25/10-16
-
Pressemeddelelse
Nyt vinterdæk løfter arven fra topscorer
Continentals nyeste vinterdæk, der delvis afløser den flerårige topscorer TS 850, var så nyt, at det ikke nåede med i ADAC og FDMs store test af vinterdæk, der for nyligt blev offentliggjort. Men nu er WinterContact TS 860 kommet på markedet i de fleste størrelser - og har allerede vundet de første tests
Continental er nu klar med afløseren for WinterContact TS 850, som i flere sæsoner har toppet tests af vinterdæk i hele Europa. Koncernens nyeste dæk hedder WinterContact TS 860 og kommer med en række optimerede egenskaber. Blandt andet er bremselængden yderligere forkortet.
- WinterContact TS 860 er seneste skud på stammen af vinterdæk og var derfor ikke lanceret, da ADAC og FDM foretog deres test af vinterdæk til denne sæson. Men det har siden været med i flere efterfølgende tests og har allerede vundet topplaceringer, oplyser Georg Nielsen, adm. direktør for Continental Dæk Danmark A/S.
Det er bl.a. Auto Zeitung & GTÃœ, der har kåret WinterContact TS 860 til testvinder i str. 205/55 R16, mens dækket i Autobilds test har taget en førsteplads på sine bremseegenskaber.
Nye teknologier i brugIfølge teknikerne er det ikke mindst den nye Cool Chili-teknologi, der sikrer WinterContact TS 860 de imponerende bremseegenskaber i alt slags vintervejr, mens det nye lamelsystem Liquid Layer Drainage sørger for, at dækkenes kontaktoverflade konstant afvandes. Dette giver en forbedret bremseevne på isglatte og frostdækkede veje, fordi smeltevand hurtigt ledes væk fra dækket. Den tredje faktor, der medvirker til at sikre top-karaktererne til TS 860, er den nye SnowCurve+ teknologi, der medvirker til at sikre et bedre greb, især i sving.
- De nye teknologier, der indgår i WinterContact TS 860, giver en hidtil uset sikkerhed i vintervejret ikke mindst ved bremsning, påpeger Georg Nielsen.
I forhold til forgængeren præsterer det nye TS 860 5 procent bedre ved opbremsning på våd vej under vinterforhold. På is er bremselængden 4 procent kortere.
- Udover bremseegenskaberne er der også forbedringer på håndtering i sne, vejgreb i sne og kørselskomfort i forhold til TS 850, som fortsat er et absolut topdæk og derfor stadig er i handelen i de kendte dimensioner, oplyser Georg Nielsen.
Kommer i 56 modellerPå EU's dækmærkat scorer det nye vinterdæk WinterContact TS 860 karakteren C for rullemodstand og B for bremseegenskaber i vådt føre. WinterContact TS 860 er designet til kompakt- og mellemklassebiler. Dækket findes i 36 versioner og i 21 størrelser til 14-17 tommers fælge. Yderligere 20 modeller vil blive føjet til serien i 2017, så dækket gradvis vil afløse WinterContact TS 850, som i testresultater fra hele Europa har været det hidtil mest succesrige dæk fra Continental.
FAKTABOKS: Continental-koncernenMed en omsætning på 39,2 mia. € i 2015 er Continental blandt verdens førende leverandører til bilbranchen, transportsektoren, industrien og landbruget. Koncernen, der i dag beskæftiger 212.500 ansatte i flere end 55 lande, er opdelt i fem divisioner: Chassis & Safety, Interior, Powertrain, ContiTech og Tire. Tire-divisionen er en af verdens største producenter af dæk til personbiler, varevogne, lastbiler og busser, ligesom divisionen udvikler og markedsfører et omfattende produktprogram inden for industrielle dæk til blandt andet gaffeltrucks og fly-carriers samt radialdæk til landbruget. Divisionens investeringer i forskning og udvikling har specielt fokus på brugernes omkostninger og miljøet. De øvrige divisioner udvikler bl.a. avancerede teknologiske og miljøvenlige løsninger til fremme af trafiksikkerheden.
Relevant information
Pressemeddelelser fra Continental-koncernen
http://www.continental-corporation.com/www/pressportal_com_en/
Nyt vinterdæk løfter arven fra topscorer
Pressekontakt
Georg Nielsen
Adm. direktør
+45 43 23 04 45