Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/10-12   -   Pressemeddelelse

Din lokale kirke skal også styre økonomisk klogt

Nye menighedsråd overtager ansvaret for de lokale kirker i begyndelsen af december. Men inden bør Folkekirkens medlemmer og de kommende rådsmedlemmer have en dialog om, hvordan de enkelte menighedsråd skal få pengene til at række

- Det er i hvert fald sikkert, at hvis de folkevalgte omkring kirken ikke kan præstere en rationel og effektiv drift, vil lysten fra politikere og ministeriet til at flytte ansvaret væk fra det nære kirkemiljø til centrale myndigheder virke besnærende. Selv om administration og økonomistyring altid vil forekomme mange lidt mindre spændende end debat om kirkens andre forhold, er netop den administrative effektivisering nøglen til at bevare det nære kirkelige demokrati, siger Per Lydholm fra Visma Services Danmark A/S, der har arbejdet med at udvikle styringsværktøjer og andre redskaber til at lette dagligdagen for menighedsråd og de ansatte omkring kirken. Disse løsninger er også egnet til at imødegå kravene fra bl.a. Kirkeministeriet om at spare på de kirkelige administrationsomkostninger samtidig med, at man bevarer fokus på kvalitet og leveringssikkerhed i økonomistyringen.

- Derfor er det set fra min stol vigtigt, at de kommende folkevalgte vil have øje for at frigøre ressourcer til de opgaver, der betyder langt mere for kirkelivet. Effektiviseringen af regnskabshåndtering og løn samt udfordringer om budgetter skal blot fungere billigst muligt og mest effektivt. Kræfterne bør i stedet bruges til at udvikle kirkelivet, have fokus på sognets aktiviteter og være i dialog med lokalfundet om langt vigtigere emner, forklarer Per Lydholm.

Han undrer sig i øvrigt over, at mange menighedsråd er så forbeholdne over for mulighederne for at billiggøre og effektivisere driften:
- Omkring vore kommuner og statslige institutioner har den proces været i gang i årevis. Nu bør det være en hovedopgave for de mange nyvalgte menighedsråd at få skabt mere effektive beslutningsprocesser, siger Per Lydholm.

Om Visma:
Visma er Nordens førende leverandør inden for økonomisystemer, detail-IT, outsourcing af løn-, økonomi- og regnskabsfunktion, inkasso, HR-rådgivning og personaleadministration samt kundetilpassede, forretningskritiske it-løsninger.

Virksomhedens kunder er alt fra små enkeltmandsvirksomheder til mellemstore og store virksomheder inden for både den private og offentlige sektor. Fælles for alle Vismas løsninger er, at de effektiviserer arbejdsprocesserne og gør virksomhederne mere konkurrencedygtige.

I Danmark er Visma repræsenteret i Herlev, Hellerup, Odense og Kolding med flere end 400 medarbejdere. På nordisk plan beskæftiger Visma flere end 5.000 ansatte fordelt på 90 kontorer i de nordiske lande samt selskaber i Holland og Rumænien. Koncernomsætningen passerede i 2011 godt 5,1 mia. NOK.

Foto:
· Vedhæftes i høj opløsning og er til fri benyttelse.

Relevant information

http://www.visma.dk/


Billeder


Pressekontakt


Firma

Azets
Lyskær 3CD
2730 Herlev, Danmark

  70 27 31 30

https://www.azets.dk/hr/

Modtag nyheder fra Azets på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater