Landsformand Jesper Lohse har holdt forelæsning for nordiske ministerier, forskere, dommere og advokater om danske lovreformer nu og i fremtiden. Herunder Europarådets resolution 2079 om lige muligheder og fælles forældreskab målrettet FN verdensmålene i 2030.
Danmark er langt fremme med reformerne, men udfordringen er fortsat fuld ligestilling i lovgivningen for ligeværdige forældre i alle familie former samt mistet kontakt for specielt børn og fædre pga. et omfattende misbrug af det familieretslige system.
Det skyldes manglende ansvarlig ledelse, forskelsbehandlingen mellem bopæl og samværsforældre (indirekte far og mor), velfærdsydelser som kun gives til den ene forælder, manglende konsekvenser ved misinformering samt ensidig statslig støtte.
Når over 60% af børn og forældre i samfundet lever med fælles forældreskab og det er den hurtigst voksende familie form, herunder 50/50 ordninger, som forskningen i dag markant dokumentere er bedst for børnene. Så er det alvorligt når 68% af 1200 fædre, hvoraf de fleste er gode forældre, i det familieretslige system udtaler de gerne ville være ligeværdige forældre og have 50/50 ordninger, men kun ca. 9% opnår det. Tænk hvis det var kvinderne der oplevede det samme!
Over 30% af fædrene i det familieretlige system oplever at miste kontakt til deres børn, men kun 1,4% ønsker det. Det skyldes ikke bare fædrene, men er simpelthen udtryk for systematisk mangel på forebyggelse, ligeværdighed og kvalitetssikring, også betegnet dårlig ledelse, kønsdiskrimination og manglende konsekvens for misbrug af det familieretslige system, hvorved mange sager automatisk ville stoppe.
Danmark er langt fremme med lovreformerne og blandt de førende i verden sammen med Sverige, Belgien og USA. Politikerne og ministerierne skal bare gå hele vejen for en succes er mulig. Det handler om god ledelse, ligeværdighed og grundlæggende menneskeret for børn og borgere som udgangspunktet. Det er faktisk nemmere end de fleste tror og kræver kun viljen til at gøre det rigtigt.
Når en simpel procesanalyse af børnesager kan påvise at børn og forældre, der har behov for samfundets hjælp ofte møder 50 forskellige voksne fra over 10 forskellige offentlige myndigheder, der benytter lovgivningen fra 12 forskellige ministerier, der i øvrigt ikke er koordineret. Så er det ren held hvis det familieretslige system lykkedes.
Det var hvad landsformand Jesper Lohse påviste i en Harvard case analyse i 2014 kendt for Socialministeriet og folketingets politikere med hjælp fra førende forskere og eksperter indenfor ledelse og risikoanalyse af komplekse menneskelige processer f.eks. på børnehospitaler, i mineulykker, Nasa rumprogrammet eller det familieretslige system.
I Danmark skal alle være lige for loven. Det gælder også familie lovgivningen. Vi kalder det respekt for mennesker og retssikkerheden. Det er bedst for børnene, familierne og samfundet. Det er et vigtigt skridt på vejen til FN verdensmål 3 om bedre trivsel og velvære samt FN verdensmål 5 om lige muligheder i 2030.