07/11-23 - Pressemeddelelse

Åbent brev til Folketingets socialudvalg

Barnets lov har til formål at sikre en bedre og tidligere indsats, færre skift og mere stabilitet samt flere rettigheder til børnene og bedre kvalitet i sagsbehandlingen samt styrket retssikkerhed. Så alle børn kommer godt ind i voksenlivet. Foreningen Far sender en meget kraftig advarsel før loven træder i kraft 1. januar 2024.

Til: Socialudvalget,

Kopi: Socialministeren
Familieretshusets direktion
Rigspolitichefen

Vedr: L94/Barnet lov og krisecentre

Foreningen Far kan konstatere, at der i forbindelse med barnets lov er vedtaget ændring i forældreansvarsloven, hvorved den nye §29b træder i kraft 1. januar 2024.

Foreningen Far må advare om at praksis og lovændringen vil få meget alvorlige konsekvenser for børn og fædre i Danmark samt samfundet som helhed. Foreningen Far har advaret og må fortsat advare meget kraftigt mod lovændringen og den praksis som er tilfældet.

Barnets lov har til formål at sikre en bedre og tidligere indsats, færre skift og mere stabilitet samt flere rettigheder til børnene og bedre kvalitet i sagsbehandlingen samt styrket retssikkerhed. Så alle børn kommer godt ind i voksenlivet.

Foreningen Far kan i den forbindelse konstatere at dette ikke vil være tilfældet. Lovændringen om forældreansvarslovens §29b er lavet uden at Socialministeriet har oplyst, hvem der konkret har foreslået ændringen og hvorfor. Ændringen er lavet uden at der forelægger relevant statistik og uden at Socialministeriet har tilstrækkeligt kendskab til praksis og virkeligheden.

Den nye §29b lyder:

”Opholder et barn sig i en boform efter §§ 109 eller 110 i lov om social service med den ene forælder, og godtgøres det, at opholdet skyldes vold eller trusler om vold fra den anden forælder, skal der af hensyn til barnets bedste efter anmodning fra den forælder, som barnet opholder sig hos, træffes en midlertidig afgørelse om, at barnet ikke har samvær eller anden kontakt med den anden forælder. Dette gælder dog ikke, hvis det anses for bedst for barnet at have kontakt med den anden forælder.«

Socialministeren har i socialudvalget svaret på Foreningen Fars advarsel som følger:

”Det fremgår af de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse, at myndighederne nøje skal påse, at den erklæring, der bliver udarbejdet af fx kvindekrisecentret, indeholder den fornødne godtgørelse af, at forælderens og barnets ophold skyldes vold og trusler om vold fra den anden forælder, og af barnets perspektiv. Er dette ikke tilfældet, finder den foreslåede bestemmelse kun anvendelse, hvis disse forhold kan godtgøres på anden vis, fx ved politianmeldelse, skadestuerapport, andre sagkyndige udtalelser m.v. Myndighedernes afgørelse om samvær m.v. skal altid være udtryk for den bedst mulige løsning for barnet, også afgørelser efter den foreslåede bestemmelse.”

Socialministeriet henviser altså til de krisecenter erklæringer, som LOKK stiller til rådighed som en standard blanket eller som laves af andre private krisecentre på egen vis, som omtaler far som voldelig og som voldsudøver. Dette uden at man har talt med faren, har kendskab til eller har undersøgt børne sagen.

Socialministeriet er med al tydelighed ikke klar over, forstår eller har ikke undersøgt, at selvom familieretten i dag betragter erklæringerne som partsindlæg, så har de betydning i praksis hos familieretshuset.

I familieretshuset har standard krisecentererklæringerne – i alle eller stort set alle sager - betydet at man ikke træffer afgørelse om kontakt bevarende samvær eller midlertidige afgørelser. En praksis som altså nu stadfæstes, legitimeres og forværres i dansk lovgivning.

Familieretshuset ønsker ikke selv at bekræfte det sker og ønsker ikke at fremkomme med den statistik som dokumentere det er tilfældet, men Foreningen Far kan – udenfor enhver tvivl – sige det er hvad der foregår. I alle eller stort set alle sager vil en påstand om psykisk vold i en krisecentererklæring uden fysisk vold, politianmeldelser eller hospitalsjournaler, gøre at familieretshuset træffer afgørelse i modstrid med den politiske og ministerielle viden og intension bl.a. om kontaktbevarende samvær og midlertidigt samvær.

På forespørgsel om fremlæggelse af statistik til familieretshuset ønsker man ikke at bidrage med dette med henvisning til offentlighedsloven, selvom der er tale om en meget alvorlig situation og man med nutidens IT-systemer og kunstig intelligens nemt vil kunne finde sagerne og checke en sådan statistik.

Det som er alvoren er, at krisecentrene ikke foretager og ikke er i stand til at foretage en korrekt vurdering af børnesagerne, selvom LOKK påstå dette sker i en standard krisecentererklæring. Krisecentrene foretager og kan ikke foretage en socialfaglig, sundhedsfaglig og strafferetslig vurdering af det bedste for børnene.

Sagerne kan handle om helt andre ting, som f.eks. følelser, økonomi, opholdstilladelser, diagnoser, jalousi, kultur, moral eller advokater, netværk og ikke autoriserede børnepsykologer, som misbruger det familieretslige system. Dette sker i meget stort omfang, hvilket bl.a. dokumenteres af fordelingstallene mellem §6 og §7 sagerne i familieretshuset.

Lovforberedende arbejde (forventet) §6 (80%) §7 (20%)
Faktisk i 2019 hos FRH opstart §6 (20%) §7 (80%)
Faktisk i 2023 hos FRH §6 (50%) §7 (50%)

Familieretshusets direktør og vicedirektør blev personligt informeret om dette problem allerede på det første møde i rådgivende udvalg for familieretshuset samt er blevet det ved flere henvendelser fra Foreningen Far med anbefalingen om fokus og en ordentlig indsats. Tallene for §7 sager eksploderede uden saglig grund, men som følge af misbrug af systemet og den nye lovgivning om psykisk vold. En indsats er ikke sket og der føres ikke afgørelsesstatistik, som dokumenterer fejlbehandlingen i de konkrete børnesager.

Alvoren for børn og fædre der udsættes for urigtige påstande er, at de børn der har mest behov for, at deres fædre har bopæl, mest eller ligeværdigt samvær ofte er dem som ikke får det. En meget stor gruppe af fædre og børn, som har behov for familieretshuset støtte oplever det stik modsatte og mister hel eller delvis kontakt. Tiden går med sagsbehandling og selvom familieretten ofte udtaler de ikke har lagt vægt på krisecentererklæringerne betyder sagsbehandlingstiden at børn og fædre taber sagerne og mister kontakt.

Som en far fortæller:

”Da jeg kontaktede krisecenter og talte med en af de ansatte, hvorfor de havde lavet en udtalelse til familieretshuset om at børnene ikke skulle se deres far til kontaktbevarende samvær. Fortalte krisecentermedarbejderen at de følte sig presset til det da advokaten havde ringet til dem og bedt dem gøre det. Hun sagde også at hvis min søn kunne så ville han tage færgen selv for at komme hjem til mig.”

Der er fædre som er uskyldigt anklaget, som i dag med rette begynder at politianmelde krisecentrene og vi kommer til at se flere sådanne sager. Der har været sager i pressenævnet, hvor fædre udstilles på landsdækkende medier i kampagner for krisecentre forud for lovforslag bl.a. §29b i forældreansvarsloven, hvor de dokumenterbart ikke har været voldelige. Der er tale om §6 sager, hvor mor har diagnose. Ligesom stadig flere kvinder oplyser at krisecentermedarbejdere har fortalt hvad de skulle sige og gøre samt overdrevet i erklæringerne, hvor mødrene senere har fortrudt, da de fandt ud af hvordan det blev brugt.

Så selv om alle inkl. Foreningen Far ønsker at støtte voldsofre er misbruget simpelthen ikke undersøgt af de ansvarlige myndigheder. Krisecentrene fortæller selv de har styr på det hele og tilsynet ellers vil sikre dette, men tilsynet checker ikke om sagerne er berettiget. Kun om kvindens ophold på krisecentret foregår korrekt efter visiteringen er sket. Tilsynet har heller ikke den socialfaglige, sundhedsfaglige og strafferetslige indsigt til at vurdere sagerne og vurdere hvornår en sag er korrekt eller ikke korrekt.

Så opsummerende er situationen omkring barnets lov og krisecentrene alvorlig både før og efter 1. januar 2024, men man legitimerer nu politisk en praksis, som er brud på alle grundlæggende principper og retssikkerheden for hovedsageligt børn og fædre i Danmark. Man skader de børn, som ofte har allermest behov for deres fædre.

Politikerne og embedsfolkene i socialministeriet har givet privatejede krisecentrene i Danmark en udøvende og dømmende magt i praksis, som de på ingen måde må have eller er i stand til at varetage i offentlighedens interesse. Brugen af krisecentre er derudover kulturelt og historisk forbundet, så det mest er kvinder der benytter disse, mens voldsramte mænd ofte søger støtte og vejledning hos Foreningen Far via familier og venner, advokater, arbejdsgivere og netværk, kommunerne og familieretshuset.

Foreningen Far håber denne skrivelse synliggør det meget alvorlige problem og den manglende viden og indsigt hos politikerne og embedsfolkene i Socialministeriet. Vi håber samtidig det er besvarelse af den skrivelse som 4 ledere i kvindesagen fra henholdsvis Danner, Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, Ringsted Krisecenter og LOKK (som repræsenterer 45 af landets kvindekrisecentre) har fremsendt til socialudvalget, som svar på Foreningen Fars henvendelser.

Foreningen Far har gentagne gange udtalt at vi støtter voldsofre i Danmark, uanset køn. Denne sag handler om at rigtige voldsofre skal have respekt og støtte med ordentlig brug af sparsomme midler. Det handler om de tilfælde, hvor sager om psykisk vold og brug af krisecentererklæringer ikke er korrekt og ikke undersøges tilstrækkeligt.

Vi finder at de pågældende ledere fra kvindekrisecentrene bør oplyse socialudvalget klart og tydeligt:

 Mener man som ledere der sker fejl i krisecentererklæringer?
 Hvad er omfanget af fejl i krisecentererklæringerne?
 Har man indsigt i de social, sundhedsfaglige og strafferetslige forhold i børnesagerne?
 Oplever man at erklæringerne har afgørende betydning i familieretshusets sagsbehandling?
 Oplever man at sagsbehandlingstiden har afgørende betydning i de familieretslige sager?
 Har man haft dialog med politikere og/eller socialministeriet med anbefaling om lovændringen?
 Hvor mange krisecentererklæringer er blevet rettet og beklaget efterfølgende?

Vi finder at familieretshusets direktion overfor socialudvalget bør oplyse klart og tydeligt:

 Er det korrekt at man i praksis benytter krisecentererklæringerne som dokumentationskrav selvom det ikke oplyses?
 I hvor mange sager med krisecentererklæring er der lavet kontaktbevarende samvær siden 2019?
 I hvor mange sager med krisecentererklæring er der lavet midlertidigt samvær siden 2019?

Både KL, Foreningen Far, advokater og jura eksperter har aktuelt gjort opmærksom på, at der er en reel udfordring, som krisecentrene og Socialministeriet ikke kan afvise. Sagen bør behandles med ordentlighed og den retssikkerhed, som kendetegner eller skal kendetegne danske børn og familiesager.

KL langer ud efter krisecentre: Vi aner ikke, hvad pengene går til.
Udgifterne til krisecentre for voldsramte kvinder er fordoblet over de seneste fem år, og er med til at presse kommunekasserne over hele landet. Men krisecentrene fastsætter selv døgntaksten for et ophold og vurderer selv, hvem der kan indkvarteres, og så sender de en regning. Kommunerne har ingen magt til at kontrollere, hvad pengene går til. Det vil kommunerne nu have mere medbestemmelse i. Gæster: Nuuradiin Hussein, rådmand for job og velfærd i Aalborg kommune Janet Samuel, kontorchef for socialområdet i KL og Laura Kirkegaard, direktør i Landsorganisationen for Kvindekrisecentre (LOKK)
Link: https://24syv.dk/episode/kl-langer-ud-efter-krisecentre-vi-aner-ikke-hvad-pengene-gar-til

Nul krav til krisecentre: Uden beviser for vold stopper samvær med far.
Når en kvinde tjekker ind på et krisecenter med sine børn, fordi hun har været udsat for vold eller trusler om vold fra børnenes far, bliver samværet med voldsudøveren automatisk stoppet. Det sikrer en ny bestemmelse i forældreansvarsloven, som møder loven kritik fra flere eksperter. De er bekymrede for farens retssikkerhed, fordi der ikke er nogen formelle krav til, hvordan man dokumenterer, at der faktisk er foregået vold. Vært: August Stenbroen Tilrettelægger: Majlinda Urban Kuci Razan El-Nakieb Producer: Niels Frederik Rickers Redaktør: Mille Ørsted
Link: https://web.24syv.dk/audio_clips/321588

Advokat: Beskylder du din ekspartner for vold, kan du vinde dine børn.
Det kan være en fordel at anklage sin eks-partner for vold, hvis man gerne vil vinde retten over sine børn.
Det fortæller en håndfuld advokater til Reporterne. I denne udgave kan du høre, hvordan der ikke skal mere til end en højspændt konflikt og nogle beskyldninger for at miste kontakten til sine børn. Medvirkende: Anonym far til to børn Sophie Emilie Lindenstjerne, familieadvokat ved Milaw Advokater
Link: https://24syv.dk/episode/advokat-beskylder-du-din-ekspartner-for-vold-kan-du-vinde-dine-born

Det er en væsentlig del af barnets reform at sikre børnesagerne behandles korrekt fra starten og der ydes den rigtige indsats samt at styrke retssikkerheden. Det sker ikke hvis krisecentre i praksis har udøvende og dømmende magt.

Foreningen Far står til rådighed for positivt samarbejde og nærmest utallige henvendelser på dette område. Vi hilser åben dialog velkommen.

Med venlig hilsen
Jesper Lohse, Landsformand
Foreningen Far