Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/06-15   -   Pressemeddelelse

Tillykke med valget

Foreningen Far samarbejder med alle politiske partier og ser frem til en positiv familie reform for glade børn og gode skatteborgere for sund velfærd. Vi skal have alle børn og forældre med i fremtidens velfærdssamfund.

For de fleste mennesker og skatteborgere, som betaler velfærden er børnene det vigtigste. En familie reform er afgørende for bæredygtig vækst, beskæftigelsen, retssikkerheden og livskvaliteten for børn og borgere.

Foreningen Far anbefaler den kommende Regering at gennemføre en Familiepakke I, II og III med forebyggelse, ligestilling og kvalitetssikring af det moderne familieliv i lovgivning og praksis.

FAMILIEPAKKE I: Her-og-nu lov og praksisændringer
· Digital post til begge forældre om egne børn
· Frit valg for ligeværdige forældre til at lave egne aftaler
· Kvalitetssikring af offentlige børne-, familie- og socialsager

FAMILIEPAKKE II: Ligestilling af det moderne familieliv
· Lovreform af familie lovgivningen fra 1900 tallet
· Kultur og struktur ændring med ligestilling af alle børn, begge forældre og alle familier
· Et lærende familie system og samling af de 10-12 familie love i 9 ministerier - i et familie ministerium

FAMILIEPAKKE III: Forebyggelse og kvalitetssikring
· Barsel til begge forældre via udvidelse, øremærkning eller overførsel til anden forælder
· Familiegrupper og familiecentre med rådgivning og mægling der virker
· Borgertilfredshedsmålinger og ægte statistik

For kvinder og mænd handler det ikke om hvad vi hver især kan skabe, men hvad vi kan skabe sammen. Danske familier i alle deres mangfoldige former er fantastiske og danner grundlag for den kærlighed, omsorg og tryghed som skaber et sundt Danmark for alle mennesker.

"Børn er dejlige. De er det vigtigste, vi har. Hvis vi bliver spurgt om, hvad der betyder mest for os i livet, så vil de fleste svare: Vores børn. Det vil jeg i hvert fald. Men børn er ikke kun vigtige for deres forældre og bedsteforældre. De er vores fælles fremtid." udtalte Danmarks første kvindelige Statsminister i sin nytårstale den 1. januar 2015.

Tak til Danmarks første kvindelige statsminister. Mænd og kvinder, drenge og piger skal have samme frihed i Danmark. Foreningen Far vil altid arbejde humanitært for alle børn og hele familien.

STØT FORENINGEN FAR
Bliv medlem på foreningenfar.dk eller send sms FAR til 1231 og støt med 100 kr. plus alm. sms takst. Vi har brug for din stemme og dit medlemskab. Vi skaber en positiv forandring og et sundt Danmark i fællesskab!

Pressekontakt


Firma

Foreningen Far
Fruebjergvej 3
2100 København Ø, Danmark


http://www.foreningenfar.dk

Modtag nyheder fra Foreningen Far på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater