Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/04-10   -   Pressemeddelelse

Vielsesringe krævede ekstra vedligeholdelse

En forbruger blev ved købet af to vielsesringe i hvidguld ikke oplyst om, at det årligt ville koste omkring 500 kroner at vedligeholde dem. Den erhvervsdrivende burde have fortalt forbrugeren om ekstraudgifterne, lyder det fra Forbrugerstyrelsen.

Det er almindeligt kendt, at bildæk med tiden bliver slidte. Men hvad med for eksempel vielsesringe?

I en sag fra Forbrugerklagenævnet købte en forbruger to vielsesringe i hvidguld til i alt 15.000 kroner. Ringene var ved købet ru og matte, men omkring et år senere havde de ændret sig og var blevet glatte og blanke. Forbrugeren klagede derfor til den erhvervsdrivende, som afviste, at der var fejl på ringene. For 500 kroner kunne forbrugeren imidlertid få behandlet ringene, så de igen blev ru og matte.

Det ville forbrugeren ikke betale for. Den erhvervsdrivende havde ved købstidspunktet ikke oplyst forbrugeren om, at ringene hvert år skulle vedligeholdes for at beholde den ru og matte overflade. Forbrugeren krævede derfor et afslag i prisen. Sagen endte i Forbrugerklagenævnet, hvor forbrugeren fik medhold.

- Den erhvervsdrivende skulle have oplyst forbrugeren om, at overfladen på ringene hvert år skal vedligeholdes, og at det indebærer ekstra udgifter oveni de 15.000 kroner, som ringene har kostet. Forbrugerklagenævnet har derfor vurderet, at forbrugeren er berettiget til at få et afslag i prisen på 3.000 kroner, siger jurist i Forbrugerstyrelsen, Zenia Voss.

Hun tilføjer, at sagen viser, at den erhvervsdrivende skal oplyse om forhold ved en vare, der kan have betydning for forbrugerens bedømmelse af den.

Om oplysningspligt:

· Den erhvervsdrivende skal oplyse om særlige forhold ved en vare, som har betydning for forbrugerens bedømmelse af den.
· De særlige forhold kan vedrøre vedligeholdelse af varen, dens holdbarhed, brugen af den med mere.
· Det er altid bedst, at oplysningerne om varen gives på skrift.
· Hvis den erhvervsdrivende forsømmer at oplyse om særlige forhold ved en vare, kan det betragtes som en mangel.

Relevant information

http://www.forbrug.dk


Pressekontakt


Firma

Forbrugerstyrelsen
Amagerfælledvej 56
2300 København S, Danmark

  3266 9000
  3266 9000

http://www.forbrug.dk

Modtag nyheder fra Forbrugerstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater