Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/03-12   -   Pressemeddelelse

10 års jubilæum: Senior manager Dorte Frigast

Søndag den 1. april 2012 kan senior manager Dorte Frigast, 52, fejre sit 10 års jubilæum i Visma Services Danmark A/S.

Dorte Frigast er en del af Vismas ledergruppe og har det daglige ansvar både for den offentlige lønafdeling og for Visma Collectors A/S, der er Vismas inkassovirksomhed.

Inden Dorte Frigast blev ansat i Visma, var hun i en længere årrække i Danske Bank-koncernen. Med sin stærke baggrund fra finansverdenen har hun gennem de seneste 10 år været involveret i en række udfordrende og resultatskabende opgaver. Blandt andet stod hun i spidsen for at løfte opgaven med outsourcing af Odense Kommunes lønadministration, hvilket i 2006 - gennem etableringen af det fælles offentligt-private selskab Visma Services Odense A/S - blev starten på det seks år lange og succesfulde samarbejde med Odense Kommune.

Dorte Frigast har en solid ballast, når det kommer til ledelse, procesoptimering, debitorstyring samt tilbudsgivning med fokus på udbudsprocessen, ligesom hun har stor erfaring i rådgivning af såvel Vismas danske som udenlandske kunder og kontakter.

Fakta om Visma:
Visma er Nordens førende leverandør inden for økonomisystemer, detail-IT, outsourcing af løn- og økonomi, inkasso samt kundetilpassede, forretningskritiske it-løsninger.

Virksomhedens kunder er alt fra små enkeltmandsvirksomheder til mellemstore og store virksomheder inden for både den private og offentlige sektor. Fælles for alle Vismas løsninger er, at de effektiviserer arbejdsprocesserne og gør virksomhederne mere konkurrencedygtige.

Visma har fokus på kunders behov, og som en aktiv samarbejdspartner påtager Visma sig et naturligt medansvar i udviklingen af kundernes virksomhed.

I Danmark er Visma repræsenteret i Herlev, Hellerup, Odense og Kolding med flere end 400 medarbejdere. På nordisk plan beskæftiger Visma flere end 5.000 ansatte fordelt på 90 kontorer i 70 nordiske byer samt selskaber i Holland og Rumænien. Omsætningen i 2010 nåede MNOK 4.168.

Relevant information

http://www.visma.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Azets
Lyskær 3CD
2730 Herlev, Danmark

  70 27 31 30

https://www.azets.dk/hr/

Modtag nyheder fra Azets på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire