29/07-16   -   Pressemeddelelse

PRINCIPSAG: Japansk spædbarn og statsborger tvangsanbragt i Danmark

En førstegangsfødende Japansk mor og hendes spædbarn, som er Japanske statsborgere blev tvunget ind i et lille lokale af 4 kommunale medarbejdere i Gentofte Kommune, uden at der var tolk tilstede. Da hun kom ud var hendes spædbarn anbragt, først frivilligt da det så bedst ud og senere ved tvang, uden hensyntagen til Japansk sprog og kultur og uden kontakt til den Japanske ambassade eller familien.

Foreningen Far har indsamlet 1300+ fortællinger fra forældre i det offentlige for at analysere mønstre og har fulgt ca. 25 principielle sager tæt gennem 3 år. Vi har fulgt to anbringelsessager, henholdsvis en for en far og en for en mor. I far sagen blev barnet i Aalborg kommune tvangsfjernet 2 gange fra mor til 3 forskellige plejefamilier uden, at far som var skolelærer kom i betragtning. Det var først da sagen blev vist på DR efter 2 år, at afgørelserne blev ændret. 3 måneder efter barnets hjemkomst kunne den nye kommune fjerne al støtte for barnet, som havde det godt på trods af tidligere såkaldte tilknytningsforstyrrelser for barnet hos plejefamilierne.

Foreningen Far har i mor sagen fulgt den principielle sag med den japanske mor og statsborger samt hendes spædbarn i Gentofte Kommune og rejser nu meget skarp kritik. Vi oplever sammen med fageksperter brud på gældende lovgivning, stribevis af fejl, kulturelle misforståelser, fagpersoner som blindt støtter hinanden uden reel indsigt samt manglende opdagelse, erkendelse og rettelse af fejl. Borgmester Hans Toft og den kommunale ledelse er fuldt orienteret.

Gentofte kommune har på trods af flere anmodninger ikke svaret på spørgsmål, som:

· Hvorfor er barnet som er Japansk statsborger reelt blevet tvangsanbragt?
· Hvorfor er barnet som er Japansk statsborger ikke, som tilbudt af Foreningen Far og den Japanske Ambassade, bragt til familien i Japan ved en bekymring?
· Hvorfor er barnet som er Japansk statsborger uden kontakt med Japansk sprog og kultur gennem snart 3 år?
· Hvorfor har fagpersoner ikke modtaget den borgmester klage, der foreligger i sagen samt viden om de mange formelle fejl der er sket?
· Hvorfor har det taget 2 år at udskifte den oprindelige sagsbehandler, på trods af åbenlyse fejl?
· Hvilke fejl mener Gentofte selv der er sket i sagen?

Foreningen Far har analyseret sagen i samråd med en tidl. socialchef med erfaring fra de Grønlandske børn og familieretsadvokater med erfaring i anbringelsessager samtidig med at Foreningen Far har erfaring med danske social og børnesager m/k gennem 40 år og ofte ser de samme mønstre i alle landets kommuner. Der foregår bestemt gode ting, men sker alt for mange fejl pga. forældet, kompleks og krydsende lovgivning som ikke kan overholdes, for mange involverede offentlige enheder og personer taber barnet og er tale om en fejlkultur, hvor man ikke opdager, retter og lærer af de menneskelige fejl. Det bør være således at det er positivt at erkende fejl, så der kan ske læring, men det er ofte ikke tilfældet.

Det bemærkelsesværdige i Gentofte sagen er naturligvis en melding om at anbringelsen skete af 4 kommunale medarbejdere frivilligt uden der var tolk tilstede samtidig med, at der ikke blev inddraget tolk og støtte straks efter eller den japanske ambassade blev kontaktet. Foreningen Far og ambassaden har fra første færd tilbudt at bringe mor og barn hjem til familien i Japan med fuld støtte af et velfungerende socialt system i Japan. Der har været garantibreve fra familien og ambassaden.

Gentofte kommunes ledelse har på flere møder ikke kunne fortælle selv om vi spurgt gentagne gange stille og roligt, hvorfor barnet var anbragt og fortsat anbragt - og eksempelvis ikke bragt til Japan for den største tryghed for mor og barn. Alle henviser blindt til hinanden og tykke rapporter, som ved nærmere eftersyn bygger på formelle fejl, kulturelle misforståelser og en enkelt sagsbehandlers personlige holdning. På et B og U møde ændrede Gentofte faktisk sin egen indstilling 2 min. inde i møde og vigtig information om positiv indstilling fra Glostrup børnepsykiatrien blev ikke videregivet til B og U udvalget før afgørelse, som få af rigtig mange eksempler.

Sagens kerne er som Foreningen Far oplever det:

1. En oprindelig bekymring, misforståelser og kulturelle forskelle
2. Et sted mellem 50-100 formelle fejl i den offentlige sagsbehandling, som giver et forkert beslutningsgrundlag for psykologer, B og U udvalget og ankestyrelsen
3. En senere opstået situation med "tilknytningsforstyrrelser" hos barnet, som næppe skyldes mor med 2 timers samvær om ugen, men som bestemt lige så godt kan skyldes plejefamilien
4. En reel mangelfuld dokumentation for anbringelsen
5. Positive løsningsforslag

OPRINDELIG BEKYMRING, MISFORSTÅELSER OG KULTURELLE FORSKELLE
Den japanske mor var førstegangsfødende og havde været i Danmark i ca. 1 år. Myndighederne informerede mor om muligheden for abort, da far var svensker og ikke var inde i billedet. Den japanske kvinde stolede kulturelt på myndighederne, men mor talte med venner og bekendte i Japan og bestemte sig for at hun ikke ønskede en abort. Mor gav klart udtryk for at hun ønsker barnet herefter, men en mulig adoptionssag var allerede i gang sat og der stod på mærkværdig vis allerede et ægtepar klar til adoption i Gentofte kommune. Mor vil ikke bortadoptere sit nyfødte barn, men kommer på et familie centre for støtte, hvor hun udtaler hun flere gang bliver spurgt og opfodret til bortadoption.

Mor og sagsbehandler har flere udfald og kemien er langt fra god efter den manglende bortadoption. Sagsbehandler udtaler "jeg ER loven" og beskylder urigtigt mor for at lyve om sin familie, hvilket senere er dokumenteret at mor taler sandt. Der er tvivl om barnets vægt, men mor finder selv årsagen og sundhedsplejerskens notater stemmer ikke overens med sagsbehandlerens oplysninger. Det anføres i sagen at Mor er deprimeret og tager medicin, men Foreningen Far har forevist Gentofte kommune 97 af 100 piller som aldrig er spist, da mor ønskede at beskytte sit barn før og efter fødslen - og faktisk ikke fandt det var nødvendigt, men talte de offentlige personer efter munden i en trængt situation, som det oplyses. Mor bliver herefter på et tidspunkt påkrævet ind i lokale med 4 kommunale medarbejdere uden tolk og modtager besked om, at det vil se bedst ud med en frivillig anbringelse, som det ses i mange sager.

Alt tyder på en oprindelig berettiget / uberettiget bekymring i Gentofte kommune med klare formelle fejl, kulturelle misforståelser og personlige holdninger. I Japan er man ofte ærbødig og flov, kigger genert ned og har en nærmest naiv til tro til de offentlige myndigheder. I Danmark vil en sådan adfærd i det offentlige system ved en bekymring være tegn på alvorlig nervøsitet og uro. Der udarbejdes hverken en forældrehandlingsplan eller er på afgørende tidspunktet ydet den rigtige støtte. Moren vidste simpelthen ikke hvad der skete og hvorfor det skete i en svær situation, som førstegangsfødende kvinde i et fremmed land. Men er dokumenterbart ressourcestærk med godt job og god familie i Japan, som står parat med støtte. Mor og barn blev sat på 2 timers ugentligt samvær, selvom der i udtalelser står anført.

"Barnet genkender sin mor og mor fremtræder omsorgsfuld og kærlig over for sin datter. Der ses en relation, hvor Barnet søger sin mor og accepterer, at det er hende der drager omsorg for hende i de to timer samværet foregår. Barnet søger ikke sin plejemor under samværene, men søger øjenkontakt, og hun virker tryg med sin mor"

Gentofte kommune har i sagen lavet en forældreevne undersøgelse som ikke er baseret på Japansk eller Asiatisk kultur, men vestlig kultur. Det opfattes i Japan som et meget drastisk overgreb at anmode om psykologisk forældreevne undersøgelse på helt anden vis end i Danmark, og som et overgreb at se andres børn, eksempelvis ved skifte situationer. Der er på den baggrund intet af det mor gør og fortæller, som ikke stemmer overens med Japansk kultur.

FORMELLE FEJL
Som eksempel på nogle af de formelle fejl er der lavet og fremsendt en liste til Gentofte kommune.

1. Overtrædelse af Forvaltningslovens § 7 og Menneskeretskonventionens artikel 6.
Da datteren bliver anbragt den 17.12.13, sker det ved samtykke erklæring, som K. føler sig presset til at underskrive. Der var ikke tolk tilstede.

2. Overtrædelse af Servicelovens § 50 og § 140.
Der var ikke udarbejdet handleplan eller selvstændig støtteplan for K.

3. Overtrædelse af Servicelovens § 54.
Der blev ikke tilbudt støtteperson.

4. Overtrædelse af Forvaltningslovens § 19.
Der blev ikke foretaget partshøring.

5. Overtrædelse af Forvaltningslovens § 19.
Skrivelse af 17.12.13 fra familiehjemmet M. som danner grundlag for anbringelsen blev ikke forelagt K. for partshøring.

6. Overtrædelse af Forvaltningslovens § 7 og Menneskeretskonventionens artikel 6.
Psykologsamtaler blev foretaget uden tolk.

7. Overtrædelse af psykologlovens § 12 og § 16.
Psykologen udarbejder rapport 23.1.14 som ikke er korrekt.

8. Overtrædelse af Forvaltningslovens § 8.
Den 23.1.14 nægter sagsbehandler at samarbejde med bisidder.

9. Overtrædelse af Forvaltningslovens § 7, Retssikkerhedslovens § 4 og Menneskeretskonventionens artikel 6.
Den 24.1.14 nægter sagsbehandleren at samarbejde, og meddeler udelukkende på dansk, at der vil blive truffet formandsbeslutning om tvangsfjernelse.

10. Overtrædelse af Forvaltningslovens § 3 og Menneskeretskonventionens artikel 6.
Den 29.1.14 afholdes møde i B- og U-udvalget om formandsbeslutning. Formanden er tilstede under mødet og ved voteringen. Inhabilitet.

11. Overtrædelse af Forvaltningslovens § 7 og Menneskeretskonventionens artikel 6.
Tolkningen på mødet den 29.1.14 var så ringe, at den må anses for ikke forekommet.

12. Overtrædelse af Forvaltningslovens § 3 og Menneskeretskonventionens artikel 6
Den 24.2.14 møde i B- og U- udvalget. Alle deltagere er de samme på nær en. Inhabilitet.

13. Overtrædelse af FNs børne konvention
Folketingets ombudsmands udtalelse, j.nr. 12/02371 tilsidesat ved beslutning af overvåget samvær den 17.12.13 og 24.1.14 og 30.1.14.

Officialmaximen som den fremgår af justitsministeriets vejledning om Forvaltningsloven pkt. 199 er ikke efterlevet, hverken af forvaltningen eller B- og U- udvalget. Det ses ikke, at der er overvejet eller forsøgt iværksat hjælpeforanstaltninger efter Serviceloven bestemmelser med henblik på at hjælpe forældremyndigheden til at tage vare på barnet.

Samværet for barnet med moren er senest nedsat fra 2 timer om ugen til 2 timer om måneden med begrundelsen tilknytningsforstyrrelser i forhold til mor. Foreningen Far og eksperterne anerkender ikke argumentationen, som i høj grad kan skyldes plejefamilien, andre børn og velkendte forhold ved en anbringelse eller for lidt kontakt til omsorgsforælderens kærlighed og tryghed eller en plejefamilie med andre tidskrævende børn. Det ses i mange andre sager og kan være en direkte skadelig konklusion for barnet, som ingen kontakt har til japansk sprog og kultur. Afgørelsen om nedsat samvær træffes derudover efter endnu et nej til at udlevere barnets pas, som befinder sig på ambassaden og ikke udleveres efter anbefaling af alle støttepersoner.

Såfremt Gentofte kommune mener at forskning ligger til grund for tilknytningsforstyrrelsen har Foreningen Far anmodet om udlevering af referencer, da dette kan skyldes børn med mere udsatte og ikke velfungerende forældre, hvor et sådant forhold og resultat syntes relevant. I modsætning til hos normalt velfungerende forældre med god familie. Børnesagkyndiges notat af 26.2.14 som blev udleveret på mødet gør også Gentofte Kommune opmærksom på forholdet uden at kommunen har reageret på det, men tvært imod har gjort det stik modsatte.

JURIDISK GRUNDLAG FOR ANBRINGELSEN
Ved flere lejligheder har Foreningen Far og støttepersonerne spurgt Gentoftes ledelse om en forklaring og dokumentation for anbringelsen og om de ikke nok med egne ord ville forklare hvorfor dette barn var anbragt og ike bragt til Japan hjem til familien. Sagsbehandler og Gentofte kommune har fortsat ikke svaret på spørgsmålet, hvorfor det ikke anses at være det tilstrækkelige juridiske grundlag for anbringelsen set i lyset af de mange formelle fejl. På et tidspunkt blev barnets vægt brugt som begrundelse, men der var en saglig grund, som mor og mors bisidder fandt ud af ved at google på Internettet og tale med venner. Barnets notater hos sundhedsplejen viser samtidig at barnet havde fin vægt.

Det er ligeledes på et tidspunkt nævnt at det skyldes at mor gik væk fra barnet under skiftesituation, hvor barnet kunne falde ned. Dagsbogsnotaterne som er tilbageholdt fra B-& U-udvalget og Ankestyrelsen, viser intet om dette. Det skal i den forbindelse ligeledes påpeges at dette alene ikke kan danne grundlag for en anbringelse, da det er sket for mange danske fædre og mødre. Det skal samtidig påpeges at det i Japan anses som et overgreb at andre ser ens barn nøgen. I Gentofte var flere personer til stede under skiftesituationen og der var ingen tvivl om at mor kulturelt anses og anser det som et overgreb. Mor flytter til Københavns kommune, som ligeledes nævner i en mail til Gentofte kommune, at de ikke har modtaget forklaring på årsagen for anbringelsen. I Gentoftes notater til ledelsesbeslutning ses det ved aktindsigt, at sagsbehandler har noteret der var kommunal underretning fra Københavns Kommune om moren, hvilket ikke var korrekt og dokumenteret.

SENESTE PSYKOLOG RAPPORT
Gentofte kommune har senest givet udtryk for at en ny psykolog rapport virker troværdigt. Foreningen Far og støttepersonerne må i den forbindelse påpege, at rapporten med al tydelighed viser et forkert sagsforløb og kommer til forkerte konklusioner baseret på fagpersoner, der lytter mere til hinanden end er åbne overfor mulige fejl. Et system der beskytter systemet.

- Det er samme sagsbehandler som oprindeligt foretog anbringelsen uden tolk der har bestilt rapporten
- Rapporten nævner at den er baseret på underretning fra anden kommune (ved aktindsigt er der ikke fremkommet underretning fra anden kommune)
- Der er alene videregivet Gentoftes egne dokumenter til psykologen, som ikke er orienteret om borgmesterklager, de formelle fejl og kulturelle misforståelser
- Psykologen nævner flere steder at mors adfærd ikke kan skyldes anbringelsen alene, men forstår ikke mors adfærd som forårsaget af mulig fejlbehandling
- Psykologen forstår ikke på væsentlige tidspunkter de kulturelle forskelle, som sagen er præget af f.eks. skiftesituationer med barn, tillid til offentlige myndigheder og reaktioner når tilliden mistes eller det ekstraordinære fokus hos japanere på gener, familiemæssig baggrund og generthed.
- Rapporten er betalt af Gentofte kommune

POSITIVE LØSNINGSFORSLAG
Foreningen Far anbefaler at barnet straks modtager adgang til japansk sprog og kultur, og at der sikres en fornuftig hjemgivelsesplan for barnet eller rejse til familie i Japan. Foreningen Far har i sagen anbefalet at anbringelsen ophæves pga. manglende juridisk grundlag for en anbringelse samt hvis Gentofte finder der er en bekymring, at anbringelsen ophæves pga. de mange formelle fejl, da det må anses bedste for barnet at komme væk fra Gentofte kommune.

Det anbefales at der sikres støtte til barn og forælder, som erfaringsmæssigt vil opleve en senere post traumatisk stress reaktion, da der i sådanne sager er tale om en tortur lignende situation for mænd og kvinder i det offentlige.

Foreningen Far modtager hver uge henvendelser fra forældre, advokater og journalister med mange tvivlsomme sager over hele landet, selvom vi bestemt også ser fornuftig og god offentlig sagsbehandling.

Man kan i den forbindelse undre sig over at det samtidig med en japansk statsborger, som anbringes uden tolk, klar dokumentation eller hjemrejse mulighed, tager myndighederne 1 år at anbringe et barn, hvis morfar eksempelvis skyder far og hans advokat - eller der er bortførelsesrisiko for danske forældre med omfattende socialhistorik i det offentlige - som det er set i andre anbringelsessager i Danmark.