Tekst: |
Efter kommunalvalget i november afløste Venstres Pernille Beckmann den konservative Hans Barlach, der gennem otte år har været Greve Kommunes borgmester. I sit oplæg fremhævede den nye borgmester ønsket om at gøre kommunen endnu mere servicemindet over for erhvervslivet og hun lovede at se på erhvervslivets ønske om at reducere eller helt fjerne den særlige erhvervsskat, dækningsafgiften, der hvert år koster de lokale virksomheder 18 millioner kroner. Penge, som virksomhederne mener, de kunne bruge til øget konkurrenceevne og jobskabelse. |