Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/07-25   -   Pressemeddelelse

Habilitet, kommercielle interesser og videnskabsetik i Familieretshuset

Foreningen Far har bedt ombudsmanden vurdere habilitet, kommercielle interesser og videnskabsetik i Familieretshusets screeningspraksis. Det står klart at der er sket en eksplosion i §7 (røde) sager uden saglighed eller et ledelsesmæssigt check, som har ramt børn og fædre siden 2019.

Foreningen Far har indgivet en formel klage til Folketingets Ombudsmand med anmodning om at undersøge alvorlige forhold omkring habilitet, kommercielle interesser og videnskabsetik i forbindelse med Familieretshusets screening af familieretlige sager.

Siden etableringen af Familieretshuset i 2019 har digitale spørgeskemaer og screeningsværktøjer været anvendt som en del af visitationen af forældreansvarssager. Foreningen Far påpeger, at denne praksis har ført til en markant og uhensigtsmæssig stigning i antallet af såkaldte "røde" §7-sager – sager der kategoriseres som højkonflikt, med påstande om psykisk vold og manglende samarbejde mellem forældrene.

"Ansøgningsskemaerne stiller ensidigt spørgsmål om det negative og konfliktfyldte – ikke hvad forældrene samarbejder om, eller hvad der er godt ved den anden forælder. Det har skabt en systematisk skævvridning væk fra barnets ret til begge forældre og fælles forældreskab" udtaler Jesper Lohse, landsformand for Foreningen Far.

Foreningen Far rejser alvorlig kritik af, at screeningsmodellen er udarbejdet og markedsført af personer med dokumenterede kommercielle interesser. Ifølge aktindsigt Foreningen Far aktuelt har fået efter flere års klager over mønstret, har forsker Gert Martin Hald, som er medejer og har økonomiske interesser via virksomheden SES Family ApS, som sælger forældre samarbejdsprogrammer og ydelser målrettet netop højkonfliktsager, deltagelse i udarbejdelsen af spørgeskemaerne.

Samtidig fremgår det ved aktindsigt, at VIVE bruges til den officielle evaluering af familieretsreformen fra 2025, som bruges til at legitimere screeningsmodellen, samtidig med at VIVE forsker Mai Ottesen har kontraktuelt relation til både Familieretshuset, mødre organisationer og til udviklingen af screeningsværktøjerne. "Det er dybt problematisk, hvis offentlige myndigheder træffer beslutninger om børn og familier på baggrund af screeningssystemer, der er udviklet af personer med kommercielle og personlige interesser – uden uafhængig faglig og etisk kontrol," udtaler Lohse.

Foreningen Far henviser til egen undersøgelse med 1200 fædre, som blev igangsat på grund af manglende ledelsesmæssig handling. Undersøgelsen viste at over halvdelen af fædrene i de familieretslige sager oplever forældrefremmedgørelse og systematisk forskelsbehandling. Over 58% ønskede delt bopæl og 27% ønskede bopæl, mens kun 9% og 6% af fædrene fik det. 68% ønskede en 7/7 ordning, men kun 9,6% fik det. Over 29% mistede fuldstændig kontakt til deres børn, mens kun 1% af fædrene ikke ønskede kontakt med deres børn.

Der blev og bliver ikke i Familieretshusets spørgeskemaer spurgt ind til hvad der var bedst for barnet, godt ved forældresamarbejdet, hvordan der kan skabes et bedre samarbejde, hvad der er positivt ved den anden forælder i forhold til barnet eller om forældrene var mere eller mindre ligeværdige i familielivet. Det ville have givet helt andre svar, helt anden sagsbehandling og helt andre afgørelser i Familieretshuset og Familieretten siden 2019 med fokus på barnets ret til begge sine forældre.
  

Familieretshusets direktør blev personligt orienteret om situationen og den klare usaglighed i den nye screening og spørgeskemaerne allerede efter få måneder i 2019, da mønstret stod klart for Foreningen Far. Det er sket mange gange siden skriftligt og på møder i det rådgivende udvalg hos Familieretshuset uden ledelsesmæssig handling.   

Ingen må deltage i det som foregår er konstateringen fra Foreningen Far og alle har pligt til at sige fra og råbe op.

FAKTA
  • §7-sager vedrører komplekse sager om forældremyndighed, bopæl og samvær med høj grad af konflikt.
  • Screening foretages via digitale spørgeskemaer ved ansøgning om bopæl og samvær, uden validering af påstande.
  • Europarådets resolution 2079 (2015) anbefaler medlemslande at fremme fædres rolle og fælles forældreskab. 
Læs henvendelsen til ombudsmanden: 

Læs de aktuelle klager her: 



Relevant information

Om Foreningen Far
https://www.foreningenfar.dk/om-os/

Verdens første ligestillingskatalog for børn og fædre
https://mcusercontent.com/a1078abddb47ca8e84f416efd/files/0a3da7d6-f032-63bc-6fdc-67f91c719cd9/EbogUdgave2.01.pdf


Billeder


Pressekontakt

Foreningen Far
Presseansvarlig
  26229730

Firma

Foreningen Far
Fruebjergvej 3
2100 København Ø, Danmark


http://www.foreningenfar.dk

Modtag nyheder fra Foreningen Far på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring. Indbygget AI-assistent.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater