Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/08-20   -   Pressemeddelelse

Få overskud til kerneforretningen



Som mekaniker kan det være svært at jonglere med omkostninger, budgetter, nøgletal - og alt dét, der hører til styring af økonomi og regnskab. Men det er der heldigvis andre, der mestrer. En af dem deler her ud af gode råd til, hvordan man som mester kan få mere tid til vækst og forretningsudvikling

De fleste iværksættere springer ud i en usikker fremtid som selvstændige for at kunne udleve deres passion. For mange mekanikere er bogføring, bilag, lønkørsler og regnskab ikke ligefrem en del af visionen og drømmen om at være fri som fuglen, men mere en tidsrøvende bekymring.
- Hvis man elsker at arbejde med biler og teknik, så er det nok ikke at sortere bilag og taste ind i regnskabsprogrammer, der giver energi til indehaveren af et autoværksted, siger revisor Kasper Rasmussen fra konsulenthuset Azets, som arbejder med løn, regnskab og HR for tusindvis af danske virksomheder.
- Men at have styr på nøgletal og data er helt afgørende for værkstedets indtjening på den korte bane - og for overlevelsen på den lange. Helt grundlæggende skal der være styr på budgetter og nøgletal for at træffe de rigtige beslutninger og dermed skabe en sund økonomi, siger Kasper Rasmussen.

Corona har været et wakeup-call
Der kommer hele tiden nye love og regler til, der kræver, at man er helt opdateret, når man skal køre løn eller bogføre korrekt og få hentet de rigtige refusioner hjem ved sygefravær, barsel og Corona-nedlukning.
- Corona har for mange virksomhedsejere været en ubehagelig reminder om, hvordan uforudsete faktorer kan påvirke ens forretning. Autoværksteder, som før har følt sig stabile, er nu landet i en situation, hvor man kæmper med likviditet og indtjening, fordi en del af kundeunderlaget er væk. Derfor er det vigtigt at kende sine nøgletal, så man hurtigt kan optimere på både udgifter og indtægter samtidig med, at man reducerer risici, understreger Kasper Rasmussen.

Se fremad og planlæg
Men det er ikke altid let at finde den rigtige medarbejder til at hjælpe med det administrative og at skabe overblik over relevante nøgletal. Stadigt flere små og mellemstore bilforretninger og autoværksteder vælger derfor at indgå samarbejde med virksomheder som Azets, der er specialister i regnskab og økonomistyring, og som har erfarne konsulenter, der kan hjælpe med at skabe overblik. Det er vigtigt for at kunne forudse behov for likviditet - eller forskellige tiltag over for medarbejdere, kunder eller leverandører.
- Mit bedste råd er løbende prognoser og justeringer, så man hele tiden har fingeren på pulsen og samtidig har et aktuelt overblik. Det betyder, at man f.eks. hver tredje eller fjerde måned foretager en prognose for nøgletal og likviditet, så man har styr på pengestrømmene. Forberedelse er vigtigt, fordi man kan øge sikkerheden og reducere risici, siger Kasper Rasmussen, der understreger, at man kommer langt for under 4-5.000 kroner til udarbejdelse af drifts- og likviditetsbudgetter, som også kan bruges til møder i banken.

De fire søjler i økonomistyring
Når man har opnået en sund og god regnskabspraksis på autoværkstedet, er det ifølge Kasper Rasmussen afgørende at stille sig selv en række svære spørgsmål. Han anbefaler ejerlederne at se nærmere på de fire søjler i økonomistyring, som består af aktivitets-, kapacitets-, likviditets- og finansstyring.
- Et regnskab kan ikke fortælle, hvordan du forbedrer den finansielle tilstand i virksomheden eller hvad der skal til for, at værkstedet vækster. Her skal andre værktøjer i spil, og spørgsmålene til hver søjle kræver, at man både lærer af de historiske nøgletal fra regnskabet og samtidig tager sig tid til at gå op i helikopteren få bedre øje for fremtidens vækst gennem en målrettet økonomistyring, siger Kasper Rasmussen.

Brugbare guides
De selvstændige mekanikere, der selv vil læse mere om økonomistyring generelt eller om mulighederne for håndtering af Covid-tiltagene, kan downloade guides og hente information på Azets danske website, azets.dk. 


TIPS: DE FIRE SØJLER I ØKONOMISTYRING
1. Aktivitetsstyring
Hvordan tilpasser du virksomhedens produkter til markedet og hvordan sikrer du, at virksomhedens marked udnyttes optimalt ved at udvikle, udvælge og tilpasse de produkter, der giver størst indtjening?
2. Kapacitetsstyring
Hvor effektivt udnytter du jeres ressourcer? Hvor kan du optimere, så du nedbringer udgifter i forbindelse med driften og øger fortjenesten?
3. Likviditetsstyring
Hvad har du af likvide midler nu og om tre måneder? Og hvordan skal du bruge det cash flow på kort sigt til at skabe økonomiske fordele?
4. Finansstyring
Hvad har du af kapital om et år? Og hvordan kan du på lang sigt udnytte virksomhedens kapital til at opnå højere omsætning eller reduktion i udgifterne? Er det et opkøb eller indkøb af nyt værktøj, der skal til?

Læs mere om økonomistyring: https://www.azets.dk/publikationer/den-store-okonomi-guide/.
Læs mere om muligheder ifm Covid: https://www.azets.dk/info-om-coronavirus/tiltag-coronavirus/.
Læs mere om håndværkerløsninger: https://www.azets.dk/regnskab/haandvaerks-og-byggebranchen/

Fakta om Azets i Danmark
• Azets er Nordens førende leverandør af teknologi og services inden for regnskab, løn, HR og ejendomsadministration samt revision.
• I Danmark beskæftiger konsulenthuset flere end 300 medarbejdere og har afdelinger i Herlev, Roskilde, Odense og Aarhus
• Virksomheden betjener over 3.000 kunder bestående af virksomheder i alle størrelser inden for såvel den offentlige som den private sektor


Relevant information

Hjemmeside
http://www.azets.dk


Billeder


Pressekontakt

Jørgen Bærentzen
Senior Manager, Marketing+partnere
  40 17 87 45

Firma

Azets
Lyskær 3CD
2730 Herlev, Danmark

  70 27 31 30

https://www.azets.dk/hr/

Modtag nyheder fra Azets på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater