29/10-23   -   Pressemeddelelse

Høringssvar om krisecentre

Foreningen Far anbefaler at krisecentrenes udøvende, dømmende og til tider nærmest lovgivende magt afskaffes. I Danmark skal alle være lige for loven.

Til Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet,

Foreningen Far fremsender hermed høringssvar til høring over udkast til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisetilbud til mænd).

Foreningen Far hilser lovforslaget velkommen og er generelt meget positiv overfor lovændringen. Foreningen Far støtter voldsofre uanset køn. Alle voldsofre fortjener støtte og respekt på sagligt grundlag.

Samme rettigheder

Foreningen Far ser ingen grund til, at der indføres tre separate bestemmelser – henholdsvis § 109, § 109 a og § 109 b. Der bør i stedet laves én samlet bestemmelse. Der er ingen grund til at målrette § 109 mod kvinder, § 109 a mod mænd og slutteligt § 109 b mod personer, når der er tale om et lovforslag, som omhandler voldsofre, udarbejdet af ligestillingsministeriet i Danmark.

Ligestillingsministeriet bør sikre alle er lige for loven og undlade at benytte en kategorisering mellem ”kvinder”, ”mænd” og ”personer”. Ligestillingsministeriet bør udarbejde en samlet § 109 med betegnelsen ”personer”. Det samme gør sig gældende for formuleringen ”kvindekrisecenter”, der af samme grund, bør ændres til ”krisecenter”.

Den anbefalede rettelse vil sikre et mere simpelt og kortere lovforslag jfr. Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet af juni 2018 pkt. 2.1 samt større respekt for lovgivningen og voldsofre i Danmark. Anbefalingen vil sikre at formålet med loven overholdes i videst mulig udstrækning – netop ved at mindske sandsynligheden for forskelsbehandling. Dermed fremmes den nødvendige ligestilling af krisetilbuddet – ikke kun overfor mænd, men også overfor LGBT+-personer og alle voldsofre nu og på sigt.


Krisecentrenes dobbeltrolle

Foreningen Far finder det ydermere vigtigt, at krisecentrenes ejerskab bliver offentligt og langt mere kvalitetssikret end i dag, med uafhængighed af kommercielle og private interesser.
Dette skal medvirke til, at der sikres bedre behandling af korrekte og ukorrekte påstande om vold samt ordentlig sagsbehandling for de rigtige voldsofre med lavere samfundsøkonomiske omkostninger for børn og forældre.

Det er helt afgørende at krisecentre ikke har en både udøvende, dømmende og til tider nærmest lovgivende magt i Danmark, som tilfældet har været til dato. Det er en helt forkert magtposition og kultur, som krisecentrene på ingen måde selv kan administrere. Heller ikke selv om de selv oplyser dette.

Det er udtryk for problematisk, uetisk og uprofessionel ledelse, når dette foregår og ikke for længst er blevet standset af behørige kontrolorganer i Danmark. Danmark er kendetegnet ved tre deling af den udøvende, dømmende og lovgivende magt. Naturligvis skal det også gælde på dette vigtige område for danskerne.


Speciel enhed hos politiet

Foreningen Far vil positivt opfordre til, at der etableres en hurtigt arbejdende speciel enhed hos politiet, som kan hastebehandle familie- og børnesager tværfagligt sammen med kommunerne og det familieretslige system.

Det vil sikre de nødvendige beføjelser og bygger på, at kvalitet og sagsbehandlingstiden er af væsentlig betydning i familieretlige sager, for alle involverede parter og specielt børnene, men at der er klare mønstre for misbrug af det familieretslige system i dag på voldsområdet. Der sker i dag et meget stort misbrug af psykisk vold lovgivningen i straffelovens § 243. Dette både med og uden ophold på danske krisecentre.

Et af mønstrene som opleves, er at børn, der er opvokset med vold, diagnoser eller vanskelige sociale vilkår i hjemmet kan opleves, at bringe volden, diagnoser og de vanskelige sociale vilkår med sig i livet som negativ social arv når de bliver voksne. Heldigvis sker det ikke altid.

Her skal man huske på at børnene kan være både drenge og piger, som bliver voksne og forældre. Vi har kulturelt og historisk haft fokus på drenge og mænd, som voldudøvere, mens vi ikke på samme vis betragter drenge og mænd som voldsofre i forhold til specielt psykisk vold, forældrefremmedgørelse, forskelsbehandling og økonomisk vold, som er langt mere udbredt end de fleste forestiller sig i samfundet.

Foreningen Far oplever sammen med de øvrige nordiske børn og fædre organisationer hver uge, fædre som er voldsofre, der ikke får støtte[1]. De kan ofte ikke engang anmelde volden, da de hermed risikerer at skade deres barn mere for i det familieretlige system, er fædre skyldige til det modsatte er bevist, ikke mødrene.
En oplevelse af volden som understøttes af de nyeste undersøgelser om vold og overgreb lavet i samarbejde med ligestillingsministeriet[2]. Selvom specielt psykisk vold mod fædre i forhold til mistet kontakt med børn, forældrefremmedgørelse og forskelsbehandling mangler at blive kortlagt. Det er samtidig den oplevelse som fremgår af rapporter hos Børnerådet[3] og Red barnet, hvor mødre i dag syntes faktisk at være mere voldelige end fædre.


Når mor har det svært

Vi står i Danmark med stor del af befolkningen med psykiske sygdomme. Det kan handle om bipolare lidelser, PTSD, OCD, personlighedsforstyrrelser, angst og alkohol m.v. [4] Mange af disse mennesker er ikke fædre, men mødre, hvor børn er opvokset i årtier. Det er ikke kun et retssikkerhedsmæssigt, men ligeledes social og sundhedsfagligt alvorligt problem.

Kvinderne vil ofte i forbindelse med samlivsophør have behov for hjælp og have en egen opfattelse af psykisk vold eller som ved visitering på et krisecenter bliver forklaret at de jo nok har været udsat for psykisk vold. Selvom det ikke er korrekt. Der vil ofte hverken være tale om politianmeldelser eller hospitalsjournaler som påviser vold. Flere og flere kvinder fortæller om dette problem og hvordan de er blevet påvirket af et krisecenter eller hvordan krisecentrene overdriver i de såkaldte krisecentererklæringer, som giver krisecentrene kommunale midler.

Kvinderne opleves ofte at blive støttet af det familieretslige system og krisecentrene, som oplever et menneske med behov for hjælp. For hvem ønsker ikke at hjælpe disse mennesker. Det gør vi alle. Der er bare ikke tale om voldsofre.

Der er således bestemt mønstre, som viser at kvinder som har det svært og som kan have psykiske diagnoser og til tider selv er voldsudøvere, opnår hjælp og særbehandling i det familieretslige system og hos krisecentre i Danmark til skade for børnenes opvækst, retssikkerheden og samfundet. Det er meget nemt at snyde det familieretslige system, hvor alle kontrol mekanismer har svigtet. Krisecentrene har selv udøvende og dømmende magt – til tider lovgivende magt i det politiske billede i dagens Danmark.

Alvoren er at børnene bliver taberne for børnesagerne behandles ikke korrekt og børn som kan have behov for begge forældre eller deres far i livet, hvor far er ligeværdig eller bedst forælder, opnår hverken bopæl, lige eller mest tid hos deres far. Den negative sociale arv går herved igen. Samtidig med at befolkningen mister respekt for både ligestillingen, retssikkerheden og de rigtige voldsofre.


Finansloven og medierne

Hvor man aktuelt – igen i år forud for finansloven - har oplevet både DR og TV2 tilsyneladende have journalistisk berøringsangst og gengive krisecentrene kampagner og påstande uden et redaktionelt check af sagligheden. Er der aktuelt sat fokus på problemstillingen i andre medier, hvor KL, Foreningen Far, Advokater og Kvindesagen udtaler sig om det samfundsmæssige problem.


KL langer ud efter krisecentre: Vi aner ikke, hvad pengene går til.
Udgifterne til krisecentre for voldsramte kvinder er fordoblet over de seneste fem år, og er med til at presse kommunekasserne over hele landet. Men krisecentrene fastsætter selv døgntaksten for et ophold og vurderer selv, hvem der kan indkvarteres, og så sender de en regning. Kommunerne har ingen magt til at kontrollere, hvad pengene går til. Det vil kommunerne nu have mere medbestemmelse i. Gæster:Nuuradiin Hussein, rådmand for job og velfærd i Aalborg kommune Janet Samuel, kontorchef for socialområdet i KL og Laura Kirkegaard, direktør i Landsorganisationen for Kvindekrisecentre (LOKK)

Link: https://24syv.dk/episode/kl-langer-ud-efter-krisecentre-vi-aner-ikke-hvad-pengene-gar-til


Nul krav til krisecentre: Uden beviser for vold stopper samvær med far.
Når en kvinde tjekker ind på et krisecenter med sine børn, fordi hun har været udsat for vold eller trusler om vold fra børnenes far, bliver samværet med voldsudøveren automatisk stoppet. Det sikrer en ny bestemmelse i forældreansvarsloven, som møder loven kritik fra flere eksperter. De er bekymrede for farens retssikkerhed, fordi der ikke er nogen formelle krav til, hvordan man dokumenterer, at der faktisk er foregået vold. Vært: August Stenbroen Tilrettelægger: Majlinda Urban Kuci Razan El-Nakieb Producer: Niels Frederik Rickers Redaktør: Mille Ørsted

Link: https://web.24syv.dk/audio_clips/321588


Advokat: Beskylder du din ekspartner for vold, kan du vinde dine børn.
Det kan være en fordel at anklage sin eks-partner for vold, hvis man gerne vil vinde retten over sine børn.
Det fortæller en håndfuld advokater til Reporterne.
I denne udgave kan du høre, hvordan der ikke skal mere til end en højspændt konflikt og nogle beskyldninger for at miste kontakten til sine børn. Medvirkende: Anonym far til to børn Sophie Emilie Lindenstjerne, familieadvokat ved Milaw Advokater

Link: https://24syv.dk/episode/advokat-beskylder-du-din-ekspartner-for-vold-kan-du-vinde-dine-born

Vi vil mene at udsendelserne taler for sig selv og der hersker et reelt problem med ligeværdigheden, retssikkerheden og forebyggelsen, som det er nødvendigt at løse positivt og i fællesskab med god ansvarlig, etisk og professionel ledelse.

Herunder brugen af standardkrisecentererklæringer, som per automatik udstiller fædre som voldelige, uden undersøgelse, viden eller check af mors socialhistorik og diagnoser. Hvorved krisecentrene opnår økonomiske midler.


Anbefalinger

Foreningen Far er positive overfor lovforslaget og vil gerne rose ministeriet for dette, men anbefaler at der i koordination med specielt socialministeriet sikres en langt bedre og mere ligeværdig voldsindsats med brug af uafhængige og kvalitetssikrede krisecentre, en speciel enhed hos politiet samt ligeværdig statslig støtte til mennesker der oplever vold og organisationer der hjælper dem.

Ved manglende dokumentation og mindre alvorlige voldssager bør der altid være mulighed for kontaktbevarende og midlertidigt samvær og evt. overvåget samvær ved ophold på krisecentre.
Der bør være krav om at der skal foreligge en bekymringsbeskrivelse eller anmeldelse hos politiet.

Beskrivelser som ”voldsramt” og ”voldsudøvere” bør udgå af standard krisecentererklæringer som skal betragtes som partsindlæg, da der er tale om ikke undersøgte bekymringer.
Dette vil medvirke til øget fokus på alvoren i beskyldningerne, samt forebyggelse af uberettigede anklager om vold, som kan skyldes helt andre forhold af både social, økonomisk og kulturel karakter.

Det anbefales at formuleringer som ”mulig”, ”potentiel” eller lignende indsættes foran ”voldsudøver” i § 109, stk. 8, som med lovforslagets § 1, nr. 2, vil blive § 109, stk. 9.

Hvad angår den rådgivning, der bliver tilbudt manden efter den foreslåede § 109 a, bør der inddrages ”alle de forhold, der er relevante for den enkelte mands muligheder for at skabe sig en tilværelse uden vold” hvis opfordringen til at der laves én samlet bestemmelse ikke gennemføres. Denne formulering gælder bl.a. varetagelse af forældrerolle, mandens sociale netværk m.v. jf. den foreslåede § 109 a, stk. 8.


Den statslige finansiering

I forhold til lovgivning, støtte og den statslige finansiering skal Foreningen Far sidst, men ikke mindst, gøre opmærksom på at brugen af krisecentre er kulturelt baseret og en ting man mest benytter som kvinde, mens mænd ofte benytter Foreningen Far.
Der er her en massiv forskel i den statslige finansiering, som giver kvinderne en helt anden og langt bedre støtte som voldsofre. Forskelsbehandlingen i den statslige støtte i forhold til kontaktfladerne har samtidig betydning for opsamlingen af statistik og herved bedre lovgivning og mere statslige støtte.

Det bør derfor ikke være et krav at støtte til voldsofre foregå på et krisecenter. Dette er muligt ved at benytte et uafhængigt, tværfagligt og hurtigt arbejdende team hos politiet med adgang til alle relevante strafferetslige og sociale oplysninger. Der kan kun herved ske en ordentlig støtte og sagsbehandling med respekt for rigtige voldsofre og effektiv forebyggelse af vold i familielivet.

Slutteligt må der opfordres til at ligeværdige lovgivning bør gælde for resten af Rigsfællesskabet og på hele det familieretslige område. Det er bedst for børnene, hele familien og samfundet.

Det handler om respekt for mennesker. I Danmark skal alle være lige for loven.

Med venlig hilsen
Foreningen Far

[1] https://worldparents.org/blog/shared-parenting-survey
[2] https://digmin.dk/Media/638073021927035812/Vold%20og%20overgreb%20i%20Danmark%202021.pdf
[3] https://www.boerneraadet.dk/media/x4ajcbn5/brd_boerneindblik_nr7_2016_vold_i_hjemmet.pdf
[4] https://psykiatrifonden.dk/sites/psykiatrifonden.dk/files/media/document/Rapport_Talogfakta_PsykisksygdomDK_300621.pdf

Relevant information

KL langer ud efter krisecentrene
https://24syv.dk/episode/kl-langer-ud-efter-krisecentre-vi-aner-ikke-hvad-pengene-gar-til

Nul krav til krisecentrene
https://web.24syv.dk/audio_clips/321588

Beskylder du din partner for vold kan du vinde børnene
https://24syv.dk/episode/advokat-beskylder-du-din-ekspartner-for-vold-kan-du-vinde-dine-born

Høringsbrev
Udkast til lovforslag