22/01-24 - Pressemeddelelse

Høringssvar om anbringelser

Foreningen Far har fremsendt høringssvar om anbringelser og påpeger overfor beslutningstagerne, at forældremyndighed ikke kan anvendes som juridisk begreb i anbringelsessager. Det skyldes at forældre og specielt fædre kan have mistet forældremyndigheden jfr. forældreansvarslovens §11 pga. fejlbehandling eller manglende samarbejde af anden forælder, som har skabt anbringelsesgrundlaget.

Foreningen Far påpeger i høringssvaret, at der er væsentlige mangler og en manglende forståelse for anbringelsesgrundlaget samt den forskelsbehandling, som kan ligge til grund for anbringelser af børn. Der er ikke foretaget en vurdering af de ligestillingsmæssige og menneskeretslige forhold for børn og forældre.

Begrebet ”forældremyndighedsindehavere” kan generelt ikke benyttes ved anbringelser, da mønstre tyder på, at forældremyndigheden kan være tildelt forældre i modstrid med barnets bedste. Forældre kan miste forældremyndigheden i henhold til forældreansvarslovens §11 pga. anden forælders manglende samarbejde, hvilket kan være sket på et tidligt stadie i barnets liv og være årsagen til en senere anbringelse af barnet.

§ 11: Er forældre, der har fælles forældremyndighed, og som ikke lever sammen, ikke enige om forældremyndigheden, træffes der afgørelse om, hvorvidt den fælles forældremyndighed skal fortsætte, eller om en af dem skal have forældremyndigheden alene. Den fælles forældremyndighed kan kun ophæves, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste..

Analyse af forældremyndighedssager

Foreningen Far har undersøgt relevante sager med påstand om eneforældremyndighed ved domstolene i perioden 2020 til og med 2023. Langt de fleste sager blev anket og kun i et tilfælde blev sagen omstødt i højesteret og et tilfælde omstødt i landsretten. Mor fik eneforældremyndighed i langt de fleste sager.

I de få sager hvor far vandt var årsagen ekstrem samværschikane, samarbejdsvanskeligheder mellem forældre, barnets ønske og forældreevne. I de sager mor vandt var der ofte flere begrundelser f.eks. morens rolle i barnets liv, stabilitet og kontinuitet, farens manglende engagement eller evne, samværsproblemer, barnets trivsel og sikkerhed, barnets eget ønske og forældresamarbejde. Far fik som et tilsyneladende mønster ikke eneforældremyndighed som følge af farens rolle i barnets liv, farens stabilitet og kontinuitet eller morens manglende engagement eller forældreevne. Selvom dette kan være tilfældet i dagens Danmark.

Skyldspørgsmålet er ikke afgørende

Foreningen Far bemærker desuden, at det i henhold til vejledning om forældremyndighed, bopæl og samvær §5.7 er gældende, at ”Skyldsspørgsmålet ikke er afgørende ved højt konflikt niveau” . Det betyder i praksis, at forældre – specielt fædrene – i årevis har mistet samvær og forældremyndighed uden saglig grund, selvom anden forældre kan have skabt konflikt. Der kan være tale om advokatteknikker og forskelsbehandling eller standard anvendelse af begrebet "højt konflikt niveau", hvilket er udbredt og sker uden ordentlig kontrol eller hensyntagen til andre begrundelser.

Selvom anden forælder tages i betragtning i anbringelsessager, kan forældremyndigheden og barnets bopæl være tildelt den forkerte forælder på et tidligt stadig i barnets liv, hvor det har haft betydning og i sig selv kan være årsag til anbringelsen. Dette opleves udbredt i sager med faktuel samværschikane, forældrefremmedgørelse, mistet kontakt uden grund eller WHO ICD-11 klassificeringen "caregiver-child relationship problem" (QE52.0). Dette selvom der er korrekte og ukorrekte sager.

Foreningen Far påpeger i høringen at fejlbehandling og forskelsbehandling i det familieretslige og kommunale system skal tages i betragtning i anbringelsessager for at sikre det som er bedst for barnet. Det sker ikke i dag i tilstrækkelig grad og der tages ikke hensyn til, at det er udbredt at den negative sociale arv herved går igen. Det er her vi finder det største potentiale for at undgå en større gruppe af anbringelsessager og støtte børn og forældre, om end desværre ikke dem alle. Der er bestemt saglige anbringelsessager.

Begge forældre tages ikke i betragtning

Når der i lovgivningen med begrebet ”forældre” menes bopælsforældre, er det vigtigt at dette ændres til ”forældrene” og der tages hensyn til fædre og mødre, bopælsforældre og samværsforældre. Det må ellers betragtes som brud på ligestillingsloven og børns menneskeret til sine forældre. Foruden menneskerettens beskyttelse af borgernes retssikkerhed.

Foreningen Far noterer sig endvidere at formuleringen ”underrette” udskiftes med ”orientering” eller ”oplyse” indenfor anbringelser, uden at ændringen forklares. Der kan være tale om en udvanding af retssikkerheden for børn og forældre.

Foreningen Far konstatere ligeledes at det alene er den ene forælders indkomstgrundlag som lægges til grund, men at der i betalingsbekendtgørelsens § 4, stk. 1 bør anføres, at begge forældrenes samlede indkomstgrundlag ligges til grund. Generelt skal begrebet ”forældre” anvendes.

Mere specifikt i høringen er der konstateret forskelsbehandling i bilag 1a afsnit 9, bilag 1b afsnit 10 og bilag 1c afsnit 8/9, hvor det skal sikres at begge forældre inkluderes, da forældre som kan være årsag til anbringelsen, som beskrevet indledningsvis, kan have fået eneforældremyndigheden over barnet på grund af fejl og forskelsbehandling i det familieretslige system.

Børn kan ønske at læse breve fra forældre senere i livet

Foreningen Far er i tvivl om, hvorvidt ”tilintetgørelse” og ”sletning” som Socialministeriet ønsker at indføre med hensyn til børn og forældrenes skrivelser til hinanden er tilladt ift. voksenansvarsbekendtgørelsens § 16. Et spørgsmålet som bør kontrolleres ved ombudsmanden. Der bør eventuelt tages højde for at børn, som faktuelt og korrekt er udsat for samværschikane, forældrefremmedgørelse, mistet kontakt eller WHO ICS-11 (QE52.0) uden saglig grund kan have ønske om senere i livet, at forstå hvad der skete og modtage forældres henvendelser.

I voksenansvarsbekendtgørelsens § 24, stk. 3 bemærkes det, at man ændrer ”forældremyndighedsindehaverne” til ”forældremyndighedsindehaveren”. Det bemærkes, at dette kan være et brud på barnets og forældrenes retssikkerhed, såfremt forældrene og alle forældremyndighedsindehavere ikke oplyses om deres rettigheder og klagemuligheder.

Barnets faktiske ophold er vigtigt

I forhold til høringssvaret er det uklart og ikke forklaret, hvornår og hvorfor der anvendes henholdsvis handle- eller opholdskommune med henvisning til barnets lov. Et sådant vigtigt begreb, bør defineres og forklares grundigt ved enhver ændring og i høringssvar overfor beslutningstagerne som er landets folkevalgte politikere. Det er barnets ophold der er vigtigst som hovedregel, da cpr-registreringen netop i anbringelsesager kan være forkert og i modstrid med barnets bedste.