Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/02-11   -   Pressemeddelelse

Danmarks største hesteevent sætter fokus på dansk hestevelfærd

Traditionen tro danner Messecenter Herning i marts måned, rammerne om Dansk Varmblods hingstekåring og messen Hest & Rytter.
Over 55.000 hesteinteresserede gæster hvert år messen, som kan brøste sig af titlen som, Europas største hestebegivenhed, der blandt danske ryttere og avlere er årets største begivenhed og et absolut "must".

I år kan der udover massevis af spændende udstillingshaller, shows og konkurrencer også bydes på et helt nyt gratis indslag for messens mange besøgende - nemlig fire workshops med nogle af dansk ridesports største profiler.
Her kan ryttere og hesteejere glæde sig til at få ny inspiration og lære mere om hestevelfærd, når eksperterne giver deres bedste tips og råd til, hvordan den daglige træning kan optimeres, og hvordan man opnår de bedst mulige resultater på konkurrencebanen, samtidig med man passer bedst muligt på hesten.

First Horse A/S er hovedsponsor på det nye tiltag: Hestevelfærd i Herning, og Messecenter Herning står bag som arrangør.
Hestevelfærd i Herning er fire indslag fra fredag til søndag, med fokus på hestevelfærd, set fra forskellige vinkler og eksperters side.
For første gang får besøgende mulighed for at opleve live panel-debatter blandt anerkendte topryttere og fagfolk, samt seminarer med mulighed for at få eksperternes tips og råd til hvordan du kan optimere din træning, opnå resultater og samtidig passer bedst muligt på din hest.

- Hos First Horse A/S ønsker vi at sætte fokus på hestevelfærd i dansk ridesport, og være medvirkende til at bringe emnet top-of-mind hos danske hesteejere. Herning er det absolut største samlingssted for danske hesteejere og ryttere, derfor har det været oplagt at indgå i et samarbejde, hvor vores deltagelse gør det muligt for alle messens besøgende, at få gratis viden, deltage i debatten og få ny inspiration fra både topryttere og eksperter - ganske gratis, fortæller direktør fra First Horse, Flemming Parris.

Fire vinkler på dansk hestevelfærd
Emnerne på de fire oplæg, spænder bredt - dog med det fællestræk at de alle har til hensigt at forbedre og sætte fokus på danske hestevelfærd. Derfor kan publikum glæde sig til at opleve meget varierende emner, lige fra horsemanship eksperten Shane Mosele, som fortæller om hvordan man tackler unoder og problemheste, til det nye sadelteams samarbejde om rygproblemer og sadeltilpasning.
Som noget helt nyt, præsenteres også live panel-debatter blandt topryttere og eksperter. Mød f.eks. toprytter Andreas Helgstrand, som sammen med eksperter som dyrlæge Nicolai Jarløv, forsker i hesteadfærd Janne Winther, advokat Sophus Bøgeskov Christensen og fysioterapeut Claus Toftgaard debattere emnerne: optimal træning af hesten, og de problemstillinger, som kan opstå ved hestekøb eller hvis hesten skifter ejer/rytter.
Publikum har naturligvis mulighed for at stille spørgsmål undervejs til eksperterne, under såvel debatter samt workshops.

Hvor og hvornår
Hestevelfærd i Herning afholdes i det store auditorie ved hovedindgangen (indgang Vest), med plads til 300 personer.
Se programmet på www.hestogrytter.dk. Der er indgang efter først-til-mølle princippet, så kom i god tid, hvis du vil sikre dig en god plads.

http://www.hestogrytter.dk/Hest-og-rytter/Besøgende/Aktiviteter/Seminarprogram.aspx

Relevant information

http://www.hestogrytter.dk



Billeder


Pressekontakt


Firma

MCH
Vardevej 1
7400 Herning, Danmark

  28691519
  28691519

http://www.hestogrytter.dk

Modtag nyheder fra MCH på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire