18/10-16 - Pressemeddelelse

Børn har livsvarig ret til biologiske forældre

Det biologiske forældreskab er følelsesmæssigt livsvarigt for børn og forældre - og Danmark skal i henhold til menneskerettighederne sikre barnet ikke adskilles fra sine forældre mod deres vilje samt give alle interesserede parter mulighed for at fremføre deres synspunkter. Vi lever i en nutid med dna, skilsmisser og sociale medier, hvor børn, forældre og søskende og bedsteforældre finder hinanden

De færreste danskere ved i dag, at barnets biologiske forældre ikke registreres som barnets forældre, men at biologisk mor, ægtemanden/registreret partner og medmor registreres. Den biologiske far og medfar er faktisk slet ikke nævnt i børneloven. Det er lovgivning som kører i hestevogn og er kommet ud af trit med virkeligheden foruden børn og forældres rettigheder.

Det er i dag muligt i lovgivningen at teste faderskabet, til barnet er seks måneder gammelt. Socialminister Karen Ellemann foreslår, at hæve fristen frem til barnets første fødselsdag. Samtidig mener Socialministeren, at det ikke bør være en hindring for faderskabstesten, at moren er gift, eller at barnet har en registreret far i forvejen - sådan som det er tilfældet i dag. Foreningen Far bakker op om alle positive tiltag. Det er barnets og biologiske forældres ret at kende hinanden hele livet medmindre der er tale om helt særlige tilfælde.

SOCIALMINISTEREN UDTALER:

"Som nybagt forælder møder man det familieretlige system, når det skal registreres eller slås fast, hvem der er far eller medmor til barnet. Uanset hvilke behov der er, skal forløbene være enkle og passe ind i nutidens kontekst. Regeringen vil rette op på balancen mellem hensynet til det genetiske forældreskab og det sociale forældreskab. En mand, der kan være far til et barn - og måske allerede har DNA-beviset for det - og som ønsker at påtage sig faderskabet med de pligter og rettigheder, der hører til, bør også have mulighed for at få det fastslået det første år af barnets liv. Det bør en mor ikke kunne forhindre. En biologisk fars krav på faderskab skal dog ikke skabe ustabilitet i barnets liv, derfor er det kun inden for barnets første leveår, at man skal kunne få prøvet sit faderskab. Sådan er det ikke i dag. En biologisk far har ikke mulighed for at blive registreret som far, hvis barnet allerede har en registreret far."

FN BØRNEKONVENTIONEN PRÆCISERER:

Artikel 7
1. Barnet skal registreres umiddelbart efter fødslen og skal fra fødslen have ret til et navn, ret til at opnå et statsborgerskab og, så vidt muligt, ret til at kende og blive passet af sine forældre.

Artikel 9
1. Deltagerstaterne skal sikre, at barnet ikke adskilles fra sine forældre mod deres vilje, undtagen når kompetente myndigheder, hvis afgørelser er undergivet retlig prøvelse, i overensstemmelse med gældende lov og praksis bestemmer, at en sådan adskillelse er nødvendig af hensyn til barnets tarv. En sådan beslutning kan være nødvendig i særlige tilfælde, f.eks. ved forældres misbrug eller vanrøgt af barnet, eller hvor forældrene lever adskilt og der skal træffes beslutning om barnets bopæl.

2. I behandlingen af enhver sag i medfør af stykke 1 skal alle interesserede parter gives mulighed for at deltage i sagsbehandlingen og fremføre deres synspunkter.

3. Deltagerstaterne skal respektere retten for et barn, der er adskilt fra den ene eller begge forældre, til at opretholde regelmæssig personlig forbindelse og direkte kontakt med begge forældre, undtagen hvis dette strider mod barnets tarv.

FORENINGEN FAR:

Det kan efter Foreningen Fars opfattelse ikke argumenteres, at det er barnets tarv - at undlade - korrekt registrering og indsigelse overfor biologisk forældreskab, da der bestemt er tale om børn og forældre, som ønsker en korrekt registrering og det bestemt må anses bedst for mange børn. Det er Foreningen Fars oplevelse at der her er tale om en hidtil ukendt bagside ved en markant kvindelobby i Danmark, som har bragt meget godt med sig og fortsat gør i fuld respekt fra Foreningen Far, men som i Ministerier over tid har påvirket familie lovgivningen i ensidig og negativ retning for barnet og det biologiske forældreskab. Der skal i Danmark sikres en lovgivning, som respektere det biologiske forældreskab foruden sociale forældre i barnets liv.

Selvom børn og forældre først opdager det biologiske forældreskab, når barnet er 1Â½, 18 eller 30 år gammel. Har barn og forælder ret til at få respekteret det biologiske forældreskab. Hvordan barnet vil bruge anerkendelse og hvad der er bedst for barnet i forhold til kærlighed, omsorg og tryghed er barnets frie valg i livet og indtil barnet selv kan afgøre det naturligvis en børnesagkyndig vurdering ved en domstol. Fædre der har fået registreret forkert forældreskab skal naturligvis ikke belastes økonomisk eller med tildeling af arv mod deres vilje. Der er i dag situationer hvor det biologiske forældreskab er bedst og situationer hvor det sociale forældreskab er bedst. Begge skal respekteres som udgangspunkt, da det ikke er muligt at komme alle børn og familier ned i den samme kasse i det moderne familieliv.

Det er en meget hård belastning følelsesmæssigt for barn og far at vide eller tro der er et forældreskab, som ikke kan blive testet og respekteret - eller for en far ikke at kunne slippe ud af et registreret forældreskab, som viser sig ikke at være korrekt. Hvis far eller barn har mistanke om et forældreskab skal det være muligt at anlægge sag overfor retten uden involvering af anden familie, så en domstol kan vurdere om der er sagligt grundlag for en faderskabssag. Først herefter skal den øvrige familie involveres. Vi snyder ingen ved at tro at vi i en tidsalder med åben information, hvor det hverken er muligt at lyve som politiker, erhvervsleder eller diktator i en ukendt stat, kan holde på disse hemmeligheder i familielivet. De kommer mere ofte end tidligere frem via dna, sociale medier og skilsmisser.

Barnet har ret til at kende sine biologiske forældre og der skal være lige muligheder i et sundt og moderne samfund. Ønsker vi endvidere som samfund at anerkende medmor skal medfar naturligvis på samme vis anerkendes f.eks. to mænd, der ønsker at adoptere eller bruge rugemor i lighed med sæddonation for kvinder. Vi må derudover sikre at børn får besked, hvis deres forældre dør, hvilket ikke er tilfældet i dag i skifteretten. Det er en meget hård belastning for børn, at finde ud af, at man aldrig modtog besked om at ens far eller mor er døde og man gerne ville have haft en sådan besked, ligesom der herved ikke kan gøres krav på arv.

Børn er ikke legetøj i de voksnes sandkasse, men skal behandles med respekt gennem hele livet.