27/07-15 - Pressemeddelelse

E-bog med gode råd fra Foreningen Far

Sommerferien er for de fleste børn og forældre den bedste tid på året, men perioden er også højsæson for samlivets i dag naturlige ophør i familierne. Du er som forælder, bedsteforælder eller pårørende altid velkommen til at besøge vores gratis rådgivningscentre, som du finder på www.foreningenfar.dk under rådgivning.

Som støttemedlem af Foreningen Far modtager du e-bogen 'Gode råd - din guide til positivt samarbejde' og seneste nyt. Du kan blive støttemedlem på hjemmesiden og støtter herved Foreningen Fars frivillige indsats i Danmark med drift af gratis rådgivningscentre, uddannelse af frivillige og informationsmaterialer til forældre, politikere og pressen. Foreningen Far modtager ingen statslig støtte i 2015.

FORENINGEN FAR E-BOG
GODE RÅD - DIN GUIDE TIL POSITIVT SAMARBEJDE

1. Fokuser ALTID på børnene
Samlivets ophør er i dag almindeligt, men der er ofte forvirring og store eller små kriser i familien op til et samlivsbrud. Børnene opfatter meget hurtigt, at der er noget galt. Når situationen går op for børnene, føler nogle, at deres verden bryder sammen. Men det er forældrene, der har ansvaret for samlivets ophør, og det er derfor vigtigt, at de begge påtager sig dette ansvar ved at bidrage til, at alle familiens medlemmer oplever, at bruddet bliver så godt som muligt. I skal huske, at et samlivsbrud er de voksnes løsning på deres problemer. I må tage så meget hensyn til børnene som overhovedet muligt.

Snak eventuelt med andre om problemerne, men hold ikke op med at snakke med hinanden, og pas på de skjulte aktører. Det kan være vanskeligt at tænke fornuftigt og bevare det store overblik, hvis vreden og de sårede følelser fylder for meget. De fleste er egnede til at lytte, men der kan være risiko for, at nære venner, familiemedlemmer eller en advokat snakker dig efter munden, hvilket kan medvirke til at skabe større kløfter mellem dig og din (eks)partner. I svære tilfælde kan det ende med, at I helt holder op med at tale sammen, og så er grunden lagt for alvorlige misforståelser. Nogle forældre havner i en længerevarende skyttegravskrig med børnene stående i ingenmandsland, hvilket forældrene for alt i verden bør undgå!

Foreningen Far mener, at det ved samlivets ophør er forældrene der har pligter og ansvar, og børnene der har rettigheder. En af dine pligter, som voksen, er at huske på, at du selv på et tidspunkt har valgt at have et forhold til det menneske, som nu også er forælder til jeres barn. Det er derfor også din pligt at skelne mellem dine egne følelser af irritation, vrede, sorg eller skuffelse og barnets følelser og behov for Jer begge.

Hvis du f.eks. er vred og mener, at dine følelser også er eller bør være barnets følelser, så bliver barnets situation endnu vanskeligere. Denne overførelse af følelser, som barnet ikke selv har, kan virke som et psykisk overgreb på barnet. Forældre, der har vanskeligt ved at skelne mellem egne og barnets følelser, risikerer at barnet senere tager afstand fra dem, når det går op for barnet, at forælderen forsøgte at give barnet et negativt billede af den anden forælder, som viste sig ikke at svare til barnets egen opfattelse. Barnet risikerer også senere i livet at mangle evnerne til at skabe sociale kontakter og kan f.eks. få svært ved selv at etablere en familie.

Hvis du henvender dig til Foreningen Far, vil du opleve, at rådgiverne viser og ønsker respekt for barnet og den part, der ikke er til stede. Det kan godt være, at du vil føle det som om, at du skal forsvare nogle af dine meninger og holdninger til din tidligere partner. Men det er ikke, fordi vi ikke hører hvad du siger, men fordi vi ved, at der er mindst to sider af alle fortællinger. Derfor afholder vi os fra at tage parti. Vores udgangspunkt er børnene og hele familien som skal godt og positivt videre i livet.

Det, der har størst indflydelse på, hvordan et barn påvirkes af et samlivsbrud, er forældrenes evne til at bevare forældreskabet, dvs. at barnet ikke mister en forælder, selv om forældrene ikke længere bor sammen. Det er ikke samlivsbruddet i sig selv, men måden hvorpå dette forløber, der er afgørende for, hvordan barnet klarer skærene. De børn, der får ar på sjælen efter et samlivsbrud, er oftest dem, hvis forældre er ude i intense indbyrdes konflikter, eller dem som mister kontakten eller kun får meget begrænset kontakt til den ene forælder.

2. Inddrag skolen eller daginstitutionen
Lærerne og/eller pædagogerne har en vigtig rolle ved samlivets ophør for børnene i forhold til ro og tryghed. Det er derfor vigtigt, at de på et tidligt tidspunkt får en fælles orientering om, hvad der er ved at ske i hjemmet. Undgå at appellere til deres mening. De skal for børnenes skyld ikke tage parti, men være barnets fortrolige. Undlad derfor også at børnene skifter skole / institution, hvis det ikke er absolut nødvendigt, da legekammeraterne, kendte voksne og trygge omgivelser er helt afgørende for barnet ved uro i hjemmet. Mange forældre skylder lærerne og pædagogerne en stor tak i Danmark for deres indsats for børnene og som støtte for familien ved samlivets ophør. TAK!

3. Fortæl børnene, hvad der sker
Børn fornemmer og forstår mere, end vi voksne tror. I bør så tidligt som muligt give dem besked om, hvad der kommer til at ske i fremtiden. I skal ikke tro, at I beskytter dem ved ikke at fortælle dem noget eller ved at fortælle dem små historier som ikke helt er rigtige. Derved opnår I kun, at de kommer til at føle sig utrygge - dette gælder også for små børn. Det er vigtigt at forklare barnet om samlivets ophør og at understrege, at det ikke er barnets skyld, at I vælger at gå hver til sit - og at de fortsat har to forældre som elsker dem overalt på jorden og som altid vil være der for dem.

Vær naturlige. Det er legalt at vise følelser. Men vis dem uden at barnet kommer til at føle, at det skal tage ansvar for, hvad I føler. Det er vigtigt at bruge et sprog og nogle sammenligninger, som barnet kender fra dets egen verden, f.eks.: "mor og far kan ikke bo sammen, fordi vi ikke elsker hinanden længere, men begge elsker jer højt og ikke længere vil gå og skændes om alting". Det kan være, at barnet reagerer meget kraftigt når det skal skifte fra den ene til den anden forælder. Her kan det nogle gange gøre situationen lidt lettere, hvis I begge (gerne sammen) snakker med barnet om:

· At I elsker barnet højt
· At voksne jo nogle gange kan være lidt mærkelige og det aldrig er deres skyld
· At det nok skal komme til at gå bedre og vi jo også må "grine" lidt af det hele
· At I godt kan forstå, hvis barnet er ked af det
· At I begge gerne vil snakke, hvis barnet selv vil

Formålet med dette er at forsikre barnet om, at selv om det kan være svært her og nu, skal far og mor nok være der til at trøste, hjælpe og grine. Det mest gavnlige for barnet er, at begge forældre påtager sig ansvaret for, at det er gået, som det er. Uanset hvor sort/hvidt I ser på hinanden efter bruddet, behøver børnene jo ikke gøre det samme. Alle de anstrengelser I gør for at bevare og værne om den kærlighed, som barnet føler for jer begge, vil komme jer til gode.

4. Bopæl og samvær
De store spørgsmål handler oftest om, hvor børnene skal have bopæl, og hvor meget samvær de skal have med den anden forælder. For ligeværdige forældre er dette et stærkt forældet system, som i sig selv kan skabe problemer, men når børnene er store, vil det være fornuftigt at høre deres mening om, hvordan de helst ser fremtiden arrangeret. De fleste børn forventer at have to nærværende forældre, og samtidig ønsker de ikke at såre dem. Hvis børnene presses til at vælge mellem forældrene, kan det resultere i stor skyldfølelse over for den fravalgte forælder. Ofte vil børnene også vælge ud fra nogle andre kriterier, end hvad de voksne forventer. De kan f.eks. vælge den forælder, som de synes samlivsbruddet er mest synd for eller økonomien kan pga. forældet lovgivning spille en større rolle end det bedste for barnet. Det er derfor vigtigt, at I som de voksne træffer de endelige beslutninger og forstår at barnets tryghedsfaktorer som legekammeraterne, skolens/institutionens trygge voksne og deres nuværende værelse og omgivelser er vigtige for barnet på samme vis som kontakten og kærligheden i hverdagen til og af forældrene i samme omfang som før samlivets ophør - om end med en lidt anden praktisk struktur pga. to boliger.

Mange oplever at aftalerne om samvær med børnene først og fremmest handler om forældrenes rettigheder og muligheder for at planlægge og administrere den daglige tilværelse. Men set fra børnenes synsvinkel handler aftalerne om samvær om børnenes mulighed for at fastholde tilknytningen til begge forældre, selv om de ikke længere er sammen med dem hver dag. I bør derfor bakke op om jeres børns ret til kærlighed, omsorg og tryghed ved begge forældre i det forhold som børnene er vant til i hverdagen. Samtidig skal man som forælder til større børn huske på og respektere, at barnet har andre prioriteter. Venner, fester og idræt er vigtige elementer for de større børn, og enten må I som forældre sørge for, at disse ting kan tilgodeses, når barnet er hos Jer hver især, eller også må I være indstillet på af og til at give køb på tiden med børnene.

Selvom samlivet ophører, er det biologiske forældreskab følelsesmæssigt livsvarigt for børn og forældre. Derfor har man som forælder moralsk det samme ansvar, de samme pligter og rettigheder efter samlivets ophør, som man havde tidligere - uanset juridisk lovgivning og eventuelle offentlige afgørelser, hvis I som forældre ikke løser dette positivt for børnene. Sørg for at komme til at bo tæt på hinanden og hold ro. Vær af og til sammen som forældre for jeres børns skyld, f.eks. til fælles skole- og fritidsarrangementer eller lignende. For børnene er det ideelt og det positive samarbejde er alt afgørende for jeres børns glade trivsel.

5. Overhold aftaler, hold ro og fortæl sandheden
Ændrede aftaler, brudte løfter eller aflysninger i sidste øjeblik skaber utryghed for børnene og irritation hos den anden forælder. Husk derfor at melde ud i god tid. For jo mere anspændt forholdet er mellem forældrene, jo mere anspændt bliver børnene, eftersom de reagerer meget kraftigt på de skjulte signaler, som forældrene udsender. Og det stiller børnene i en uhensigtsmæssig situation, hvis de føler, at de er nødt til at tage parti for den ene forælder, selv om de ikke deler denne forælders mening om den anden. Det er vigtigt ikke at svigte barnet og at overholde de aftaler, som laves omkring samværet. Derved skabes tillid og barnet får den bedste mulighed for at vænne sig til den nye situation. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at barnet får den bedste opvækst, når det har jævnlig og stabil kontakt til både mor og far og begge deres familier.

Begge forældre har et ansvar for, at børnene kan bibeholde kontakten til den øvrige familie. For børnene er det ofte et smerte fuldt brud, hvis bedsteforældre eller andre familiemedlemmer forsvinder ud af børnenes liv som følge af samlivs bruddet. Børn kan være utroligt gode til at 'læse' voksne. Hvis I som forældre har store problemer med at mødes, kan I hente og bringe via institution, skole eller lignende. I kan bruge en fælles notesbog på skiftedage og undgå kontakt medmindre det er nødvendigt og korte beskeder på skiftedagene indtil alle er kommet godt og positivt videre i livet. Derved undgår I at stille barnet i den meget ubehagelige situation, hvis I 'falder i' og begynder at diskutere uenigheder, selv om I måske på forhånd havde lovet Jer selv og hinanden at undgå dette.

Brug aldrig børnene som fortrolige. Børn skal have mulighed for at være børn. De skal ikke tildeles rollen som en voksen, der formodes at kunne forstå alt, på trods af, at de voksne måske ikke selv kan forstå, hvordan det er kommet så vidt. Børnene ved godt om forældrene taler sandt eller de opdager det med tiden. Taler du ikke sandt og fremmedgøre du barnet overfor anden forælder ved samlivets ophør mister børnene foruden anden forælder, familien og vennerne ofte respekten for dig med god grund. Det er ofte den værste oplevelse for børn og forældre ved samlivets ophør nu eller senere i livet.

Alle børn skal have en god, glad og dejlig opvækst i Danmark - vi skal have alle børn og forældre med i fremtidens velfærdssamfund.