Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/03-15   -   Pressemeddelelse

Grænseoverskridende lønsystemer

Senior Payroll consultant Pia Dons Grönvall fejrer 1. april 10 års jubilæum i Visma Services Danmark A/S, hvor hun har specialiseret sig i at få lønsystemer til at tale sammen på tværs af landegrænser.

Da Pia Dons Grönvall fik en svensk kæreste for 13 år siden, anede hun ikke, at det ville bane vejen for en ny karriere i Visma, som er Nordens førende virksomhed inden for HR-, løn- og økonomifunktioner. Hun var på barsel med parrets første barn, da hun for 10 år siden blev opfordret til at søge job i Visma - og blev ansat. I mellemtiden havde hun lært at tale svensk, og derfor blev hun hurtigt involveret i opbygningen af Vismas dengang nye produkt, Nordic Payroll.

- Jeg har arbejdet med vores Nordic Payroll-system, siden opstarten, så jeg kender systemet og mine kol-leger, som sidder med det samme område i Sverige, Norge og Finland, indgående. Selvom jeg har beskæftiget mig med det samme område de seneste ti år, er det aldrig blevet kedeligt. Det bliver ved med at være lige spændende og udfordrende, at få internationale virksomheders lønsystemer til at tale sam-men, siger Pia Dons Grönvall.

Unikt system styrer personalegoder og data
Hun er stolt af at have så dybt og stort kendskab til et avanceret lønsystem, som ingen andre på markedet kan tilbyde kunderne. Et system som på trods af, at lønsystemerne i Norge, Sverige, Finland og Danmark er vidt forskellige, formår at ensrette de mange data, så kunderne kan få sammenlignelige rapporteringer om alt fra medarbejdernes personalegoder til lønaftaler og timeforbrug.

- Jeg har en afvekslende hverdag og arbejder tæt sammen med mine kolleger i hele Skandinavien, når vi eksempelvis skal hjælpe virksomheder, som ønsker at give deres ansatte i forskellige lande de samme personalegoder. Det er ikke altid så enkelt. Lovgivningen på lønområdet i de fire lande er vidt forskellig, så vi rådgiver ofte internationale virksomheder om, hvordan de kan indføre nye ting uden at komme på kant med loven, siger 43-årige Pia Dons Grönvall.

Kan ikke undvære sine danske kolleger
Pia Dons Grönvall har beskæftiget sig med lovgivningen på lønområdet, siden hun i 1992 under sin læretid i Dansk Jord & Rør Entreprise blev spurgt, om hun ville hjælpe med at lave løn. Siden lavede hun løn i entre-prenørvirksomheden Skanska fra 1998-2002, før hun fik arbejde i den dentalvirksomhed, hvor hun mødte sin svenske mand.

Visma er Nordens førende leverandør inden for outsourcing af HR-, løn-, økonomifunktionen samt inkasso og forretningskritiske it-løsninger. Virksomhedens kunder er såvel små enkeltmandsvirksomheder som mellem-store og helt store virksomheder inden for både den private og offentlige sektor. På nordisk plan beskæftiger Visma flere end 6.000 ansatte og omsatte i 2014 for godt 7 mia. NOK, så der er rige muligheder for en inter-national karriere i koncernen.

Selvom hun opfatter sig som halv svensker i dag, har hun imidlertid ingen planer om en karriere i Sverige, for hun kan ikke undvære sine danske kolleger.

- Vi har et fantastisk godt sammenhold og er gode til at hjælpe hinanden. Jeg har boet i Malmö i otte år med familien og taler flydende svensk. Det er en kæmpestor fordel i mit arbejde, hvor vi har stor kontakt med svenske kunder og medarbejdere, siger Pia Dons Grönvall.

Fritiden bruger hun sammen med børnene på 18, 11 og 8 år og på havearbejde, pileflet og alverdens kreative sysler.

- Jeg læste engang en artikel om en sociolog, som sagde, at hvis man som mig har et arbejde, hvor man sidder foran computeren og løser problemer hver dag, kan hjernen ikke opfatte forskellen mellem at se fjernsyn og sidde foran skærmen og arbejde. Så når jeg skal koble fra og tænke på noget andet end mit arbejde, ser jeg aldrig fjernsyn. Jeg går i gang med at lave noget kreativt, fastslår hun.

Billeder


Pressekontakt

Pia Dons Grönvall
Senior Payroll Consultant
  21 61 91 13

Firma

Azets
Lyskær 3CD
2730 Herlev, Danmark

  70 27 31 30

https://www.azets.dk/hr/

Modtag nyheder fra Azets på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire