Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/09-15   -   Pressemeddelelse

Greve Kommune vælger Visma

Fra 1. december skal 3.700 lønsedler til de ansatte i Greve Kommune håndte-res af Visma, der overtager opgaven fra KMD. Kontrakten er netop underskre-vet efter byrådets godkendelse af Vismas tilbud, og parterne ser frem til et godt samarbejde

De kommende tre år er det konsulentvirksomheden Visma, der skal sørge for, at Greve Kommunes 3.700 ansatte får løn hver måned. Eller rettere sagt at deres lønsedler bliver behandlet, og at lønnen udbetales kor-rekt og til tiden.

Det stod klart efter et offentligt udbud, som byrådet behandlede resultatet af på sit seneste møde. Her blev det besluttet, at opgaven med at håndtere lønadministrationen efter 10 år overdrages fra KMD BPO til Visma, der er specialiseret i håndtering af løn-, HR- og regnskabsopgaver både for private virksomheder og for den of-fentlige sektor.
- I Greve Kommune lægger vi vægt på at løse vores opgaver på den bedst mulige måde til gavn for borge-re, virksomheder og medarbejdere. Det betyder på den ene side, at vi gør det på den økonomisk set mest rentable måde, samtidig med at kvaliteten på løsningen af opgaverne skal være i top. Med vores kontrakt med Visma mener vi, at begge kriterier er opfyldt, og vi glæder os til det kommende samarbejde, siger kommunaldirektør Allan Vendelbo, der efter byrådets beslutning netop har skrevet under på kontrakten sammen med Vismas administrerende direktør June Mejlgaard Jensen.

Fremtidssikret løsning
- Hos Visma er vi særdeles stolte over at have vundet udbuddet vedrørende Greve Kommune. Vi glæder os til at bruge vores kompetencer og erfaring som leverandør til det offentlige marked til at levere en ef-fektiv og fremtidssikret lønproduktion, fastslår June Mejlgaard Jensen, som sammen med senior manager Dorte Frigast har udgjort forhandlingsteamet i forbindelse med udbuddet i Greve Kommune.
- Lønopgaven for Greve Kommune vil blive varetaget af konsulenter, der allerede arbejder på opgaven for den nuværende leverandør og af Vismas egne konsulenter, der har et stort kendskab til lønbehandling på det offentlige område, fortæller Dorte Frigast, der er ansvarlig for tilsvarende opgaver i andre kommuner.

Greve Kommunes lønadministration har sammen med selve IT-lønsystemet været outsourcet til KMD siden 2005. I nuværende udbud er lønadministration udskilt fra udbud om lønsystem, og det blev altså Visma, som med flere end 600 medarbejdere i Danmark skal løse opgaven for Greve Kommune fremover.

Med Vismas brede kendskab til lønbehandling og fokus på effektivisering af administrative processer har virk-somheden stor erfaring inden for områder, hvor de direkte omkostninger kan reduceres. I Greve Kommune kan det eksempelvis være ved, at ledere i kommunens institutioner bruger mindre tid på lønadministration, og at kommunen opnår nogle mere smidige arbejdsgange, men andre muligheder kan også vise sig.

Opgaven for Greve Kommune starter formelt den 1. december 2015 og løber foreløbig i tre år med mulighed for en to-årig forlængelse.

Fakta om Visma:
· Visma er Nordens førende leverandør inden for outsourcing af HR-, løn- og økonomifunktion samt inkas-so og forretningskritiske it-løsninger.
· Kunderne er alt fra små enkeltmandsvirksomheder til mellemstore og store virksomheder inden for både den offentlige og private sektor.
· På nordisk plan beskæftiger Visma flere end 7.000 ansatte og omsatte i 2014 for godt 7,1 mia. NOK. I Danmark har Visma flere end 600 medarbejdere fordelt på kontorer i Brøndby, Herlev, Kolding, Køben-havn, Lyngby, Odense, Vejle og Aarhus.

Billeder


Pressekontakt


Firma

Azets
Lyskær 3CD
2730 Herlev, Danmark

  70 27 31 30

https://www.azets.dk/hr/

Modtag nyheder fra Azets på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire