01/07-09
-
Pressemeddelelse
Det klagede danskerne over i 2008
Klager over IT-udstyr, møbler og tv-udstyr topper listen over de sager, som forbrugerne klager mest over til Forbrugerklagenævnet. Det viser Forbrugerjura 2008, der udkommer i dag.
Forbrugerstyrelsens årbog 'Forbrugerjura' er nu offentlig. Den indeholder dels en statistik over afgjorte sager i Forbrugerklagenævnet og hos Forbrugerombudsmanden for 2008, samt de afgørelser, der har principiel betydning.
Statistikkerne viser, at IT-udstyr også i 2008 klart var det, som forbrugerne klagede mest over. Dernæst kommer tv-udstyr, telefoner samt møbler. De mange klager over f.eks. computere og printere hænger blandt andet sammen med, at forbrugerne køber stadigt mere elektronisk udstyr.
I 2008 afgjorde Forbrugerklagenævnet i alt 2.789 sager. I fem ud af ti sager fik forbrugeren ret i sin klage i form af medhold eller forlig. Resten fik enten ikke ret, fortrød klagen, blev afvist eller havde klaget det forkerte sted.
Forbrugerombudsmanden afsluttede i alt 2.486 sager sidste år.
En stor del af Forbrugerombudsmandens opgaver løses gennem forhandlinger med erhvervsdrivende og brancher, men Forbrugerombudsmanden kan også føre retssager, når markedsføringsloven er overtrådt. I 2008 har Forbrugerombudsmanden ført 15 retssager, hvor der enten er faldet dom og/eller den erhvervsdrivende har fået en bøde. Dette er næsten en fordobling i antallet af retssager i forhold til året før. Stigningen forventes at fortsætte i 2009 som følge af Forbrugerombudsmandens opprioritering af håndhævelse.
Forbrugerstyrelsen er sekretariat for både Forbrugerombudsmanden og Forbrugerklagenævnet.
Læs Forbrugerjura her:
www.forbrug.dk/fileadmin/Filer/publikationer/forbrugerjura_08/index.htm
For yderligere information
Vedrørende Forbrugerklagenævnet, kontakt:
Specialkonsulent Susanne Bager
Tlf. 32 66 92 87
Vedrørende Forbrugerombudsmanden, kontakt:
Informationsmedarbejder Tina Pedersen
Tlf. 32 66 90 31
Relevant information
http://www.forbrug.dk
Firma
Forbrugerstyrelsen
Amagerfælledvej 56
2300 København S,
Danmark
3266 9000
3266 9000
http://www.forbrug.dk