17/02-16
-
Pressemeddelelse
DR Tema - Ufrivillig Far
Jon får efter en våd tur i byen barn med en Østrigsk studerende. Jon skal betale 16-24 pct. af sin indkomst i optil 28 år til den Østrigske mor, som ikke vil lade ham se barnet og Jon står uden rettigheder.
DR har de seneste tre mandage sendt programserien 'ufrivillig far' om danske mænd som oplever, at blive far imod deres vilje eller ikke får lov til at være far for deres børn. Vi står i Danmark med børn, hvor far ikke tager ansvar eller får lov til at tage ansvar.
Foreningen Far taler hver dag med forældre m/k, som står i stærkt følelsesmæssige situationer, som de aldrig havde drømt om at opleve. De er først klar over det, når det er for sent og de står midt i det hele. Foreningen Far oplever at det ofte handler om følelser for børn og forældre gennem hele livet. Børn er ikke legetøj i de voksnes sandkasse og alle børn har ret til biologisk far og mor gennem hele livet - og et frit valg.
Vi står som samfund i dag med en generation af børn, hvor mange mangler far kontakt eller en god far kontakt. Der er et markant behov for forebyggelse, ligestilling og kvalitetssikring - samt ansvarlighed og ordentlighed på familie området af forældre, politikere og offentlige ledere.
Foreningen Far anbefaler en modernisering med fuld ligestilling for barnet ved fødslen til far og mor. Danmark må derudover være meget opmærksom på børn og begge forældres retssikkerhed i Danmark og udlandet. Det må sikres at domstolene kan træffe afgørelse om bortfald af økonomi i tilfælde af snyd efter almindelig retspraksis og at danske statsborgere ikke bliver ramt af meget store og stærkt forældede bidragssatser i udlandet, som ruinerer fædrene. Det gør det umuligt for dem at se deres børn og bringe ro på familierne for børnene.
Der skal fra Foreningen Far lyde en stor tak til de tre fædre, som har fortalt deres historier til DR og sat følelser på forældreskabet.
Relevant information
Familiereform 2016
https://mypresswire.com/dk/pressroom/28025/pressrelease/97392
DR Programserie
https://www.dr.dk/tv/se/ufrivillig-far/ufrivillig-far-3-3
Pressekontakt
Foreningen Far
Presseansvarlig
26229730