Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/06-14   -   Pressemeddelelse

2 x 10 års jubilæum hos Visma

Flere af Vismas medarbejdere har været med næsten siden etableringen i Danmark - og er dagligt stærke kulturbærere både eksternt og internt. Mød to af dem her: Maria Laursen og Benjamin Jahic, der i denne måned fejrer 10 års jubilæum.

1. jubilæum - Maria Laursen
I denne måned er det 10 år siden Maria Laursen, 32, startede i Visma Services Danmark A/S.

Hun er manager hos Vismas afdeling "Shared Services", der løser løn-, personale- og regnskabsopgaver for en lang række større og mindre offentlige og private virksomheder i Danmark.

Maria Laursen kommer oprindelig fra Præstø, hvor hun tog en økonomiuddannelse i en større, dansk supermarkedskæde. Netop nyuddannet ønskede hun at prøve udfordringer af med arbejdet som konsulent og inspireret af et familiemedlem kom Maria Laursen til Visma i 2004.

Fra junior til manager
Hun startede i Visma som junior konsulent og har gennem årene arbejdet sig op i virksomheden. Sideløbende med jobbet som konsulent har hun taget en diplomuddannelse som akademimerkonom på Copenhagen Business Academy i Lyngby.

I 2010 blev hun forfremmet til manager og har i det overordnede ansvar for kvalitetssikring og controlling af en række større erhvervskunders regnskaber og økonomistyring samt for kontakt og ekstern rapportering, som sikrer Vismas kunder rettidige og valide regnskaber. Herudover er hun ansvarlig for ledelse og procesoptimering internt i hendes afdeling.

Privat bor hun i Lyngby med sin kæreste og søn på to år.

Jubilæum nr. 2 - Benjamin Jahic
14 dage efter Maria Laursen var det 36-årige Benjamin Jahics tur til at fejre sit 10 års jubilæum i Visma.

Benjamin Jahic kom til Visma fra en stilling som regnskabschef hos Choice Hotels, hvor han i tre år var ansvarlig for virksomhedens bogholderi. I 2004 startede han i Visma som økonomikonsulent og har gennem årene arbejdet sig op i virksomheden, hvor han i juli sidste år blev forfremmet fra senior konsulent til manager.

Også tid til HD i regnskab
Sideløbende med jobbet som konsulent har han taget en HD i Regnskab fra Syddansk Universitet, som han færdiggjorde i 2007 - og i dag er han manager i "Shared Services", der løser løn,- personale- og regnskabsopgaver for en lang række større og mindre offentlige og private virksomheder i Danmark.

Her er han ansvarlig for den overordnede kontakt og rådgivning samt for controlling og kvalitetssikring af regnskaber og ekstern rapportering for en række af afdelingens større erhvervskunder. Herudover har han det daglige ansvar for ledelse og kommunikation med medarbejderne samt for effektivisering af de interne processer.

Privat bor Benjamin Jahic i Nordvestkvarteret i København med sin hustru og to drenge på henholdsvis fire og otte år.


Billeder


Pressekontakt


Firma

Azets
Lyskær 3CD
2730 Herlev, Danmark

  70 27 31 30

https://www.azets.dk/hr/

Modtag nyheder fra Azets på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater