Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/10-09   -   Pressemeddelelse

Forbrugerne stoler blindt på ekspedientens rådgivning

Husk din kritiske sans, når du får råd af en professionel rådgiver, som for eksempel sælger eller producent, lyder rådet fra Forbrugerstyrelsen, der også opfordrer til at søge information og rådgivning andre steder end hos de professionelle aktører på markedet.

Årets Forbrugerredegørelse viser, at når forbrugerne køber elektroniske produkter, så går de til forhandlerne og producenterne for at få rådgivning. Forbrugerredegørelsen viser også, at forbrugerne mener, at de får den bedste rådgivning i specialforretningerne.

Forbrugerstyrelsen opfordrer forbrugerne til at huske deres kritiske sans, når de modtager rådgivning af en professionel aktør på markedet.

- Forbrugerne skal huske på, at der er forskel på salg og uvildig rådgivning. Det skal man holde sig for øje, når man modtager rådgivning af en professionel aktør på markedet, siger Tanja Franck, direktør i Forbrugerstyrelsen, og opfordrer forbrugerne til at søge rådgivning flere steder.

3 gode steder at få rådgivning:
· Spørg venner og familie. De kan ofte have gjort sig erfaringer, som du kan drage nytte af.
· Find test på Internettet eller i aviser og tidsskrifter.
· Søg efter brugeranmeldelser og debatfora på nettet, hvor andre brugere diskuterer erfaringer med produktet.

Relevant information

http://www.forbrug.dk


Pressekontakt


Firma

Forbrugerstyrelsen
Amagerfælledvej 56
2300 København S, Danmark

  3266 9000
  3266 9000

http://www.forbrug.dk

Modtag nyheder fra Forbrugerstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater