03/10-14
-
Pressemeddelelse
ÅBENT BREV til Generaldirektør Torben Jensen, Advokatsamfundet
Kære Torben Jensen,
Foreningen Far anmodede i 2012 advokatsamfundets øverste ledelse om møde på grund af de meget alvorlige forhold på det familieretslige område med direkte konsekvenser for børn og forældre m/k i Danmark. Foreningen Far afholdt møde med advokatsamfundet uden at repræsentanter for den øverste ledelse eller advokatnævnet var til stede.På mødet advarede Foreningen Far om de alvorlige forhold på det familieretslige område og gav advokatsamfundet oplysninger om velkendte standard metoder, som bliver brugt i familieretslige sager. Foreningen Far har flere gange anmodet advokatsamfundet om at føre statistik over klager i familie sager samt sikre en indsats.
Foreningen Far skal på baggrund af det tragiske drab på en advokat aktuelt forespørge om advokatsamfundet finder, at der er grundlag for en indsats blandt danske familieretsadvokater for at sikre god advokat etik og danske børn og forældre. Endvidere hvorvidt man i fremtiden føre statistik over alle klager på det familieretslige område.
Foreningen Far skal samtidig spørge om advokatsamfundet finder det rimeligt at forældre - ofte kun den ene forælder - i familieretslige sager om børn skal betale 50.000 til 500.000 kroner i advokatudgifter. Det siger sig selv at kun de mest nødvendige sager om børn føres på denne baggrund og en masse børnesager aldrig behandles eller kommer for en domstol i henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention artikel 6, 8 og 14.
Samtidig med at den statistik som eksempelvis blev brugt af folkevalgte politikere ved lovændringerne om forældreansvarsloven i 2012 er ganske ubrugelig, da den ikke viser de mange forældre som ønsker og bør gøre det bedste for deres børn, men som pga. standard metoder, sagsbehandlingstid på 6 måneder til 2 år, omkostninger på ofte 50.000 til 500.000 kr. eller forskelsbehandling ikke har realistisk mulighed for at føre en sag for deres børn og sikre det bedste for barnet.
På forhånd tak,
Jesper Lohse, Landsformand
Foreningen Far
OM FORENINGEN FAR
Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre er en frivillig forening med ca. 40 års erfaring på familie området. Foreningen har aktuelt over 100.000 besøgende forældre, bedsteforældre og pårørende af begge køn fra 300 danske byer og over 50 lande om året som søger vejledning. Foreningen Far har 12 landsdækkende rådgivningscentre, som yder rådgivning om barsel, faderskab, positivt samarbejde, familie lovgivningen og praksis, skilsmisser med fokus på positive løsninger for hele familien og glade børn. Foreningens rådgivere er stort set en ligelig fordeling af mænd og kvinder med erfaring som forældre, bedsteforældre eller fagligt. Al rådgivning er gratis - både mænd og kvinder er velkommen hos Foreningen Far.