportsgren foruden det rent fysiske også giver eleverne en unik mental og disciplinær træning som også kan ses i den mere boglige indlæring.
- Jeg ser meget frem til efterskolernes dag hvor de besøgende her kan få en smagsprøve på skolens tre linier: sprog, gymnastik og kampsport, siger Erling Joensen, og tilføjer i år vil efterskolen også give mulighed for, at lave løbende optagelse på skolen til indeværende skoleår.

* * *

EFTERSKOLERNE KONKURRERER PÅ FAGLIGHED OG NYTÆNKNING

De unge vil kunne bruge opholdet til noget, og forældrene vil have mest muligt for pengene. Derfor skærper efterskolerne deres faglighed og profil i konkurrencen om elever.

Af: Mikkel Kjerri, freelance fotojournalist

»I dette skoleår er 27.200 elever begyndt på en efterskole. Det er 500 færre end sidste år, men antallet af skoler er også mindsket med seks i dette skoleår,« siger sekretariatsleder i Efterskoleforeningen, Sophus Bang Nielsen, og tilføjer, at tallene desuden skal vurderes i forhold til, at ungdomsårgangene bliver mindre.
»Vi kan se, at befolkningsudviklingen slår igennem. Dels med færre elever totalt, men også ved at familier med skolesøgende børn søger mod de større byer,« siger han.

Det betyder at tendensen til, at der er flere ledige sengepladser på efterskolerne i yderområderne - eksempelvis i den nordlige, vestlige og sydlige del af Jylland - er blevet mere markant end sidste år.

»I disse områder er der skoler, som melder alt optaget, men også nogle som gerne ville have 25 eller flere elever ekstra,« siger Sophus Bang Nielsen.

Forstander på Højer Efterskole, Erling Joensen, fortæller, at det fortsat er muligt at starte på Højer Efterskole. Skolen har plads til 85 elever, men aktuelt er elevtallet på 50.

»Jeg mener ikke, Højer Efterskole er i krise. Tværtimod. Men vi kan godt mærke, at vi skal være nytænkende og gøre en ekstra indsats for at skaffe elever,« siger han.

Højer Efterskole har i den forbindelse ansat en professionel presse- og kommunikationsrådgiver, hvilket er lidt af en nyskabelse inden for efterskoleverdenen. Desuden har skolen fået en skarpere profil med tre linjer: kampsport, sprog og gymnastik.

Som en appetitvækker tilbyder Højer Efterskole alle i 7., 8., og 9. klasse muligheden for, at afprøve efterskolelivet i et døgn.

»Det bliver den 10. - 11. november vi holder vores miniEfterskoleophold på Højer Efterskole, at vi her giver interesserede børn og unge muligheden for at afprøve skolens linjer, f.eks. karate, Cambridge-engelsk og tysk samt gymnastik og spring. Det er en helt unik og eksklusiv weekend, hvor eleverne får smagsprøver på efterskoleformen,« siger en smilende Erling Joensen.

Erling Joensen blev ansat i maj måned og har en klar forventning om, at Højer Efterskole igen til de kommende skoleår kan melde alt udsolgt med 85 elever. Det er ifølge ham det optimale elevtal i forhold til at skabe et trygt efterskolemiljø, hvor alle elever og medarbejder får et nært kendskab til hinanden.

* * *
TIL REDAKTIONEN
Pressemeddelelse og pressefoto er til fri afbenyttelse i forbindelse med
presseomtale af Efterskolernes Dag 2012 eller Højer Efterskole.

Relevant information

http://hoejer.eu




Billeder


Pressekontakt


Firma

Højer Efterskole
Nørrevej 68
6280 Højer, Danmark

  +(45) 71 71 14 14
  +(45) 71 71 14 14

http://hoejer.eu

Modtag nyheder fra Højer Efterskole på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater