Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/09-13   -   Pressemeddelelse

Iværksætter med ekspansion i blodet

Slagelse-dreng skaber arbejdspladser i sin gamle hjemby. Thomas Jensen er en iværksættersucces, og hans virksomhed FIFO Network er blandt andet partner for en af Nordens største IT-virksomheder.

Med en opvækst og baggrund i Slagelse var det naturligt for Thomas Jensen at oprette en afdeling i sin gamle hjemby, da hans virksomhed FIFO Network ApS voksede sig større.

Og efter otte år i København flyttede FIFO Network så i 2008 ind i Væksfabrikken på Willemoesvej 2C i Slagelse, hvor der i dag er fire medarbejdere ansat. Afdelingen på Toldbodgade i København er fastholdt og betjener primært kunderne i Hovedstadsområdet.

- Selvom mange opgaver i dag løses via nettet, så sætter mange kunder pris på den lokale tilstedeværelse. Og med de to afdelinger har vi mulighed for hurtigt at være ude hos kunderne over hele Sjælland, hvis de ønsker det eller hvis der er særlige behov, fortæller Thomas Jensen, der selv er bosat i Slagelse med sin kæreste og tre børn.

FIFO Network tilbyder IT-løsninger inden for både hardware og software samt tilbehør. Et særligt område er overvågning af omkring 300 distributionskanaler over hele verden, hvilket sikrer FIFO Networks kunder indkøb til konkurrencedygtige priser. Det gælder også for små og mellemstore virksomheder, der ikke altid har den store volumen til at foretage IT-indkøb. Herudover tilbyder virksomheden hosting-løsninger og support til blandt andet softwareprogrammet Mamut fra nordiske Visma.

Virksomhedens ydelser retter sig primært mod erhvervskunder og offentlige institutioner, og gennem årene er kundemassen stille og roligt vokset gennem udøvelsen af de klassiske dyder: hårdt arbejde og god service.

- Vi åbnede i 2000, stort set samtidig med at IT-boblen brast, så vi havde som nystartet IT-virksomhed alle odds imod os. Jeg har da også set mange af mine kolleger i branchen bukke under på grund af for hurtig og kraftig ekspansion eller mangel på kapital. Men vi har hele tiden haft fokus på den gode kundeservice og den seriøse rådgivning, og det kvitterer vores kunder glædeligvis for, siger Thomas Jensen, der nu har været i markedet i 13 år og ser ud til at have fundet en god niche i et marked, der ellers kan virke noget turbulent.

Den seriøse tilgang til kundebetjeningen har også givet pote på leverandørsiden. Den nordiske IT-koncern Visma tilbyder blandt andet økonomiprogrammet Mamut, og her er FIFO Network både forhandler og yder support for de kunder, der anvender det populære program.

- Visma er i hjemlandet Norge den absolut største udbyder af softwareprogrammer. Og ikke alene i Norden, men også her i landet ekspanderer de støt og roligt, så der i dag er flere end 400 medarbejdere i Danmark. Det giver sikkerhed for god support både nu og i fremtiden, så vi er meget glade for samarbejdet med Visma på Mamut-produkterne, som vi nu har forhandlet og supporteret i godt fem år, fastslår Thomas Jensen.

På Forbruger- og Erhvervsmessen i Antsvorskovhallen på Sejerøvej i Slagelse den 14.-15. september kan man møde Thomas Jensen og hans kolleger fra FIFO Network, der både kan fremvise produkter fra hardwareleverandøren HP og netop Mamut fra Visma Software A/S.

Læs mere på www.vestmessen.dk og på www.fifonetwork.com.

Relevant information

http://www.visma.com


Billeder


Pressekontakt


Firma

Azets
Lyskær 3CD
2730 Herlev, Danmark

  70 27 31 30

https://www.azets.dk/hr/

Modtag nyheder fra Azets på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater