Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/08-14   -   Pressemeddelelse

Hårdtslående erhvervsmand fylder 40

Afdelingsleder i Visma Services Danmark A/S, Bo Skjønnemand, der har en fortid som elitespiller i cricket, fylder torsdag den 28. august 40 år

I dag arbejder han med tal og virksomhedsrådgivning, og det mest slagfærdige redskab på arbejdet er en lydløs kuglepen. Men i 1990erne var det en hårdtslående cricketkølle, Bo Skjønnemand håndterede. Endda så slagkraftigt og dygtigt, at han endte med at spille den klassiske engelske sport på topniveau.

I dag er det den civile karriere, der har afløst elitesporten. Men Bo Skjønnemand spiller fortsat cricket i KIF, selvom betegnelsen nu er "old boys" for den 39-årige erhvervsmand, der torsdag den 28. august fylder 40 år.

Fra elitesport til ledelse
Den tidligere elitespiller har en HD i regnskab fra Syddansk Universitet (IBC) og fik en bred erhvervserfaring fra ansættelse i revisionsbranchen og en række private virksomheder, inden han i 2003 nedsatte sig som selvstændig .

Efter seks år med vækst solgte Bo Skjønnemand i 2009 sin konsulentvirksomhed til Visma Services Danmark A/S. Her blev han leder for afdelingerne i Kolding og i Odense, hvor der i dag er 22 medarbejdere ud af 400 i Danmark og 5.600 i den internationale koncern.

Bo Skjønnemands ansvarsområder spænder over et bredt felt i vejledning af alle typer kunder, der har valgt Visma som samarbejdspartner. Lige fra bogføring af den mindre virksomheds bilag over økonomisk vejledning af organisationer og idrætshaller op til rådgivning af en række internationale koncerner.

Træning og uddannelse
Ambitionerne fra elitesportens dage er intakte. Nu er det blot den civile karriere, der nyder godt at den stilfær-dige jydes indbyggede trang til at blive dygtigere og dygtigere, så kunderne kan få den bedst mulige rådgiving, og medarbejderne kan opleve en god leder.

Bo Skjønnemand har de senere år suppleret sin HD i Regnskab med en High Potential Management Pro-gramme-lederuddannelse, der udbydes i samarbejde mellem Business Kolding Institute og Insead. Og til sep-tember starter han på et internt to-årigt lederuddannelsesforløb i den nordiske Visma-koncern, hvor han er ansat.

Visma er Nordens førende leverandør inden for outsourcing af HR-, løn-, økonomifunktionen samt inkasso og forretningskritiske it-løsninger. Virksomhedens kunder er såvel små enkeltmandsvirksomheder som mellem-store og helt store virksomheder inden for både den private og offentlige sektor. Vismas løsninger effektivise-rer arbejdsprocesserne, og gør virksomhederne mere konkurrencedygtige.

En aktiv networker
Privat er Bo Skjønnemand bosat i Seest ved Kolding sammen med sin hustru Dorte og deres to piger på hen-holdsvis 12 og 17 år. Den kommende fødselar bruger meget tid på at netværke og ses hyppigt som deltager ved arrangementerne i Trekantområdets Lederforum samt som netværkspartner i KIF/AG Håndbold. Den runde fødselsdag markeres under private former.

Billeder


Pressekontakt

Bo Skjønnemand
Afdelingsleder
  23 45 79 46

Firma

Azets
Lyskær 3CD
2730 Herlev, Danmark

  70 27 31 30

https://www.azets.dk/hr/

Modtag nyheder fra Azets på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater