Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/03-12   -   Pressemeddelelse

Få styr på dårlige betalere

Tænk godt over hvem du handler med i disse tider. Sørg for at få de relevante data på plads og hold godt øje med, om der bliver betalt. Sådan lyder det fra en af de professionelle virksomheder, der søger for at sørger for at inddrive pengene, når regningerne ikke bliver betalt.

Gældskrise og økonomisk afmatning har sat sine dybe spor, og mange erhvervsdrivende kæmper med at få deres kunder til at betale deres regninger til tiden - eller i det hele taget.

Organisationer som Håndværksrådet og Dansk Industri melder ud, at de finder den negative udvikling med det stigende antal dårligere betalere meget bekymrende, sagsbehandlingstiden hos domstolene stiger og fra politisk hold bliver der arbejdet med at finde på løsninger, som forhåbentlig kan nedbringe betalingstiden.

Men frem for at vente på, at nye tiltag bliver indført, er det også muligt selv at tage fat, siger Senior manager hos Visma, Dorte Frigast:

"De fleste virksomheder er i dag i et marked der økonomisk er presset. Derfor kan det komme til at knibe med kundernes betalingsevne i en kortere eller længere periode. Fra Vismas side anbefaler vi, at man holder øje med samtlige debitorer i sit bogholderi, da vi kan se, at også de kunder, som normalt er gode betalere, kan komme i problemer. Det handler om at være meget opmærksom på faresignalerne, så det ikke går ud over ens egen likviditet."

Følger fast praksis

Visma tilbyder services som debitorstyring, fakturaservice og egentlige inkassoforretninger, og set med Dorte Frigasts øjne er det en god ide, at man følger en fast praksis, så kunderne ved, hvad de har at forholde sig til. For det at sende sine kunder til inkasso, må ikke være det samme som at smide dem på porten, da kunder naturligvis er virksomheders eksistensgrundlag - også selvom de har ondt i økonomien i en kortere eller længere periode.

"Faktura, kontoudtog, rykkerskrivelser skal følge et fastlagt mønster så ens kunder ved, hvad der sker og hvad de har at forholde sig til. Det er muligt, at der skal laves en afdragsordning, men jo mere styr der er på forretningsgangen, jo bedre. Og det er netop det, vi er gode til at hjælpe med," fortæller Senior manager, Dorte Frigast.

Styr på dem man handler med

Et andet godt råd fra Dorte Frigast er, at man skal huske, hvem man handler med. Forstået på den måde, at man skal sikre sig, at man har et CVR-nummer på den virksomhed, man handler med, eller et personnummer, hvis kunden er en enkeltperson.

"På den måde er det altid nemmere at finde tilbage til hvem kunderne er, hvis der opstår problemer med betalingerne, og det ser vi desværre sker ofte for tiden," siger Senior manager hos Visma, Dorte Frigast.

Billeder


Pressekontakt


Firma

Azets
Lyskær 3CD
2730 Herlev, Danmark

  70 27 31 30

https://www.azets.dk/hr/

Modtag nyheder fra Azets på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire