Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/07-11   -   Pressemeddelelse

Juni viser prisfald for både huse og ejerlejligheder - prisstrategien er særdeles vigtig lige nu

Prisindeksene fra home og Danske Bank - opgjort på faktiske salgspriser - viser den seneste udvikling på boligmarkedet med bolighandler til og med juni 2011.

Husprisindekset er geografisk vægtet, der benyttes et vægtet boligareal (række- og parcelhuse) og data er sæsonkorrigeret. En spejling med data fra Danmarks Statistisk og Boligmarkedsstatistikken viser også, at homes husprisindeks er en pålidelig indikator for udviklingen på boligmarkedet.

Se grafer og tabeller i vedhæftede dokumenter.

For yderligere kommentarer:
Kommunikationsafdelingen i home a/s, 86154300 - mida@home.dk - hehj@home.dk
Jens Nærvig, analytiker i Danske Bank - 45 12 80 61 - jenpe@danskebank.dk

Husprisindekset for juni:

· homes husprisindeks viser, at priserne på enfamiliehuse på landsplan var faldt med 0,1 % i juni (sæsonkorrigeret) - når man måler prisudviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit.

· Det er tredje måned i træk med faldende huspriser. Priserne er således faldet i fem af årets første seks måneder og ligger i juni 2,3 % lavere end ved årets begyndelse.

· Huspriserne ligger nu 2,6 % højere, end da de nåede bunden i maj 2009. Huspriserne er til gengæld 17,6 % lavere, end da de ramte toppen i december 2006.


Ejerlejlighedsprisindeks for juni:
· Ifølge homes ejerlejlighedsprisindeks faldt priserne på ejerlejligheder på landsplan med 0,6 % (sæsonkorrigeret) fra maj til juni - når man måler prisudviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit.

· Faldet kommer efter tre måneder med stigende priser på ejerlejligheder. På trods af faldet i juni ligger priserne således 1,9 % højere end i begyndelsen af året.

· Prisfaldet er både drevet af markedet i Hovedstaden og Midtjylland - primært Aarhus. I juni faldt priserne på ejerlejligheder med 1,9 % i Midtjylland og 0,3 % i Hovedstaden.


Se de fulde indeks i vedhæftede dokumenter.

Kommentarer fra home til månedens indeks - kommunikationskonsulent i home Michael Dalsager:
"Både priserne på huse og lejligheder faldt i juni, og midtvejsstatus i 2011 er entydig. Huspriserne er under pres, der er sket et fald på samlet 2,3 % siden årets begyndelse. Intet tyder på, at presset letter de kommende måneder."

"Presset er størst på husene, hvor antallet af handler på landsplan ligger 14,2 % under første halvår 2010, mens lejlighederne klarer sig bedst med et minimalt fald på 2,5 % færre handler. Men der er fortsat betydelige regionale og lokale forskelle."

"Selv om flere eksperter har kaldt de nuværende boligpriser for passende og i balance, må vi nok erkende, at det store udbud trækker boligpriserne ned i øjeblikket - som en ekstra fordel for køberne."

"Hvis vi skal tolke lidt positivt på tallene, så har boligkøbere frit valg mellem over 71.000 ejerboliger og endda til lavere priser. Billigere boliger må formodes at få flere købere på markedet, særligt når der falder mere ro på den internationale økonomi og det politiske Danmark."

"Det er et faktum at over 30.000 af de boliger, der er udbudt til salg lige nu, har været på markedet i mere end et år, og 8.000 af dem i mere end 2 år. Mange af dem har aldrig været på den rigtige side af prisudviklingen, blandt andet fordi de blev sat til salg på et tidspunkt, hvor optimismen herskede - og derfor er de ikke solgt endnu."

"Vi prøver at forklare vores kunder tingene, som de er. Kun skarpe priser giver resultater i øjeblikket, og fleste huse bliver handlet i løbet af de første to måneder - 26 % - herefter falder salgsraten støt. Jo længere tid salget trækker ud, jo større afslag skal der typisk til for at komme tilbage i købernes søgelys. Så prisstrategien fra start er lige nu særdeles vigtig."

Relevant information

http://www.home.dk




Pressekontakt


Firma

home A/S
Frichsparken, Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj, Danmark

  50 40 50 40
  50 40 50 40

http://www.fdim.dk

Modtag nyheder fra home A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire