11/10-12
-
Pressemeddelelse
Barsel sat på standby
Bleskift, barnevogne og barsel kommer ikke til, at stå på mænds dagsorden lige foreløbig. Regeringen har sat lovforslaget om 12 ugers øremærket barsel til mænd på stand-by, skriver Berlingske nyhedsmedier den 10. oktober 2012.
Foreningen Far oplever, at barsel til begge forældre bør indføres straks og hilser en arbejdsgruppe under Regeringen velkommen, som kigger på en modernisering af hele forældreområdet i Danmark.
Vi har i Danmark mulighed for at skabe verdens bedste samfund for familier.
Fagbevægelsen og arbejdsmarkedsforskereFagbevægelsen og arbejdsmarkedsforskere tordner mod beslutningen og topfolk i fagbevægelsen beskylder i Ugebrevet A4 onsdag regeringen for løftebrud, fordi regeringsgrundlaget fastslår, at man vil øremærke op til tre måneder af den betalte barselsperiode til manden.
Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet med speciale i ligestilling, Anette Borchorst, understreger i Ugebrevet A4, at mere barsel til mænd er et meget væsentligt værktøj til, at mindske løngabet mellem mænd og kvinder på det private arbejdsmarked.
- I dag er der en slags børnestraf på den måde, at jo flere børn kvinder har, desto mere mister de i lønchancer, i karrieremuligheder og i opsparing til pension. Ved at øremærke barsel til mænd, udligner du forskellene mellem mænd og kvinders løn, pension og karrieremuligheder, siger hun til Ugebrevet A4.
Fælles barsel har kolossal betydning for familielivetFranz Wilhelm Søes-Cybulski, som i årevis har beskæftiget sig med mænds barselsrettigheder og rådgiver både private og virksomheder i, hvordan de bedst får familie- og arbejdsliv til at spille sammen udtaler til Metroexpress.
»Lige så snart mænd holder barselsorlov, har det kolossalt stor betydning for, hvordan parforholdet kommer til at fungere fremover. Fædrene kommer tidligt i spil og får et realistisk billede af, hvad det vil sige at passe et barn og drive en almindelig husholdning med børn. Det giver et fælles udgangspunkt, en fælles referenceramme for de nybagte forældre, og det betyder, at de har et meget bedre udgangspunkt for at møde hinanden i den nye familie,« siger Franz Wilhelm Søes-Cybulski og henviser til svensk forskning, der viser, at der er 30 procent mindre risiko for, at et par går fra hinanden, inden barnet er fyldt to år, hvis faren har været på barselsorlov.
Fælles barsel giver et bedre sexlivDen svenske undersøgelse viser også, at par, hvor både mor og far har holdt barselsorlov, har et bedre sexliv, at fædrene generelt har mere selvtillid, og at sammenholdet i familien er stærkere end i andre familier. Ja, der er ligefrem noget, der tyder på, at fertiliteten øges, skriver Metroexpress.
»Der er ingen tvivl om, at mænds barselsorlov gavner familielivet i mange år fremover. Parforholdet og familien i det hele taget bliver mere harmonisk, og fordelingen af arbejdsopgaver i hjemmet glider lettere, fordi begge parter i forbindelse med deres orlov har lært, hvad det vil sige at stå for børnepasning og husholdning,« siger Franz Wilhelm Søes-Cybulski, som mener, at vi i Danmark - ligesom i de andre nordiske lande - bør øremærke barselsorlov til mænd.
De Nordiske landeForeningen Far oplever at barsel for begge forældre sikre en esssentielle kontakt til barnets primære omsorgsgivere, som er vigtig for barnets naturlige udvikling og sundhed. Vores oplevelse er, at barsel for begge forældre sikre langt bedre kommunikation og positivt samarbejde i familierne samt at barnet og begge forældres retssikkerhed beskyttes på fornuftig vis i henhold til de internationale menneskerettigheder.
Det vigtigste for barnet er tæt tilknytning til begge forældre i livet og vi ligger i den forbindelse vægt på, at man i de øvrige nordiske lande har mere omfattende barselsordninger for begge forældre end i Danmark - og at det går bedre for familierne og samarbejdet, når der er fælles barsel.
Relevant information
http://www.foreningenfar.dk