Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/04-15   -   Pressemeddelelse

Hun kan stå på en ølkasse og forklare skatteregler og ansættelsesret

Visma Services Danmark A/S har netop ansat den jordbundne jurist og chili-entusiast Pia Traunberg Schnell til at stå i spidsen for virksomhedens nye store satsning: Rådgivning om skatte- og ansættelsesregler til små og store virksomheder til en pris - og på et sprog - som alle kan forstå.

Pia Traunberg Schnell har ikke invaderet sine nye kollegers vindueskarme med spirende chiliplanter endnu, men det er også kun en lille måneds tid siden, at den 42-årige jurist og chilientusiast flyttede ind på kontoret i Herlev.

- Store vinduespartier i kontorbygninger er perfekte at dyrke chili i. Bare spørg mine tidligere kolleger. Det ved de alt om, siger den 42-årige ekspert i skatte- og ansættelsesret.

Hun kommer direkte fra en stilling som Legal Director i Dansk LønAdministration og har siden hun som grøn jurist trådte sine barnesko i revisionsgiganten Arthur Andersen arbejdet sig op i systemet under sine ansættel-ser i Deloitte, advokatfirmaet Rønne & Lundgren og PricewaterhouseCoopers. I revisionsbranchen specialise-rede hun sig i skatteret. Senere fik hun sin advokat-eksamen og specialiserede sig i juraen omkring medarbe-jderforhold og ansættelseskontrakter.

- Når jeg gennemgår en virksomheds procedurer eller ansættelseskontrakter, er det mere reglen end und-tagelsen, at der er et par stykker, som ikke er i overensstemmelse med lovgivningen. Reglerne på områ-det er så komplicerede, at det er nemt at begå fejl. Jeg kan godt forstå, at folk får lyst til at give op på for-hånd, når de skal sætte sig ind i en masse tørt lovstof, men for mig er skattelovgivning og ansættelsesret hverken kedeligt eller uforståeligt. Det giver mening for mig, og det vil jeg gerne have, at det også gør for andre, siger Pia Traunberg Schnell, som blandt andet har undervist HD-studerende i skatteret på CBS.

Jura i øjenhøjde
Hun betegner sig selv som en utraditionel og udadvendt jurist, som kalder en spade for en spade og møder kunderne i øjenhøjde.

- Jeg kan stille mig op på en ølkasse i værkstedshallen og forklare reglerne omkring ansættelser, fyringer, udstationeringsaftaler, barsel og indkomstskat, så alle forstår det. Jeg bruger ikke tid på at skrive lange redegørelser i lovsprog, som ingen forstår. Jeg vil hellere ud i virksomhederne, se folk i øjnene og hjælpe dem med deres konkrete udfordringer. Det handler om at være nærværende. Det stræber jeg efter at være hver dag. Både i mit arbejdsliv og privat, siger hun.

Her kommer chiliplanterne igen ind i billedet, for er der noget, der kan få hende til at fokusere al sin op-mærksomhed på én ting, så er det havearbejde. Bag juristen i jakkesættet med de høje hæle gemmer sig en haveelsker med grønne fingre og hang til klipklappere og gummistøvler.

Chili som meditation
- Havearbejde er ren meditation for mig. Jeg kan ikke få nok. De seneste år har jeg produceret over 100 chiliplanter årligt. Jeg efterlader små grønne planter med farvestrålende frugter overalt. I mine mini-drivhuse, hos venner og familie og på mine tidligere arbejdspladser. Jeg er vild med at dyrke og spise chili, siger Pia Traunberg Schnell.

Juridisk bistand til virksomheder
Som leder af Vismas nye HR Legal-afdeling vil Pia Traunberg Schnell bruge sin viden, humor og stærke for-midlingsevne til at rådgive virksomheder om juridiske anliggender.

- Vi arbejder lige nu på at finpudse det nye koncept, så jeg kan ikke afsløre alle detaljerne. Men en af ho-vedsøjlerne i det er, at vi med Vismas know how inden for HR-relaterede ydelser og med nye ressourcer og kompetencer tilknyttet afdelingen vil kunne tilbyde juridisk assistance til virksomheder til en attraktiv pris. Jeg har længe haft et ønske om at etablere en funktion i markedet, som både gør det billigere og enklere at få juridisk hjælp som virksomhed. I Visma har jeg fundet den rigtige medspiller på projektet. Med min nye arbejdsplads har jeg en stor og velfungerende organisation i ryggen, som kan rumme og understøtte en entreprenørtype som mig, siger hun.

Fakta om Visma
Visma er Nordens førende leverandør inden for outsourcing af HR-, løn-, økonomifunktionen samt inkasso og forretningskritiske it-løsninger. Virksomhedens kunder er såvel små enkeltmandsvirksomheder som mellem-store og helt store virksomheder inden for både den private og offentlige sektor.

Vismas løsninger effektiviserer arbejdsprocesserne, og gør virksomhederne mere konkurrencedygtige. På nordisk plan beskæftiger Visma flere end 6.000 ansatte og omsatte i 2014 for godt 7 mia. NOK. I Danmark har Visma flere end 400 medarbejdere fordelt på kontorer i Herlev, Kolding, Lyngby, Odense og Vejle.

Billeder


Pressekontakt


Firma

Azets
Lyskær 3CD
2730 Herlev, Danmark

  70 27 31 30

https://www.azets.dk/hr/

Modtag nyheder fra Azets på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire