03/03-16
-
Pressemeddelelse
Anders And skandalen
Når man tænker på, hvor mange danske drenge og fædre, der gennem tiden har brugt deres sparepenge på Anders And, gør det faktisk Foreningen Far overordentlig kede af det, at opleve hvordan Egmont fonden inviterer offentlige danske myndigheder og politikere på Anders And og Askepot tur til Norge - og oven i købet uden far.
Turen er planlagt til den 16-17. marts og deltagerlisten samt programmet fremgår vedhæftet bl.a. med besøg på en Michelin Restaurant.
Foreningen Far rejser kritik af Egmont Fondens direktør og Egmont Fondens bestyrelse, som tidligere har modtaget venlig henvendelse fra Foreningen Far om manglende invitationer til møder, konferencer og ligeværdig støtte for 1.2 millioner danske børn og forældre. Socialministeren har proklameret lovændringer indenfor 6-12 måneder, hvorfor Foreningen Far finder det tætte netværk af offentlige personer inviteret af Anders And bekymrende.
Flere Egmont projekter har været bekymrende bl.a. Egmont fondens finansiering af SFI studier med ganske få deltagere fundet i forskernes eget netværk og 9/10 eller 10/10 kvindelige forskere og eksperter i følgegrupperne. Det er dokumenteret og erkendt efter flere års henvendelser, at SFI reelt alene har spurgt børn og mødre i sine danske familie undersøgelser præsenteret kort før lovændringer.
Egmont Fonden har ligeledes finansieret børns vilkår, som på den ene side har en børnetelefon, som de fleste støtter, men som på den anden side til tider kommer med forældede indspark i debatten baseret på en primær kontaktflade til psykologer samt børn og mødre.
Foreningen Far oplever der er tale om diskrimination, som ikke er bedst for 1.2 mio. danske børn og rejser kritik af Egmont Fonden. Foreningen Far har bedt de deltagende offentlige myndigheder om aktindsigt i forhold til rejsen og forventer at anmode ligebehandlingsnævnet og ombudsmanden vurderer den offentlige deltagelse forud for kommende lovændringer.
Foreningen Far har for god ordens skyld spurgt Egmont Fonden om invitationen til far er gået tabt i den digitale post.
Relevant information
Egmont Fonden program på rejse
http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/sou/bilag/207/1605942.pdf
Egmont Fonden deltagerliste
http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/sou/bilag/207/1605943.pdf
Egmont Fonden og Børns Vilkår konference var 10 år for sent!
https://mypresswire.com/dk/pressroom/28025/pressrelease/97133
Pressekontakt
Foreningen Far
Presseansvarlig
26229730