Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/04-21   -   Pressemeddelelse

Indefrosne feriemidler kan skabe vækst



Fra februar blev der åbnet op for frivillig indbetaling af medarbejderes indefrosne feriemidler til fonden Lønmodtagernes Feriemidler. Det kan være en fordel (eller en nødvendighed) at beholde de indefrosne feriemidler i virksomheden, men vær opmærksom på, at det medfører en lang række administrative opgaver, råder ekspert

Med den nye ferielov bliver de feriemidler, som medarbejdere optjente i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020, indefrosset, indtil medarbejderen forlader arbejdsmarkedet. Derfor skal virksomhedsejere nu til at beslutte, hvorvidt virksomheden selv skal administrere pengene i virksomheden, eller om de skal indbetale feriemidlerne til Lønmodtagernes Feriemidler.
- Likviditetsmæssigt kan det være voldsomt at indbetale alle midlerne til fonden - især, når man har mange medarbejdere. Det er derfor afgørende, at ledelsen har et komplet overblik over det likviditetsmæssige råderum, så den ikke ender med at begrænse virksomhedens vækstpotentiale, fordi muligheden for eksempel investeringer i ny teknologi eller udvikling pludselig bliver påvirket. Vælger ledelsen derimod at beholde pengene i virksomheden, skal de dog huske at indregne den ressource, det kræver at administrere midlerne i op mod 50 år - afhængigt af, hvornår medarbejderne forlader arbejdsmarkedet, siger Lisbeth Riis, Head of HR Legal i Azets, der er en del af landets største konsulenthus inden for økonomi, løn og HR.

Administration af feriemidlerne medfører nemlig en lang række administrative opgaver, som skal varetages mange år frem.
- At beholde midlerne i virksomheden vil medføre nye administrative opgaver. Som arbejdsgiver skal man derfor tage stilling til, om den nødvendige kapacitet og kompetence er til stede i virksomheden, så opgaverne ikke lander på en måske allerede presset medarbejders skrivebord. Den aktuelle kapacitets- og kompetencesituation skal altså også tænkes ind i ligningen, når der skal findes en løsning, som bedst understøtter virksomhedens drifts- og udviklingsmål, anbefaler Lisbeth Riis.

Få styr på det administrative
Langt fra alle virksomheder har kapaciteten til selv at varetage den ekstra administration, som håndteringen af de indefrosne feriemidler medfører. Derfor har Azets oplevet øget efterspørgsel på hjælp til administrationen af indefrosne feriemidler.
- Mange virksomheder ønsker at lægge de administrative opgaver i forbindelse med de indefrosne feriemidler ud af huset. Potentielt kan det være mange år, opgaverne skal varetages, og det kan især for små og mellemstore virksomheder være krævende, påpeger Lisbeth Riis.

Blandt andet giver administrationen af feriemidlerne virksomhederne pligt til at indeksregulere feriemidlerne efter fondens anvisninger og indeksere helt frem til, at medarbejderen forlader arbejdsmarkedet.

Skal, skal ikke?
Er man som virksomhedsejer i tvivl om, hvorvidt man skal indbetale feriemidlerne eller ej, kan man, ifølge Lisbeth Riis, komme langt ved at søge vejledning hos eksterne rådgivere.
- Er man i tvivl, kan det sagtens betale sig at søge hjælp for at finde den bedste løsning for ens virksomhed. Vælger man ikke at foretage indbetalingen nu, vil man modtage den årlige opkrævning fra Lønmodtagernes Feriemidler første gang i juli 2021, hvor man vil blive opkrævet for indefrosne feriemidler for medarbejdere, der har ret til udbetaling, slutter Lisbeth Riis.

Fakta om Azets i Danmark
• Azets er en international koncern, der tilbyder assistance inden for økonomi, løn, rådgivning og forretningstjenester.
• I Danmark beskæftiger Azets 350+ medarbejdere og har kontor i Herlev, Odense og Aarhus
• Azets er ejet af den engelske kapitalfond HgCapital, der beskæftiger 6.500 + medarbejdere og betjener flere end 120.000 kunder. Koncernomsætningen udgjorde i 2019 ca. 505 GBP
• Azets er til stede i Danmark, Sverige, Norge, Finland, England, Estland, Litauen og Rumænien


Relevant information

Hjemmeside
http://www.azets.dk


Billeder


Pressekontakt

Lisbeth Lindorff Riis
Head of HR Legal
  44 51 81 76
  21 61 91 20
Jørgen Bærentzen
Senior Manager, Marketing+partnere
  40 17 87 45

Firma

Azets
Lyskær 3CD
2730 Herlev, Danmark

  70 27 31 30

https://www.azets.dk/hr/

Modtag nyheder fra Azets på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater