11/08-15
-
Pressemeddelelse
ÅBENT BREV Til Justitsministeren og Social & Indenrigsministeren
Vi skal venligst anmode Justitsministeren og Social og Indenrigsministeren tage stilling til følgende 5 forhold på børneområdet i Danmark.
Cc. : Statsministeren, Ligestillingsministeren, Ombudsmanden, Socialudvalget, Ligestillingsudvalget, Retsudvalget, Pressen
1: DIGITAL POST TIL 1.2 MIO. FORÆLDRE OM DERES EGET BARN
Er det i forbindelse med digital post lovligt i henhold til dansk lovgivning og internationale konventioner at 1.2 mio. forældre (antallet af børn i Danmark) ikke modtager post om deres eget barn. Alle fædre har oplevet det i et eller flere tilfælde og for den tredjedel af forældrene som ikke bor sammen er det specielt problematisk, irriterende og/eller alvorligt.
Link: http://www.mypresswire.com/dk/pressroom/28025/pressrelease/94059
2: FN RAPPORT OM MENNESKERETTIGHEDERNE FOR BØRN OG FÆDRE I DANMARK
Hvad er Justits- og Social- og Indenrigsministeren vurdering af de forhold som Foreningen Far har indklaget for FN og hvad samt hvornår vil man i givet fald ændre forholdene for børn og alle forældre i Danmark i forhold til basal retssikkerhed og lige muligheder for børn og borgere?
Link: http://www.mypresswire.com/dk/pressroom/28025/pressrelease/94623
3: VEJLEDNING OM SAMVÆR PARAGRAF 14.1.1.2
Finder Ministrene at vejledning om samvær paragraf 14.1.1.2 er lovlig og/eller hensigtsmæssig i danske børnesager. Vejledningen siger at skyldsspørgsmålet ikke er gældende i en børnesag ved konflikt og er den paragraf som forældre og advokater systematisk misbruger i børnesager. På grund af opdelingen af forældre som ikke bor sammen i bopæl og samværsforældre, er det nemt for en bopælsforælder at misbruge paragraffen. Der skabes simpelthen konflikt af bopælsforælderen selv, hvorved barn og samværsforælderen stå uden retssikkerhed, da vejledningen kun er gældende for samværsforælderen og der ingen konsekvens er for at skabe konflikt med et barn i midten?
14.1.1.2. Højt konfliktniveau mellem forældrene
Afslag på samvær kan endvidere ske, hvis samværet er eller vil blive meget konfliktfyldt på grund af forældrenes indbyrdes forhold. Konfliktniveauet er således i sig selv et faresignal i sagsbehandlingen, men herudover skal det vurderes, i hvilken grad dette påvirker barnet. Statsforvaltningen skal være opmærksom på, at det i sager, hvor der er et højt konfliktniveau mellem forældrene, kan være relevant, at statsforvaltningen indkalder forældrene til et tværfagligt møde.
Der henvises herom til afsnit 3.6.3.3. Et afslag på eller ophævelse af samvær forudsætter, at der foreligger dokumentation for, at barnet påvirkes for meget af forældrenes konflikt. Denne dokumentation vil kunne tilvejebringes gennem en børnesagkyndig undersøgelse, men også udtalelser fra barnets daginstitution, skole el.lign. vil kunne dokumentere, at der er behov for, at barnet friholdes for forældrenes konflikt. Der bør dog i disse sager som udgangspunkt iværksættes en børnesagkyndig undersøgelse, og statsforvaltningen kan under behandlingen af sagen træffe afgørelse om suspension af samværet, hvis der er akut behov for at friholde barnet fra forældrenes konflikt. Om midlertidige afgørelser om suspension eller begrænsning af samvær henvises til afsnit 13.4. Barnets egne synspunkter og holdninger vil i disse sager typisk blive belyst under en børnesagkyndig undersøgelse.
Samarbejdschikane i form af, at samværsforælderen chikanerer bopælsforælderen og dennes familie, f.eks. ved vedvarende trusler om vold, eller det forhold, at samværsforælderen konstant opsøger eller kontakter familien uden for aftalte tidsrum, evt. på trods af et tilhold, er hensyn, der kan indgå i vurderingen af omfanget af et samvær, herunder om der skal gives afslag på samvær, eller hvorvidt der skal ske ophævelse af et eksisterende samvær. Om samarbejdschikane henvises til afsnit 12. Samarbejdschikane fra bopælsforælderens side i form af samværssabotage er beskrevet i afsnit 14.1.1.6.
Skyldsspørgsmålet har ikke betydning for vurderingen, og ofte vil det også være vanskeligt under sagsbehandlingen - endsige umuligt - at fastslå, hvem af forældrene, der bærer hovedansvaret for konflikten. Det afgørende for vurderingen er således, hvordan konflikten påvirker barnet og ikke, hvem denne skyldes.
Link: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=165764
4: ADVOKATSAMFUNDET OG FORÆLDET LOVGIVNING
Finder ministrene at advokatsamfundet og danske familieadvokater bliver ordentligt kvalitetssikret, når stort set alle familieadvokater kan fortælle at der anvendes "beskidte tricks" af kollegaer systematisk og kønsbestemt i børnesager pga. forældet lovgivning på børneområdet - og ingen advokater samtidig har mistet licens eller modtaget andet end små bøder. Samtidig med at de fleste sager ikke indklages, da samværsforældre herved risikerer at miste samvær med deres barn i henhold til vejledning om samvær paragraf 14.1.1.2. Der kan ligeledes henvises til journalister som har optagelser af familieadvokater som bekræfter forholdet.
Link: http://www.mypresswire.com/dk/pressroom/28025/pressrelease/89973
5: KOORDINATION I OFFENTLIGE BØRNESAGER
Vi skal anmode Ministrene tage stilling til om retssikkerheden for børn og borgere er overholdt, når politi, statsforvaltning og kommuner reelt ingen fælles koordination har i børnesager samtidig med at ankestyrelsen, ombudsmandens børnekontor og ligebehandlingsnævnet stort set ikke ændre afgørelser og for størstedelen oplyser de ikke kan behandle sagerne af lovgivningsmæssige årsager - kombineret med at de fleste sager ikke indklages pågrund af sagsbehandlingstiden og vejledning om samvær paragraf 14.1.1.2.
Det er en meget klar oplevelse at vigtige informationer om børn og familier m/k falder ned mellem flere stole og alle henviser til hinanden uden at handle og bringe forholdene i orden. Simpel ledelsesmæssig procesanalyse viser forholdet, hvor man følger børnene i den offentlige proces og analysere tid, kvalitet, ligestilling, fleksibilitet og omkostningerne jfr. vedhæftet.
POSITIVT FORSLAG
Foreningen Far anbefaler en ny og bedre model jfr. vedhæftet med frit valg for alle forældre, kvalitetssikret kommunal mægling der virker og verdens bedste børnesagkyndige familiemyndighed med retslig kompetence. Herunder lukning af statsforvaltningen og ankestyrelsen på børneområdet og en opkvalificering af ombudsmandens børnekontor for hurtigere sagsgang og bedre kvalitet. Der anbefales samtidig under social og Indenrigsministeriet nedsat et fast tværgående koordinationsudvalg mellem alle ministerier på børneområdet og relevante interesseorganisationer for borger tilfredshed og succes.
Vi skal venligst gøre opmærksom på at dette handler om rigtige børn og mennesker m/k.Vi skal have alle børn og borgere med i fremtidens velfærdssamfund. Vi skal have skabt en positiv spiral.
Med venlig hilsen
Jesper Lohse, Landsformand
Foreningen Far"‹
STØT FORENINGEN FAR - BLIV MEDLEM!
Foreningen Far har brug for din støtte, som gør vores frivillige indsats mulig i Danmark. Bliv medlem af Foreningen Far og støt driften af de gratis rådgivningscentre, oplysningskampagner til forældre, politikere og pressen samt uddannelsen af frivillige rådgivere m/k. Som medlem modtager du e-bogen "Gode råd", nyhedsbrevet seneste nyt, forældreundersøgelser og specielle tilbud herunder rabat på familie advokat.
http://www.foreningenfar.dk/side/medlem
Relevant information
FN RAPPORT om menneskerettighederne for børn og fædre i Danmark