Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/10-16   -   Pressemeddelelse

Novozymes har Danmarks rekorden

Barsel for barnet med begge forældre handler om kultur, familie økonomi, far og mors fælles ønske, mors krav og fars rettigheder. Det bedste for barnet er begge forældres kærlighed, omsorg og tryghed gennem hele livet. Hos Novozymes der har Danmarks bedste barselsordning for fædre spiller familie økonomien ikke en central rolle.

Berlingske skriver "Medicinalvirksomheden Novo Nordisk og enzymproducenten Novozymes har den ­uofficielle danmarksrekord for lang barselsorlov til mænd: De tilbyder henholdsvis 32 og 25 ugers orlov til de mandlige ansatte. Orloven er med fuld løn, og tilbuddet gælder for samtlige Novozymes 2.700 ansatte og ­ Novo Nordisks 18.000 medarbejdere i Danmark. De to virksomheder slår dermed TDC og A.P. Møller - Mærsk med flere barnevognslængder. De to virksomheder tilbyder »kun« fædre 12-13 ugers orlov med fuld løn." Berlingske har bedt formanden for Foreningen Far, Jesper Lohse, om hans bud på, hvorfor mandlige ansatte hos virksomhederne Novozymes og Novo Nordisk ikke ­tager al den barsel, de kan. Hos Novozymes der har Danmarks bedste barselsordning for fædre i de større virksomheder bør familie økonomien ikke spille en central rolle. »Det kan være far, der ikke gider eller ikke tror, at det bliver sjovt - eller det kan være mor, der ikke kan ­give slip. Vi ser begge årsager,« siger Jesper Lohse. Foruden at det kan være et fælles ønske eller kulturen. »Der er fædre, som gerne vil holde barsel, men ikke får lov af moren - eller af arbejdsgiveren. Vi har rigtig mange fædre, der både må tage selvbetalt fri eller arbejde hjemmefra for at kunne være sammen med deres barn. Problemet for nogle af fædrene er, at hvis de står fast på at ville have barsel, så risikerer de at blive skilt, fordi far og mor kommer op at skændes. Ender det med skilsmisse, så er faren fuldstændig uden rettigheder med hensyn til barsel.« Jesper Lohse er overbevist om, at øremærket barsel til mænd vil gøre den store forskel. »Det kan vi se i de andre nordiske lande. Øremærket barsel betyder, at moren ikke kan sætte sig på barslen, for hvis faren ikke tager den, så bortfalder den.«. Vi oplever i dag mange fædre på 3-12 måneders barsel og de fædre, der har haft lang barsel oplever samme tætte tilknytning til barnet, som vi kender det fra mor og barn. Barsel er for rigtig mange fædre den bedste oplevelse i livet og en oplevelse som varer hele livet. Det er kort sagt sundt for samfundet. Der er naturligvis en biologisk forskel i forhold til at kvinden bærer, føder og ammer, men taler man med familier, hvor far har lang barsel, har man oplevet det eller taler man med internationale kønsforskere handler barslen om kultur. Far og barn opnår tæt tilknytning og med en 12 måneders barselsperiode er barsel med begge forældre bedst for barnet. Det var ligeledes hensigten, da man i sin tid indførte 12 måneders barselsorlov i Danmark. Vi oplever den positive effekt hos fædre med lang barsel hvor forældrene er enige om at den her gang tager far barslen. Vi oplever det hos de unge forældre der er ligestillede, familierne med karriere kvinder eller når far tager over fra starten af barnets liv pga. sygdom, fødselsdepressioner eller dødsfald. Vi fejrer hvert år 5. juni fars dag, fordi en datter i USA ønskede at fejre sin far, der havde taget over og klaret det fantastisk, da hendes mor døde i barselssengen. De danske fædre er fantastiske forældre, på samme vis som mødrene. Vi skal naturligvis have respekt for familiernes frie valg - og det er en politisk og befolkningens beslutning om man ønsker, at indføre øremærket barsel i Danmark. Der er ingen tvivl om at øremærkningen vil have den største og mest positive samfundseffekt. Det bedste for barnet er, at have barsel med to gode forældre for kærlighed, omsorg og tryghed gennem hele livet. Muligheden er alternativt en udvidelse eller en minimums model med 3 måneders barsel til begge forældre, som kan overføres til anden forældre, men det vil ikke have samme positive effekt. Debatten om øremærket barsel til mænd har raset længe. Den tidligere socialdemokratiske ¬regering opgav valgløftet om at øremærke barsel til mænd, og Løkke-¬regeringen mener, at familierne selv skal vælge. Foreningen Far oplever at barsel for barnet med begge forældre formentlig er den bedste samfundsinvestering vi kan lave i Danmark i dag med positiv effekt for det moderne familieliv. Barselsudvalget vurderede i sin tid at det ville være en nulinvestering. Foreningen Far vurderer at det faktisk vil være en gevinst for børn, familierne og samfundet.

Relevant information

Der er fædre, som gerne vil holde barsel, men ikke får lov
http://www.business.dk/karriere/foreningen-far-der-er-faedre-som-gerne-vil-holde-barsel-men-ikke-faar-lov-a

Gider fædrene ikke holde barsel eller må de ikke for mødrene
http://www.business.dk/karriere/gider-faedrene-ikke-holde-barsel-eller-maa-de-ikke-for-moedrene

Børn har livsvarig ret til biologiske forældre
http://nyheder.tv2.dk/politik/2016-10-17-faedre-born-har-livsvarig-ret-til-at-kende-biologisk-far


Billeder


Pressekontakt

Foreningen Far
Presseansvarlig
  26229730

Firma

Foreningen Far
Fruebjergvej 3
2100 København Ø, Danmark


http://www.foreningenfar.dk

Modtag nyheder fra Foreningen Far på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater