01/11-13
-
Pressemeddelelse
Virkelighedsflugt i Statsforvaltningen
Foreningen Far skal gøre politikere, pressen og befolkningen opmærksom på, at Statsforvaltningens og Ankestyrelsens egen statistik over afgørelser og klager ikke er brugbare for børn og forældre i Danmark.
Statsforvaltningen træf 124.746 såkaldte afgørelser i 2012 (Kilde: årsrapport 2012, side 22). Hertil kommer afgørelser i Ankestyrelsen, kommunerne og ved domstolene.
Statsforvaltningen har den 31. oktober 2013 udsendt en pressemeddelelse, hvor man bruger afgørelses- og klagestatistik til, at begrunde at der ikke sker mange fejl i Statsforvaltningen. Det viser deres egne undersøgelser.
http://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=4623&newsid=1142
Statsforvaltningen udsendte den 12. oktober pressemeddelelse, hvori det fremgår at 70-80% af medarbejderne aktuelt er forholdsvis nye og under oplæring, hvilket i 2013 i forbindelse med omstrukturering i Statsforvaltningen har givet flere verserende sager og længere sagsbehandlingstider. Pressen har dokumenteret massivt pres på telefonerne med køer på 50-100 mennesker i børnesager.
http://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=4623&newsid=1139
De fleste forældre har hverken tid, overskud eller råd til at klage over afgørelserne og forældrene mister samværet med deres børn, hvis de klager. Det skyldes sagsbehandlingstiderne samt vejledning om samvær §14.1.1.2, som for den ene forælder siger, at skyldsspørgsmålet ikke har betydning i tilfælde af konflikt. En klage anses ofte som udtryk for en konflikt.
Vi skal samtidigt gøre opmærksom på at sagsbehandlingstiden for klager i Ankestyrelsen aktuelt opleves til at være på 6-9 måneder for børn og sagsbehandlingstiden hos ombudsmanden på 6-12 måneder for, at vurdere om man kan tage sagen, hvorfor det reelt ingen betydning har at klage.
Ligebehandlingsnævnet hører i Danmark under Ankestyrelsen, som fører tilsyn med Statsforvaltningen under samme ledelse foruden, at ligebehandlingsnævnet ikke kan behandle klagesager afgjort ved domstolene. Det er paradoksalt, alene domstolen der kan afgøre en bopæl og forældremyndighedssag i Danmark.
Foreningen Far skal gøre opmærksom på, at afgørelsesstatistikken som Statsforvaltningen henviser til, omhandler antallet af sager. Mange af sagerne vedrører imidlertid flere børn og flere forhold. Statistikken siger derfor intet om antallet af fejl per barn. Set i børnehøjde er det eneste relevante, at tælle statistik hver gang, der sker en fejl per barn.
Fakta er: · At vi i Danmark har en familielovgivning, som ikke er moderniseret for ligeværdige forældre
· At vi i Danmark halter meget langt bagefter de øvrige nordiske lande
· At vi i Danmark halter bagefter på familieområdet i forhold til uddannelsessystemet og arbejdslivet på ligestillingsområdet
· At vi i Danmark har en praksis i familiesystemet, som er baseret på en forældet kultur
· At vi i Danmark har en praksis i familiesystemet, hvor første fejl forplanter sig hele vejen gennem systemet
· At vi i Danmark kompensere i stedet for at forebygge og modernisere på familieområdet
Fakta er også· At mange forældre M/K, bedsteforældre, søskende, børn af skilsmisse familier, bonusforældre m.fl. er bekendt med forholdene i dag!
· At 75% af alle adspurgte M/K og 95% af fædrene, som har oplevet den offentlige sagsbehandling overfor Foreningen Far oplyser, at de oplever lange sagsbehandlingstider, ringe kvalitet, mindre taletid, dårlig rådgivning, manglende helhedsorientering, manglende rettigheder, misinformering og i de mest alvorlige sager justitsmord. Det er valgfrit for Statsforvaltningen om de vil tage kritikken alvorligt.
· At Foreningen Far, som frivillig foreningen for børn og forældre, har oplevet en fordobling af antallet af besøgende det seneste år til 125.000 besøgende fra 300 danske byer og 50 lande. Der er tale om så mange mennesker i Danmark, at der næppe er tale om nogle konkrete personers utilfredshed.
· At Foreningen Far oplever at dette kan ske for alle borgere i Danmark. Forældrene ved det først når det er for sent.
· At Foreningen Far støtter hele familien og alle familier i Danmark
Foreningen Far skønner, at der det seneste årti er sket langt over 100.000 fejl i Statsforvaltningen, Ankestyrelsen, kommunerne og domstolene i børnesager. Første fejl bringer ofte flere fejl med sig, hvilket gennem årtier har skabt en negativ spiral i den offentlige sagsbehandling. Det har ingen værdi at foretage dyre strukturændringer, hvis man ikke løser det reele problem.
Foreningen Far anbefaler Regeringen, at indføre en familieminister eller straks nedsættelse af et koordinationsudvalg mellem de mange ministerier, som er involveret i familiernes daglighed. Der kan kun herved blive holdt styr på Statsforvaltningen og Ankestyrelsens moderniserings- og strukturændringer, så de ikke løber af sporet - mere end de allerede er gjort!
Foreningen Far står til rådighed for positivt samarbejde. Vi har senest indsamlet over 400 positive forslag, som vi forventer at videregive til Statsforvaltningens og Ankestyrelsens ledelse samt Folketingets politikere.
Vi skal have alle børn og forældre med i fremtidens velfærdssamfund.
Link:
Ventetider i skilsmissesager strider mod international lovgivning
http://www.b.dk/nationalt/ventetider-i-skilsmissesager-strider-mod-international-lovgivning
Brud på menneskerettighederne
http://arkiv.radio24syv.dk/video/8872165/sagsbehandlingstider-i-strid-med
Over 100.000 børnesager fejlbehandlet
http://arkiv.radio24syv.dk/video/8861742/fejlbehandling-i-bornesager
10 gode råd til Statsforvaltningen
http://www.foreningenfar.dk/nyheder/10-gode-rad-til-statsforvaltningen