Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/02-16   -   Pressemeddelelse

SYGE BØRN: Fædre bliver kørt ud på et sidespor

At se sit barn blive lagt på operationsbordet for at gennemgå en kompliceret operation er alle forældres mareridt. Men er du far til et barn kan du ikke engang være sikker på at få besked om operationen. Den samme manglende informering gælder ved akut indlæggelser, hvis mor er bortrejst på job i udlandet, ferie med kæresten eller bor i den anden ende af landet.

Da offentlige skrivelser i kernefamilier sendes til mor og langt de fleste samværsforældre er fædre er der tale om diskrimination af børn. Diskriminationen sker tre steder for barnet i forhold til familie formen (kerne/ikke-kerne familier), forældretype (bopæl/samværsforældre) samt børn og fædre.

Diskriminationen kan ikke bortforklares ved gratis digital post, hvorfor Foreningen Far har sat fokus på problemstillingen om digital post og digitale adgange for børn og hele familien i Danmark. Det handler for Foreningen Far ikke om mænd eller kvinder, men om frit valg, lige muligheder, retssikkerhed og folkesundheden for alle børn og borgere.

Forældre kan godt opleve at de ved henvendelse til hospitaler, kommunen, skolerne og daginstitutioner begge modtager informering, men der anvendes i disse tilfælde manuelle ressourcer og spildes vigtig tid i det offentlige Danmark. Der sker derudover menneskelige fejl på grund af manglende tid og ressourcer - og det sker langtfra altid. Forældrene kan ikke være sikker på at få samme informering, selvom lovgivningen foreskrive at begge forældre skal informeres. De ved det først når det er for sent eller de står midt i det hele.

Det offentlige må få styr på den digitale post og digitale adgange for børn til begge forældre på samme tid, med samme metode, hver gang og automatisk. Det kan eksempelvis ske ved indførsel af barnets NEM konto, som vil spare tid, energi og skattekroner - foruden skabe respekt i befolkningen.

Det centrale problem er, at hele familie lovgivningen historisk i Danmark er opbygget omkring den ene forælder i stedet for barnet og hele familien. Det offentlige Danmark kender kun barnets offentligt registrerede bopæl og ved ikke, hvor mange børn under 18 år som har ene forældremyndighed eller fælles forældremyndighed i Danmark. Listen kan ikke genereres, selvom mange tror det. Data for forældremyndighed er kun registreret siden 2004 og det blev først praksis med fælles forældremyndighed i 2007 samtidig med at Foreningen Far har dokumenteret ved eksempler, at data ikke er pålidelig for børnene helt frem til i dag i det offentlige.

Det er Socialministeriet som skal koordinere familie lovgivningen såvel som cpr i Danmark og som sidder med ansvaret for en total manglende modernisering og kvalitetssikring. Der er ingen tvivl om at Ministeriet har vidst og ved, at der er et alvorligt problem, så om det er eventyret om Kejserens nye Klæder eller Pinocchio i forhold til manglende informering af folkevalgte danske politikere er vanskeligt at sige. Viljen og viden har ikke været der i Ministeriet til, at sikre danske børn og borgere på familie området og man må i den forbindelse spørge sig selv om embedsfolk i Ministeriet overhovedet har "lyst" til at erkende egne fejl og diskrimination af børn og borgere. De sætter derved egen karriere på spil, så hvem i et ministerium ønsker at erkende ansvaret for en "kæmpebrøler" på hele familie området i Danmark.

Foreningen Far rejser den skarpest mulige kritik af Socialministeriet og ministeriets familie jurister. Det anbefales at familieretsafdelingen i Socialministeriet lukkes og der politisk sikres forebyggelse, ligestilling og kvalitetssikring med ordentlig koordination af familie lovgivningen i Danmark, som lige nu ligger i 12 forskellige ministerier uden koordination.

Frit valg for forældre, lige muligheder og samme retssikkerhed er bedst for barnet - og overholdelse af menneskerettighederne samt dansk og international lovgivning for børn.


Relevant information

DR: SYGE BØRN - Fædre køres ud på et sidespor
http://www.dr.dk/nyheder/regionale/hovedstadsomraadet/syge-boern-faedre-bliver-koert-ud-paa-et-sidespor

ANALYSE: Hvem får posten
http://menneskeret.dk/udgivelser/analyse-hvem-faar-posten-0

Familiereform 2016
https://mypresswire.com/dk/pressroom/28025/pressrelease/97392


Pressekontakt

Foreningen Far
Presseansvarlig
  26229730

Firma

Foreningen Far
Fruebjergvej 3
2100 København Ø, Danmark


http://www.foreningenfar.dk

Modtag nyheder fra Foreningen Far på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater