Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
20/11-09   -   Pressemeddelelse

Bøde på 20.000 kr. for manglende oplysninger om fortrydelsesret

Endnu en erhvervsdrivende er ved Retten i Århus blevet idømt en bøde for ikke at give oplysninger om fortrydelsesretten i forbindelse med salg af varer på internettet.

Dommen er den niende og sidste dom i rækken som følge af Forbrugerombudsmandens kampagne om fortrydelsesret ved handel på internettet.

Den erhvervsdrivende havde via sin webbutik gennem en årrække solgt bl.a. magasiner, t-shirts, nøgleringe mv. Det fremgik ikke af hjemmesiden, at man som forbruger havde de obligatoriske 14 dages fortrydelsesret ved køb af varer.

Retten lagde ved strafudmålingen vægt på, at den erhvervsdrivende ikke havde rettet hjemmesiden efter Forbrugerombudsmandens henvendelse i sagen samt varigheden af overtrædelsen.

I formildende retning lagde retten vægt på hjemmesidens begrænsede omsætning.

Se dommen fra Århus, anklageskrift samt udskrift fra retsbogen (pdf) :
http://www.forbrug.dk/fileadmin/Filer/Markedsf_ring_og_jura/FortrydelsesretsdomAArhus9.pdf

Fakta om kampagnen om fortrydelsesret
Internetbutikken blev sammen med 9 andre internetbutikker politianmeldt af Forbrugerombudsmanden i sommeren 2007 i forbindelse med en håndhævelseskampagne, hvor over 280 hjemmesider blev undersøgt for deres oplysninger om fortrydelsesret.

Her konstaterede Forbrugerombudsmanden, at en række internetbutikker ikke oplyste, at der er fortrydelsesret ved køb af varer, hvilket er i strid med forbrugeraftalelovens § 11, stk. 1, nr. 5. Manglende eller forkerte op-lysninger om fortrydelsesretten kan straffes med bøde, hvis der er tale om grov eller oftere gentaget overtrædelse, jf. forbrugeraftalelovens § 29, stk. 1, nr. 1.

Kampagnen blev til i samarbejde med en række erhvervsorganisationer.

Dommen fra Retten i Århus er den niende i rækken.

Læs mere om e-handelskampagnen : http://www.forbrug.dk/forbrugerombudsmanden/sager-og-retningslinjer/sager/markedsfoeringsloven-sager/internete-handel/fortrydelsesret-vejl/

J.nr. 08/01576 (11104/5-302)

For yderligere oplysninger, kontakt: Helle Hartvigsen, Procedurefuldmægtig hos Forbrugerombudsmanden, Tlf. 32 66 92 26

Relevant information

http://www.forbrug.dk


Pressekontakt


Firma

Forbrugerstyrelsen
Amagerfælledvej 56
2300 København S, Danmark

  3266 9000
  3266 9000

http://www.forbrug.dk

Modtag nyheder fra Forbrugerstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire