Vi må og skal beskytte alle, der har et reelt behov – både kvinder og mænd. Men når centrale aktører i kvindesagen står bag standard erklæringer, som udstiller alle mænd, som voldsudøvere uden at de har mødt dem, talt med dem eller viden om kvindens psykiske, sociale og strafferetslige historik, så er man ikke en del af løsningen – man er selv blevet en alvorlig og central del af problemet.
Det samme gælder landets kommuner, som bare kigger på og lader stå til, uden at foretage check og kontrol, sikre ordentlige partshøringer og undersøgelse af disse erklæringer og flyvske påstande. i stedet for ordentlig forvaltning, bruger de standard stemplet "højt konflikt niveau" selvom far og barn kan være de voldsramte og i fare. Det er ikke kun et alvorligt misbrug af skatteborgernes penge, men særligt alvorligt, fordi ingen herved kan finde de rigtige sager og forebygge det sker, i mængden.
Ethvert drab i Danmark er ét for meget. Det siger sig selv og Foreningen Far mener der skal laves en ordentlig indsats for alle mennesker der har et reelt behov. Men vejen frem er ikke at forfølge den samme ensidige kurs, hvor man gentager de samme budskaber for at få flere bevillinger på finansloven. Vi skal i stedet styrke det forebyggende arbejde, identificere risikofaktorer tidligt og støtte familierne – ikke opsplitte dem unødigt. Vi bringer lige nu alt for mange børn, forældre og familier ind i risikozonen og det er – måske – den væsentligste årsag til at det går galt. Ingen kan se skoven for bare træer.
Faktum er at langt de fleste familier i Danmark er velfungerende. De har brug for støtte til samarbejde, ikke at blive trukket gennem det familieretslige system som potentielle modparter. Skal vi hjælpe de børn og forældre, der virkelig er i fare – kvinder og mænd – kræver det, at vi samler kræfterne og prioriterer rigtigt. Ikke at vi spreder midler og mistillid i alle retninger baseret på køn.
Kvindesagens ledelse har i årevis forsøgt at løse problemet for kvinder med kvinder og af kvinder – uden at inddrage mændene. Men det virker ikke. Foreningen Far har gentagne gange rakt hånden ud. Senest da "Lev Uden Vold" skulle etableres, hvor vi tilbød et ligestillet samarbejde med Mødrehjælpen og Børns Vilkår for repræsentation af de store kontaktflader til far, mor og børn. Det blev afvist. Kvindekonsortiet tog midlerne og skrev i udbudsbesvarelsen, at der findes 10.000 voldsramte mænd – uden at nævne, at man slet ikke havde kontakt eller erfaring med dem. Den var næppe gået i erhvervslivet og man skabte herved "mors nationale voldsenhed", mens far og børn må "Leve Med Vold".
Problemet i Danmark er ikke "danske mænd". Problemet er en værdimæssig, ledelsesmæssig og faglig blindhed i dele af kvindesagen og kvindesagens ledelse, som i praksis modarbejder det fælles mål: Trygge, sikre og ligeværdige liv for alle. Respekt for mennesker – i stedet for køn.
Foreningen Far mener vi kan - og bør - tages seks centrale skridt:
En succes handler grundlæggende om respekt for mennesker – og at bringe færrest mulige forældre ind i risikogruppe, så vi kan finde de rigtige sager og hjælpe de rigtige mennesker sammen, hvis vi altså ønsker at skabe en familieretslig succes såvel som at nedbringe antallet af partnerdrab i Danmark – og det gør vi!
Så derfor siger Foreningen Far: Kære politikere – skal vi ikke snart begynde at gøre tingene ordentligt i fællesskab? skal vi snart få Foreningen Far på Finansloven som Danmarks største frivillige kontaktflade til fædre i Danmark for forebyggelse og samarbejde, i stedet for at blive ved med at se ensidige statsstøttede kampagner fra kvindesagen op til Finansloven?
Vi kan kun skabe en succes i det familieretslige system med forebyggelse, ligeværdighed og god kvalitet, hvor vi belønner god adfærd og sender et klart signal i fællesskab. Vi skal havde afskaffet partnerdrab såvel som det systematiske justitsmord på fædre i Danmark. Det må aldrig ske i en retsstat, men vil fortsat ske, hvis kvindesagen ikke kigger indad og stilles til ansvar på samme måde som mænd.