Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/01-16   -   Pressemeddelelse

Åbent brev til Socialministeren

Til Socialministeren, Vedr. : Diskrimination i Socialministeriet, genbehandling af alle ligebehandlingssager, nedsættelse af en fædre kommission samt skabelse af en ny kultur i Socialministeriet.

Kopi:
Statsministeren
Ligestillingsministeren
Folketingets ombudsmand
Folketingets Social og Indenrigsudvalg
Folketingets Ligestillingsudvalg
Institut for menneskerettigheder
PRESSEN

Foreningen Far skal anmode Socialministeren om personligt møde i forbindelse med tidligere Social- og Ligestillingsminister Manu Sareen's biografi side 241.

Som det fremgår af biografen sker der åbenlys kønsdiskriminering i Socialministeriet, som er det ressort ministeriet der skal koordinerer, moderniserer og kvalitetssikre dansk familie lovgivning og praksis. Foreningen Far skal anbefale Socialministeren at lukke ministeriets familieretsafdeling, sikre genbehandling af alle ligestillingssager, nedsætte en fædre kommission samt at skabe en ny kultur i Socialministeriet.

Foreningen Far står til rådighed for Socialministeren med yderligere dokumentation, herunder forældreundersøgelser, svar afgivet i forbindelse med digital post til begge forældre om egne børn, den juridiske og diskriminerende forskel mellem bopæl og samværsforældre i ligeværdige moderne familier for børn, høringssvar som ikke tages alvorligt, diskriminerende familie forskning, hemmelige støtte puljer samt direkte misinformering i forbindelse med lovændringer.

CITAT: Bogen "MANU" side 241, tidl. Børne-, Social- og Ligestillingsminister

"Jeg glemmer aldrig et møde, vi havde med Foreningen Far i Ligestillingsministeriet (LÆS: Tidligere Social og ligestillingsministeriet). Tre repræsentanter mødte frem og fremlagde problemerne ganske sagligt. At mænd i skilsmisser har det rigtig svært, fordi Statsforvaltningerne per automatik favoriserer kvinder. At det er meget forkert, at mor automatisk får børnepengene fra det offentlige. At der bliver spekuleret i at blive bopælsforældre. Stille og roligt og sagligt.

Da de var gået, kiggede et par af embedsmændene fra Ligestillingsministeriet, alle kvinder, på hinanden og på mig, og en af dem sagde: 'Det er typisk sådan nogle forsmåede mænd! Man kan mærke, at de er bange for kvinder.' Øh hvad! Tænk, hvis jeg havde sagt sådan om de kvindeorganisationer, der kom på besøg. Typisk forsmåede kvinder.

Der er sådan en tendens til at latterliggøre mænds 'ligestillingsproblemer'. I ministeriet talte man ikke med samme respekt om mandeforskere. For eksempel Hans Bonde, som i årevis og i et meget respektfuldt sprog har kæmpet for at gøre opmærksom på, at der er mange mænd i krise i vores samfund, fordi det langt hen ad vejen er indrettet til kvinder. Interessant point, som ligestillingsfolk jo bør tage alvorligt. Men der blev bare grint ad ham. For eksempel har det vist sig, at en del mænd har svært ved at begå sig i sundhedssystemet, fordi de ikke kan de koder, som man bruger der. Resultatet er, at mænd ofte kommer for sent til lægen med alvorlige sygdomme, og det koster både mændene og samfundet dyrt."

...

Foreningen Far skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, at vi har et stort set ligeværdigt antal mænd og kvinder som frivillige rådgivere samt over 100.000 besøgende mænd og kvinder fra 300 danske byer, som alle er velkommen. Foreningen Far har ingen holdning til mænd eller kvinder, men til frit valg, lige muligheder og retssikkerhed for alle danske børn, forældre og familier.

Spørgsmålet er om embedsfolkene i Ministeriet har større interesse i bortforklaring af forældet lovgivning, diskrimination og egne svar til politikerne samt at sikre egne karrieremuligheder - end at respektere familielivet for alle danske børn, forældre og familier.

Foreningen Far trækker på smilebåndet og ryster på hovedet. Er der brug for professionalisme, borger orientering, god offentlig ledelse og en ny kultur i Socialministeriet for at skabe moderne familie lovgivning og praksis?

Relevant information

SKJULT KAMERA: Diskrimination er Diskrimination
https://youtu.be/kuZ4EWIIwn4

200 pressemeddelelser viser Socialministeren vej!
https://mypresswire.com/dk/pressroom/28025/archive/1

EUROPARÅDETS resolution om børn og fædre
http://assembly.coe.int/nw/xml/News/News-View-EN.asp?newsid=5814&lang=2&cat


Pressekontakt

Foreningen Far
Presseansvarlig
  26229730

Firma

Foreningen Far
Fruebjergvej 3
2100 København Ø, Danmark


http://www.foreningenfar.dk

Modtag nyheder fra Foreningen Far på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater