Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/06-11   -   Pressemeddelelse

Unge headhuntes til ansvar

Status, selvværd og tryghed. Det er målet med at give mere ansvar til udsatte unge mennesker. Nyt projekt på Bornholm vil inkludere øens unge i lokalsamfundet og "headhunte" dem til opgaver og ansvar.

Giv de unge ansvar - og de tager det! Det er udgangspunktet for det nye projekt Headhunter på Bornholm, som vil skabe en samfundskultur på øen, hvor de udsatte unge føler, at der er brug for dem, at de har værdi for samfundet, og at de hører til.

'Målet er, at de unge oplever at have et liv med mere indhold, og at de indgår i et fællesskab. At få tildelt et ansvar i fællesskabet kan skabe grobund for, at de unge tager større ansvar for egen fremtid. Alle vinder, både de unge og lokalsamfundet. For ansvar skaber status, selvværd og ikke mindst tryghed', fortæller ungdomsskoleinspektør på Bornholms Ungdomsskole Hans Lindhardt, der er med i gruppen bag Headhunter.

Headhunter-projektet vil gøre op med en traditionel klientgørelse af udsatte unge ved at skabe et anderledes bindeled mellem de unge og aktive rollemodeller - såkaldte headhuntere. Headhunter-metoden skal sikre, at de unge udvikler deres interesser og motiveres til at sætte nye mål for fremtiden.

Headhunterne, der kommer fra frivillige idræts- og kulturorganisationer som Wonderfestiwall og Hammershus-koncerten, BM i mobildiskotek, Middelaldercenteret, Natur Bornholm og Ungdommens Røde Kors, rekrutterer udsatte unge til aktiviteter og arbejde, og derigennem motiverer headhunterne de unge videre frem i livet.

'Netop fordi headhunterne er mennesker, som den unge respekterer og kan identificere sig med får vi skabt et unikt, direkte og insisterende bindeled mellem det nuværende system og de unge,' siger Hans Lindhardt.

Headhunter-projektet lanceres i foråret 2011 og understøttes af en bred partnerkreds af aktører på Bornholm.

Baggrund: En del af EN TRYG Ø
Headhunter er opstået inden for projektet EN TRYG Ø, hvor bornholmske borgere sammen har udviklet en række projekter for øget tryghed på øen.

I august 2009 blev udviklingsprojektet EN TRYG Ø igangsat af Beredskabsmyndighederne på Bornholm med finansiering fra TrygFonden. Ambitionen med projektet har været at bevare og udvikle Bornholm som det tryggeste sted at bo, leve og færdes i Danmark.

Formålet med udviklingsprojektet EN TRYG Ø var gennem involvering af borgere at udvikle en metodisk tilgang til at udvikle lokale løsninger for, hvordan borgerne kan opleve en endnu højere grad af tryghed end i dag. Lokale løsninger skabt af borgere for borgere med udgangspunkt i borgeres behov.

Ud over Headhunter er der er blevet udviklet tre konkrete tryghedsskabende projekter for borgerne på Bornholm. Fælles for alle projekterne er, at de er samfundsrelevante, ikke bare i en bornholmsk kontekst men også i en landsdækkende.

Forslag til interviewpersoner
Hans Lindhardt, ungdomsskoleinspektør på Bornholms Ungdomsskole og frivilligt aktiv i gruppen bag Headhunter:
Kan fortælle om arbejdet med Headhunter og intentionerne bag projektet.
Telefon: 56923442

Peter Møller Nielsen, politidirektør på Bornholm:
Kan fortælle om det samlede projekt EN TRYG Ø og politiets nye, banebrydende tilgang til at arbejde med tryghed gennem borgerinvolvering.
Telefon: 56901448

Yderligere information
Marie Egede, konsulent i Bindslev
Telefon: 20814199

Relevant information

http://www.bindslevas.dk


Pressekontakt


Firma

Bindslev A/S
Enigheden Bygmestervej 57
2400 København NV, Danmark

  20814199
  20814199

http://www.bindslevas.dk

Modtag nyheder fra Bindslev A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater