07/04-16
-
Pressemeddelelse
Åbent samråd om fædrebarsel, ligeløn og diskrimination
Foreningen Far har deltaget i åbent samråd med beskæftigelsesministeren om politikernes og regeringens indsats i forhold til at mindske diskrimination mellem mænd og kvinder på det danske arbejdsmarked.
For gode skatteborgere m/k som oplever diskrimination føles det, som var det en kvinde der læste på universitetet der pludselig ikke får lov til at gå til eksamen eller ikke har en lovmæssig ret til at blive statsminister.
Spørgsmålet er hvor længe samfundet, politikerne og ministerierne vil acceptere den ulovlige diskrimination i forhold til fædrebarsel og ligeløn. For så svært er det jo heller ikke at se den åbenlyse diskrimination i øjnene for danske børn og gode skatteborgere med stemmeret nu og i fremtiden.
De fleste borgere er jo nok enige om, at der skal gælde frit valg og lige muligheder for alle børn og forældre i arbejdslivet, uddannelsessystemet og familielivet på fornuftig vis. I uddannelsessystemet er vi godt med i Danmark og der er i dag flere kvinder end mænd på universiteterne, hvilket vil præge fremtidens arbejdsstyrke og ledelser.
På arbejdsmarkedet skal kvinderne naturligvis have ligeløn, men på familie området kører vi stadig i hestevogn og halter pinligt efter vores nordiske naboer. Fædrene afholder over 30% af den samlede barsel på Island og over 25% i Sverige og Norge, mens tallet i Danmark er på ca. 8%.
Det gør at Danmark går glip af en enestående mulighed for at skabe verdens bedste familie samfund med bedre livskvalitet, højere kompetencer, mere innovation, større beskæftigelse og styrke dansk konkurrenceevne.
De strukturelle barrierer for fædrebarsel er:
FAMILIE ØKONOMIEN
Børnefamilierne er mere økonomisk pressede i dag og økonomien er derfor en vigtig faktor i valget af, hvordan far og mor skal holde barsel. Mor tjener i dag, gennemsnitligt, stadig mindre end far, så familie økonomien kan tvinge familien til at mor skal tage den fulde barsel.
LOVGIVNING OG MENNESKERET
Alle borgere har en fundamental ret til respekt for familielivet og beskyttelse mod diskrimination - både far, mor og børn. Men på en række områder har mødre særlige rettigheder i familien, som IKKE er betinget af barnets psykiske eller fysiske velfærd ved en 12 måneders barselsperiode. De er med andre ord historiske levn, udtryk for forskelsbehandling og politiske stemmeanalyser mere end overholdelsen af basale borger og menneskerettigheder. Eksempelvis har begge forældre 32 ugers orlov, men barsels dagpengene går alene til mor, hvis forældrene ikke er enige. Forældreansvarsloven sikrer ikke barsel og står far fast på barsel risikerer han at blive fyret eller forladt af hustruen og skader derved barnet.
KOMMUNIKATION
Det offentlige Danmark ser stadig mor som primær ansvarlig for barnet i de fleste sammenhænge i stedet for at fokusere på hele familien, hvilket medfører, at kommunikation, registreringer og indberetninger vedrørende barnet udelukkende sker til mor eller den ene forælder. Begge forældre modtager ikke i Danmark offentlig informering om deres eget barn i e-boks. Det skaber stadig større og større problemer i familierne.
KARRIEREMULIGHEDER OG KOMPETENCENIVEAUET
Mange arbejdsgivere tænker sig om en ekstra gang, førend de ansætter en kvinde i den fødedygtige alder, hvis hun ikke allerede "har fået sine børn". Mors pensionsmidler reduceres i mange tilfælde med den tid hun er på barsel.
LIGEVÆRDIGHED
De mange mødre, som ser fars ansvar, indflydelse og medvirken som positiv og vigtig, bliver ramt af alle de forhindringer far møder på sin vej mod at blive en ligeværdig forælder. De gode fædre som gerne vil på barsel og som er rollemodeller for fremtidens samfund og velfærdsmodel møder ofte en mur hos mor, arbejdsgiveren og i lovgivningen.
For Danmark betyder det:
· Vi har ikke sikret borgerne lige muligheder, uanset køn.
· Vi har derfor heller ikke et reelt frit valg
· Vi lever ikke op til grundlovens og de internationale konventioners forpligtelser til at varetage barnets tarv og forhindre forskelsbehandling i lovgivning og administrativ praksis.
· Vi har børn, som ikke får mulighed for at få en tæt og tryg tilknytning til både far og mor, med de følelsesmæssige og kynisk samfundsøkonomiske konsekvenser der følger af dette.
· Vi har frustrerede fædre og mødre, der trives dårligere, producerer mindre og har brug for mere offentlig bistand.
· Vi oplever politikere og regeringer som ikke bliver genvalgt - og nye partier.
På barselsområdet har far i dag 14 dages øremærket barsel og der er tre fornuftige muligheder for politikerne til, at sikre et Danmark med reelt frit valg og lige muligheder. Fædre barsel kan indføres som 3 måneders udvidelse, overførsel til anden forælder eller som øremærkning i stedet for de kun 14 dage for barnet med sin far. Hensigten med de 12 måneders barsel til forældrene var at barnet skulle opleve barsel med begge sine forældre, da det er sund og positivt for barnet, familien, samfundet og godt for erhvervslivet.
Der er med andre ord ingen undskyldning for manglende modernisering af dansk familielovgivning og barselslovgivningen. Foreningen Far har anmodet beskæftigelsesministeren om et positivt dialog møde for at forklare forslagene til en modernisering og vil samtidig gerne redegøre for den diskrimination, der sker af børn og borgere i det moderne familieliv sammenlignet med de øvrige nordiske lande. Herunder hvorfor far ikke har mulighed for at klage over den strukturelle og ulovlige diskrimination, da det tager 9-12 måneder at behandle en sag i ligebehandlingsnævnet og far ved klage risikerer at miste jobbet, karrierer muligheden, lønforhøjelse eller hustruen med direkte skade for barnet. Foreningen Far har anmodet ministeren om at et TV filmhold deltager på mødet for fortælling af ligestillingens historie i Danmark.
Foreningen Far oplever at vi om nogle år meget vel kan stå i en situation, hvor alle vil tænke at danske børn blev taget som politiske gidsler i en stoleleg om taburetter i Folketinget. Måske man i virkeligheden skulle vælge nye pladser i de åbne samråd, så rød og blå stue sad sammen og samarbejdede positivt på Live TV overfor befolkningen og gode skatteborgere. For en ting er sikkert, dumsmarte politiker bemærkninger om de andre skyld af politikere som ikke bliver genvalgt er en hån mod danske børn og gode skatteborgere, der udsættes for rå diskrimination i samfundet. Dem der oplever det eller hører de samme u afhængige fortællinger igen og igen ved det sker - og kan næppe vente på endnu en ministeriel rapport, hvor der forinden skiftes ministre eller regering igen!
Foreningen Far oplever i dag fædre med 9-12 måneder barsel som er fantastiske forældre. Mange andre gode fædre og rollemodeller ville komme til, hvis lovgivningen sikrede frit valg og lige muligheder. Vi skal have alle børn og forældre med i fremtidens velfærdssamfund. Kvinder skal naturligvis have ligeløn og gode fædre mulighed for barsel med barnet i et frit og ligeværdigt Danmark.
Politikerne har ansvaret. Tag det!
Relevant information
Folketingets video
http://www.ft.dk/webtv/video/20151/liu/td.1304955.aspx
Er fædrebarsel en god samfundsinvestering
https://mypresswire.com/dk/pressroom/28025/pressrelease/92991
Ministeriet krævede at fædrene blev repræsenteret af kvinde
https://mypresswire.com/dk/pressroom/28025/pressrelease/92048
Pressekontakt
Foreningen Far
Presseansvarlig
26229730