Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/02-17   -   Pressemeddelelse

Azets IT-chef fylder 40

Sidste år kunne Lars Munk-Bierre fejre 10 års jubilæum i Visma Services Danmark A/S. For nylig er det danske selskab sammen med hele BPO-divisionen i den nordiske Visma-koncern skilt ud og solgt fra - og har taget navneforandring til Azets. Så selvom branchen konstant er under forandring, er arbejdspladsen og opgaverne de samme for IT-chef Lars Munk-Bierre, der onsdag den 15. februar 2017 fylder 4

IT-chef Lars Munk-Bierre har brugt en stor del af sit professionelle liv hos Visma Services Danmark A/S, der indtil for nylig var en del af BPO-divisionen i den nordiske Visma-koncern. For nylig blev BPO-divisionen, der løser opgaver inden for regnskab, løn og HR, solgt fra og har - med kapitalfonden HgCapital som nye ejere - taget navneforandring til Azets.

Som IT-chef har Lars Munk-Bierre ansvaret for de interne IT-systemer, der er en forudsætning for driften af en nordisk koncern som Azets, der alene i Danmark beskæftiger over 300 medarbejdere fordelt på flere lokationer over hele landet.

Sidste år kunne han fejre 10 års jubilæum i den danske del af koncernen, og i år kan Lars Munk-Bierre fejre endnu en rund mærkedag. Onsdag den 15. februar fylder IT-chefen nemlig 40 år.

Udfordrende karriereplan
Det var med en datamatikeruddannelse samt en bachelor i IT og økonomi i tasken, at Lars Munk Bierre i 2005 startede som IT-konsulent hos Visma i Danmark. Efter tre år blev han systemadministrator i Visma IT & Communications AS i Oslo, hvilket betød, at Lars Munk-Bierre de følgende år tog turen fra hjemmet i landsbyen Kyndeløse til Norges hovedstad flere gange om måneden.

Da han og hustruen HR-konsulent Ditte Munk-Bierre, der også arbejder hos Azets, blev forældre til deres første barn i 2010, blev jobbet i Norge skiftet ud med en stilling som seniorkonsulent på hovedkontoret i Herlev.
- Da jeg kom hjem fra Norge, lagde jeg sammen med min chef en plan for, hvordan jeg skulle udvikle mig de kommende år for at sikre, at jeg fik de udfordringer, som jeg har brug for. Jeg har brug for variation i hverdagen, og det må man sige, at jeg har fået, siger Lars Munk-Bierre, som i april 2015 blev udnævnt til IT-manager med ansvar for bl. a driften af virksomhedens interne IT-systemer.

Lars Munk-Bierre stortrives med den omskiftelighed og kompleksitet, han hver dag møder i IT-afdelingen hos den store løn-, regnskabs- og HR-kvirksomhed. Og selvom arbejdspladsen er den samme som hidtil, så vil udskillelsen af BPO-aktiviteterne fra Visma til den nye Azets-koncern givetvis betyde nye forandringer for IT-chefen. Ikke mindst fordi Azets-koncernen har meldt ud, at den som følge af en markant vækststrategi er klar til nye opkøb. De første er allerede foretaget, så nye kolleger og flere systemer skal derfor håndteres af Lars Munk-Bierre og hans medarbejdere i IT-afdelingen hos Azets.

Data, IT og IT
Lars Munk-Bierre er født og opvokset i Roskilde, uddannet datamatiker fra Roskilde i 2002, bachelor i IT og økonomi fra Handelshøjskolecentret i 2004 og har siden april 2015 været IT-manager i det, der nu hedder Azets. Privat bor han i Kyndeløse ved Kirke Hyllinge sammen med hustruen Ditte Munk-Bierre. De har sammen døtrene Kaisa på seks år og Linea på tre år.


Relevant information

Azets Employee A/S, Lyskær 3CD, 2730 Herlev
http://www.azets.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Azets
Lyskær 3CD
2730 Herlev, Danmark

  70 27 31 30

https://www.azets.dk/hr/

Modtag nyheder fra Azets på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater