Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/08-24   -   Pressemeddelelse

TV2: Skal pensioner deles ved skilsmisse

Det er tid til sommergruppe møder og politiske forslag, som ved første ordlyd lyder ligeværdigt i befolkningen og som kan skaffe flere stemmer. Spørgsmålet er bare om der er gået TikTok i det seneste forslag om fordeling af pensioner ved skilsmisse for der er noget som ikke stemmer i samfundet.

Det markant største ligestillingsproblem i omfang og alvor er børn og fædres vilkår ved skilsmisser i dagens Danmark. Balancen er så skæv til fordel for kvinderne, at det stillede forslag om ligeværdig fordeling af pensioner kan betragtes som forskelsbehandling.

De forhold som skal med i beregningen ved skilsmisser er:

- Det er ikke alle, der har børn.
- Det er fars skattebetalinger der betaler for mors velfærdsydelser, hvis far tjener mest.
- Det er kun bopælsforælderen som modtager velfærdsydelser for børn fortsat i Danmark år 2024.
- Det er 86% mødre som er bopælsforældre på samme niveau som i 1980.
- De fleste fædre betaler frivilligt mere end de skal til børnene, hvis de har råd.
- Det er ofte far der betaler fælles udgifter for bolig og børn under skilsmissen.
- Det er ofte mor der får fri proces, mens far skal betale optil 500t kr. får skilsmisserådgivning.
- Børnechecken deles ofte ikke selvom mange tror det.
- Der er indført ny lovgivning om fælles orlov som vil ændre balancen.
- Det står naturligvis derudover mor frit at arbejde mere hos de rigtig mange fædre som gerne vil tage børnene.
- Det er ofte far der mister kontakt til børnene ved skilsmissen. Nogle fordi far ikke vil, men rigtig mange fordi mor ikke vil lade far tage sig af børnene ligeværdigt.
- Derfor ændrede man reglerne i 2007 om fordeling af pensionerne. Det kaldes ligestilling.

Så selv om Foreningen Far er kæmpe fortaler for lige muligheder for alle om det er kvinder eller mænd er det et virkelig dårligt forslag. Der er simpelthen langt vigtigere ligestillingsting som skal prioriteres, hvis ikke børn, familier og samfundet skal skades i generationer og for evigt.

Lad os komme med et par eksempler på far og mors indtægter ved skilsmisse, også kalde bopæl og samværsforældre, da niveauet forholdsvis fortsat er på niveau med 1980 dvs. 86% af mødrene er bopælsforældre. Det skyldes ikke forældrenes frie valg, da flere fædre er på banen i dag end i 1980 og ønsker at være ligeværdige eller primær forælder, men lovgivningen om bopæl og samværsforældre samt velfærdsydelser som kun går til bopælsforælderen som er mor. Det er far der økonomisk såvel som menneskeligt betaler regningen.

Eksempel 1: Skilsmisse 3 børn (1, 4 og 8 år) i 7/7 ordning:

Bopælsforælder/mor går hjemme og samværsforælder/far tjener 400.000 kr. Mor har ca. 32.037,00 kr. og far ca. 33.333,33 kr. om måneden.

Bopælsforælder/mor tjener 400.000 kr. og samværsforælder/far går hjemme eller er ledig. Her har mor har ca. 42.903,73 kr. og far ca. 18.273,67 kr.

Eksempel 2: Skilsmisse 3 børn (1, 4 og 8 år) i 9/5 ordning:

Bopælsforælder/mor går hjemme og samværsforælder/far tjener 400.000 kr. Her har mor ca. 36.147,00 kr. og far har ca. 28.689,33 kr. om måneden.

Bopælsforælder/mor tjener 400.000 kr. og samværsforælder/far går hjemme eller er ledig. Her har mor ca. 47.013,73 kr. og far har ca. 13.629,67 kr. om måneden.

Hertil kommer

I begge tilfælde at bopælsforælder/mor har fri proces med forhøjelse på 60.000 kr. per barn dvs. må tjene 180.000 kr. mere for fri proces. Det gælder lovgivningsmæssigt selv i 7/7 ordning, mens samværsforælderen / far skal betale advokat dvs. 100.000 til 500.000 kroner i skilsmissen samt fællesudgifterne f.eks. hvis mor er stukket af fra det hele med børnene.

Mor oplever kæmpe fordele i det familieretslige system pga. kønsdiskrimination i lovgivningen og praksis, hvorfor mor og mors advokat ofte bare siger nej tak til fars ønske om bopæl, samvær og ligeværdigt bodeling dvs. far kommer de fleste gange til at betale mest i forvejen og under pression.

I forhold til digital post vil mor opleve at f.eks. trivselsundersøgelser og informationer fra hospitaler, kommuner, dagpleje og børnehaven samt banker, forsikringsselskaber og pensionen fortsat sker til bopælsforælderen / mor og far ikke modtager det eller selv skal finde ud af hvad han ikke modtager og bede om det. Det tager alt sammen tid i en følsom og svær situation , også for far.

Det er forskningsmæssigt dokumenteret at mor ofte har planlagt skilsmisse i god tid pga. støtte i modsætning til far. Mor modtager ved skilsmissen omfattende hjælp af statslig støttede kvindeorganisationer og kvindeprojekter af rent historiske årsager.

Så kan man jo tro at børneydelsen fordeles ligeværdigt i dag, men det gælder kun for børn født efter 1. oktober 2021 og hvis der er 7/7 ordning ellers modtager mor også de penge, selvom far betaler mest f.eks. ved 8/6 og 9/5 ordninger eller fordi far blev skilt eller har børn født før 1. oktober 2021.

Det skal dertil nævnes at statsrevisionen og Foreningen Far ved analyser af området fandt ikke mindre end 5,8 milliarder om året tildelt i hemmelige puljer hovedsagelig fordelt i ligestilling, social og kulturministeriet. Det er ikke tilladt og vi vi ved pengene hovedsageligt er gået til kvinderne. Det var i den forbindelse Britta Nielsen sagen pludselig opstod, men det var som bekendt kun ca. 100 mio. Ingen er fortsat stillet til ansvar for resten af tildelingerne.

Bopæl og samværsforældre

Den mest omfattende forskelsbehandling vi har på skilsmisse området er bopæl og samværsbegrebet, som er det der giver mor fordelene. Der er tale om indirekte forskelsbehandling som ikke er tilladt.

Foreningen Far har senest spurgt 1200 fædre om deres ønske til bopæl og samvær for barnet og resultatet er markant.
58% af fædrene vil gerne have delt bopæl og 28% vil gerne have bopæl med børnene ved skilsmissen, men kun henholdsvis 9% og 6% har fået det.

68% af fædrene vil gerne have 7/7 ordninger, men kun 10% har fået det. Næsten 80% af fædrene vil gerne have ligeværdigt samvær 7/7, 8/6 eller 9/5 med megen tid i børnenes liv, men kun 29% har fået det.

Statsligt støtte

Sammenligner vi de statslige tilskud til støtte og interesseorganisationerne for kvinder/mødre, børn og fædre ses samme markante mønster.

Foreningen Far modtager med den største kontaktflade til børn og fædre med interesse varetagelse, viden og erfaring om børn og fædre siden 1977 samt landsdækkende rådgivning, under 1% i statslig støtte af kvinde/mor og barn organisationer som Kvinfo, mødrehjælpen og børns vilkår.

Det siger sig selv at det skaber en fuldstændig skævvridning i samfundet og med hensyn til lovgivning, statistikker og daglig støtte der kan ydes til mødre og fædre ved skilsmisser.

Opsummering

Så ærligt talt i fuld åbenhed og respekt, hvis politiske partier finder det er fornuftigt eller sjovt at komme med sådanne indlæg. Sidst handlede det om skolereferater uden omtanke og menneskelighed. Så må vi desværre skuffe på vegne af børn og fædre i Danmark.

Det ville svare til at Foreningen Far gik ud og fortalte alle danske mænd og unge samt fædre foruden ligeværdige kvinder, at de bør stemme på Venstres ligestillingsminister Marie Bjerre, Moderaternes Lars Løkke, Danmarksdemokraternes Inger Støjberg eller Dansk Folkepartis Mette Thiesen - og holde sig langt væk fra f.eks. Liberal Alliance ved næste Folketingsvalg.

Foreningen Far vil faktisk gerne have lov til at holde sig ude af rød, grøn, gul eller blå politik. Vi vil gerne have respekt for mennesker og sikre glade børn og forældre af begge køn. For det mener vi de fortjener som de fantastiske forældre mødre og fædre er i Danmark.

Lad børn og fædre beholde pensionen til der er sket ligestilling i familie lovgivningen og i det familieretslige system, så Danmark overholder grundlæggende menneskerettigheder for børn og begge forældre ved skilsmisser. Det er langt mere indgribende at miste kontakt til sine børn end det er at ikke at få nok velfærdsydelser og bare ville have mere...

Det markant største ligestillingsproblem - i omfang og alvor - er børn og fædres vilkår ved skilsmisser i Danmark. Balancen er så skæv til fordel for kvinderne, at det stillede forslag om fordeling af pensioner samlet set kan betragtes som forskelsbehandling.

Der er behov for ligestilling af ligestillingen hos politiske partier, ministerier og Kvinfo.

Kilder: Se vedhæftet
1. Danmarks Statistik BRN9
2. Foreningen Far beregningseksempler 2024
3. Foreningen Far undersøgelse 2023 med 1200 fædre
4. Årsrapporter 2015-2023

Relevant information

Om Foreningen Far
https://www.foreningenfar.dk/om-os/

Bliv støttemedlem før din Nabo!
https://www.foreningenfar.dk/stot/

TagDetSomEnMand
http://tagdetsomenmand.dk/


Billeder


Pressekontakt

Foreningen Far
Presseansvarlig
  26229730

Firma

Foreningen Far
Fruebjergvej 3
2100 København Ø, Danmark


http://www.foreningenfar.dk

Modtag nyheder fra Foreningen Far på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele