Møde med Socialministeren

Med ligeværdigt forældreskab, som nu er udbredt i samfundet, og indførelsen af 50/50-forældreorlov i Danmark, er det væsentligt at styrke alle aspekter af familielovgivningen og familieretten.Sammen har vi muligheden for at skabe en succeshistorie – verdens bedste familielovgivning lige her i Danmark.

En succes handler om kærlighed, ordentlighed, retssikkerhed, ligeværdighed og respekt for mennesker. Det handler om at belønne god forældreadfærd gennem lovgivning og praksis med fokus på det bedste for barnet og god ledelse.

For at opnå succes er det nødvendigt at opdage, erkende og rette fejlene samt skabe en ny ledelseskultur i flere ministerier, i det familieretlige system og i kommunerne. 

Konference 2025 
Foreningen Far inviterer til konference 2025 om dansk familie lovgivning og detfamilieretslige system den 24. maj. Læs mere på http://www.foreningenfar.dk/konference2025 med gratis tilmelding eller se vedhæftet invitation. 

Top 10

Den første forklaring alle hørte fra Familieretshuset var, at man var underfinansieret. Den forklaring var tydeligvis ikke korrekt, den eneste eller holder længere. Nu er forklaringen så at mange sager er socialsager i Familieretshuset, men vi kan allerede nu sige i Foreningen Far, at den bortforklaring heller ikke holder. Det er en ledelsesmæssig bortforklaring for at fjerne fokus fra de virkelige problemer i Familie lovgivningen, Familieretshuset og det familieretslige system som stopper en positiv udvikling for børn og forældre, herved samfundet. Her er derfor i stedet Foreningen Fars top 10-liste over, hvad der går galt i det familieretlige system og familie lovgivningen i Danmark i år 2025. Vi taler med så mange mennesker at det er forholdsvis nemt at identificere de virkelige problemer og mønstrene, som bør løses ledelsesmæssigt: 

1. Familieretshuset har siden sin start, af en eller anden grund, ikke lavet 7/7-ordninger ved afgørelser, hvis mor siger nej. En helt forkert praksis, da det virker og skaber ro i langt de fleste familier. Det er sundt og trygt for de fleste børn, forebygger familie konflikter - og skaber bedre samarbejde - viser både forskning og virkelighed.

2. De ansøgningsskemaer, der er blevet anvendt, har ført forældrene væk fra positivt samarbejde og ind i voldsanklager, som i de fleste tilfælde ikke har gang på jord. Det er en kæmpemæssig ledelsesbrøler i Familieretshuset og blandt dem, der har udformet spørgeskemaerne. Kun 5 % af alle sager politianmeldes, 10 % underrettes til kommunen, og ca. 1 % er egentlige politisager – men alle behandles som kriminelle i Familieretshuset uden saglighed, ledelsesmæssig kontrol eller sund fornuft.

3. Sagsbehandlingstiden er på mange måneder til år – eller "altid" – fordi man belønner forkert adfærd og ikke retter fejl. Når forældre og advokater ved det, misbruges systemet. Det handler ikke om flere penge, men om god ledelse.

4. Der sker omfattende forskelsbehandling af bopæls- og samværsforældre med vidt forskellige rettigheder, sagsbehandling og økonomi. Det udgør indirekte kønsdiskrimination af fædre. Hverken Socialministeriet, Statsministeriet eller Familieretshuset vil erkende det. Det stopper enhver positiv udvikling og forhindrer korrekte afgørelser i barnets bedste interesse. Det er nemt at snyde systemet, når man kan misbruge sit køn eller sin status. Det sker dagligt – og det er dyrt, både menneskeligt og samfundsøkonomisk.

5. Når barnets velfærdsydelser alene er bundet op på bopælsforælderen, skaber det kamp og konflikt mellem ligeværdige forældre. Eksempelvis kan far, der bliver i barndomshjemmet, ikke have barnets bopæl – hvis mor ønsker eller har mest behov for ydelserne. Det alene skaber måske flest familieretssager i dag. Velfærdsydelser bør tildeles efter faktisk behov og vurderes uafhængigt af barnets tid hos forældrene, hvis det er bedst for barnet.

6. Danmark har indført 50/50-forældreorlov, men hvor mange ved, at far og barn står uden rettigheder, hvis mor siger nej tak, og forældrene ikke bor sammen? Lovgivningen bør gælde alle familieformer, og alle skal være lige for loven – indtil de viser, at de ikke kan løfte forældreansvaret. De fleste forældre er fantastiske og bedst for barnet i fællesskab – det skal støttes.

7. Det er opdaget, at Familieretshuset selv har opfundet en praksis omkring bortfald af samvær – hovedsageligt for far og barn – før og efter ferie, som er i modstrid med lovens intention og vejledninger. Familieretshuset har endnu ikke erkendt, rettet eller beklaget fejlen. Den slags skaber konflikter i stedet for at løse dem – og koster respekt. Der er kun én vej: erkend fejlen, ret den, og undskyld.

8. De såkaldte "standard krisecentererklæringer" er et alvorligt problem. Her udstilles fædre automatisk som voldelige uden samtale med faren eller vurdering af mors social- og sundhedsfaglige eller strafferetlige historik. Ofte er mor ikke offer, men udøver vold via kontrol. Erklæringerne er partsindlæg og bør erklæres ulovlige – de må ikke anvendes eksternt, men kun som internt værktøj. Ministeriet og politikerne er gået galt i byen og bør fjerne dem fra lovgivningen.

9. Det er positivt, at Danmark fra 1. januar 2025 anerkender forældrefremmedgørelse som en form for psykisk vold mod børn og forældre. Når Foreningen Far spørger 1.200 fædre, ønsker over 68 % 7/7-ordninger – men kun ca. 9 % får det, og 29 % mister al kontakt med deres børn, selvom kun 1,4 % ikke ønsker kontakt. Systemet er for let at snyde, når det kun lytter til én forælder. Vi skal lytte til begge og behandle alle lige for loven. Med ligestillingen i samfundet vil vi også se mødre blive udsat for forældrefremmedgørelse – derfor er det godt, at det nu anerkendes som vold og forebygges i fællesskab.

10. En af de mest hovedrystende forhold i Familieretshuset er, at man ikke fører afgørelsesstatistik – og heller ikke mener, man skal. For 10 år siden bad Foreningen Far om, at det blev indført. Det er vigtigt for at sikre kvalitet, identificere fejl og skabe ansvarlighed. Ledelsen har i årevis påstået, at det ikke er praktisk muligt – hvilket er både forkert og usandt. Det handler om børn – det vigtigste, vi har. Hvem ønsker ikke afgørelsesstatistikker – og hvorfor?

Foreningen Far har indsamlet 750 børnesager, som er blevet kategoriseret og fulgt i mere end 10 år. Dette for at undersøge, hvordan sagerne – og ikke mindst børnene og forældrene – bliver behandlet i det familieretlige system.

Hvis vi ikke tager udgangspunkt i, at alle skal være lige for loven i Danmark, og hvis vi ikke sikrer dette som fundament, men i stedet opdeler forældre baseret på familieformer,  bopæls-/samværsstatus og køn, så kommer vi aldrig til at skabe en succes eller træffe afgørelser, der reelt er til barnets bedste.

Vi vil i Danmark opleve flere ligeværdige forældre de kommende år, men også flere børn der mister kontakt og et stigende antal børne- og familie sager, hvor børn og forældre ender i posttraumatiske stressreaktioner – ja, i nogle tilfælde næsten torturlignende situationer – som følge af forkert lovgivning og fejlagtig sagsbehandling.

Det kan – og skal – vi gøre bedre i Danmark.Vi er nødt til at opdage, erkende og rette fejl, hvis vi vil skabe positiv læring og god ledelse, og hvis vi ønsker verdens bedste familie lovgivning og offentlig praksis for børn og forældre i Danmark.