Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/10-16   -   Pressemeddelelse

Børnebortførelser, falske oplysninger og selvtægt

Foreningen Far har gennem flere år orienteret Social og Indenrigsministeriet samt Politiet om mønstre fra uafhængige forældre i bortførelsessager og alvorlige børnesager, herunder navne sammenfald. Vi modtager ofte de samme oplysninger fra forældre m/k, familier, advokater og medierne, som viser mønstre og giver sådanne oplysninger til politiet.

Vi har flere gange tilbudt politiet at tale med 10, 100 eller 1.000 fædre og mødre - som uafhængigt - fortæller om de samme oplevelser og metoder i de mest alvorlige børnesager med bortførelser, falske oplysninger og/eller selvtægt i udlandet eller Danmark i forbindelse med forældremyndighed, bopæl og samværssager. Der opleves en blanding mellem forældre, der har tabt sager, social arv, kultur, vold m/k, fejlbehandlinger og ekstreme aktivister, som ikke altid fortæller sandheden eller som nemt falder for falske historier politisk motiveret.

Vi oplever at det er særdeles alvorligt at Statsforvaltningen aldrig har gjort eller gør noget ved de mange mønstre og usandheder, som fædre, mødre og advokater fortæller i børnesager, og f.eks. taler med politiet for en forebyggende og koordineret indsats. Herved er der blevet skabt langt flere alvorlige børnesager i Danmark og det skader helt almindelige børn og forældre. Foreningen Far har gennem 5 år bedt Statsforvaltningens direktion om en indsats, bedre koordination og kvalitet i de mest alvorlige børnesager - om det handler om fædre, mødre eller advokater.

I et svar til Foreningen Far har Social og Indenrigsministeriet samt Statsforvaltningen for nylig bekræftet, at der ikke er en indsats i forhold til velkendte mønstre i danske børnesager. Ligesom vi ofte kan konstatere at politiets indsats er opbygget omkring enkelte politikredse uden central koordination og der ikke er koordination mellem Politi, Statsforvaltningen og Kommunernes sociale enheder for forebyggelse af børnesager.

Foreningen Far finder den manglende koordination samt børnebortførelser, falske oplysninger og selvtægt stærkt bekymrende for alle danske børn. Det er næppe frivillige, der skal modtage sådanne oplysninger og mønstre, ligesom vi naturligvis ikke ønsker at være involveret eller bruge tid på den slags i Foreningen Far, da alvorlige børnesager skal behandles af myndighederne og børnesagkyndige eksperter samt behandles korrekt.

Alvoren ved den manglende koordination, de mange falske oplysninger og selvtægten er samtidig, at det misbruger sparsomme offentlige ressourcer, som gør at de rigtige sager ikke findes og sagerne ikke kan behandle korrekt. Belønner man forkert adfærd, opnår man forkert adfærd. Det ved alle gode forældre, men åbenbart ikke de politikere og ledere som er ansvarlige for danske børn.

Foreningen Far har siden sin grundlæggelse i 1977 taget afstand fra børnebortførelser og anbefalet barnets advokat. Læs mere om Foreningen Fars historie, frivillige indsats og mærkesager her: http://www.foreningenfar.dk/side/historie

Ingen forældre har en ukrænkelig ret til deres børn. Det gælder fædre og mødre - og siger sig selv. Foreningen Far vil ærlig talt hellere bruge tid på gode fædre aktiviteter, barsel, borgertilfredshed og økonomiske samfundsbesparelser ved digital post til begge forældre, hverdags støtte til forældre og bedsteforældre af begge køn ved samlivets i dag naturlige ophør samt lige muligheder for mænd og kvinder med fokus på glade oplevelser og livskvalitet for børn og hele familien - eller for den sags skyld Vild med Dans. Tag jeres ansvar politikere og offentlige ledere - stop selvtægten, de falske historier og hæv kvaliteten og koordinationen for danske børn og forældre!

Relevant information

Om Foreningen Far
http://www.foreningenfar.dk/side/historie


Billeder


Pressekontakt

Foreningen Far
Presseansvarlig
  26229730

Firma

Foreningen Far
Fruebjergvej 3
2100 København Ø, Danmark


http://www.foreningenfar.dk

Modtag nyheder fra Foreningen Far på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater