28/09-12
-
Pressemeddelelse
Advarsel fra Foreningen Far
Er du mand og ordblind - lad være med at få børn!
Vi har i Danmark en skilsmisserate på ca. 50% og 87% af alle børn bor hos mor. Et tal som er steget siden 1980 på trods af en samfundsudvikling med større ligeværdighed i familierne.
Sagsbehandlingstiderne for dine børns samvær med dig er aktuelt på 10-40 uger, i gennemsnit og i forhold til de 10% længstvarende sager, og det er alt for længe at vente for dit barn på sin far og mor. Det vil være rigtig synd for dit barn.
Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre kan samtidig konstatere, at hvis du er ordblind og for så vidt har været på optil 8 måneders barsel, mens mor er f.eks. selvstændig erhvervsdrivende med lange arbejdsdage og weekendarbejde. Ja så taber du alligevel sagen hos de offentlige myndigheder. Vi må derfor anbefale dig, at du lever et godt, sundt, ærligt og trygt liv uden at få børn.
Der er jo så meget andet du kan lave!
Relevant information
http://www.foreningenfar.dk