Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/05-11   -   Pressemeddelelse

Ny ejer i Lingtech A/S

Lingtech A/S, en af de førende leverandører af sprogydelser til det nordiske marked, har i forbindelse med et generationsskifte fået det svenske selskab Kommunicera Communications som ny ejer, hvilket styrker begge selskabers position på markedet.

Lingtech blev grundlagt i 1993 som oversættelsesbureau til patentindustrien, men tilbyder i dag alle former for sprogtjenester til virksomheder, primært i Nordeuropa. Lingtech har gennem årene oparbejdet en position som førende leverandør af oversættelser og andre sprogydelser til blandt andet life science-industrien samt it- og analysebranchen.

Kommunicera Communications blev grundlagt i 1990 og er i dag en af de førende oversættelseskoncerner i Norden med hovedkontor i Gøteborg samt kontor i både Oslo og i hollandske Utrecht. Kommunicera Communications har specialiseret sig i levering af teknisk avancerede, skræddersyede løsninger til sine kunder. Med overtagelsen af Lingtech beskæftiger Kommunicera Communications i dag 45 medarbejdere.

"Med Kommunicera Communications som ny ejer kan vi tilbyde vores kunder en bredere palet af ydelser samtidig med en stærk lokal forankring i de nordiske lande, hvilket vil give en endnu bedre service og support", udtaler Ann Charlotte Norin, adm. dir. for Lingtech. "Da vi kunne se, at både Kommunicera Communications' og Lingtechs grundlæggende mål og værdier var meget ens, gik forhandlingerne meget hurtigt", fortæller hun videre.

Johan Laestadius, CEO for Kommunicera Communications, kommenterer erhvervelsen af Lingtech således: "Vores langsigtede målsætning har været at udvide vores aktiviteter på det nordiske marked, og Danmark har i længere tid været i kikkerten. I Lingtech mener vi at have fundet det rigtige selskab, og vi kan se stor synergi inden for både sprogteknologi og på markedssiden. Vores fælles oversættelsesresurser bliver klart styrket gennem erhvervelsen af Lingtech, og vi befæster vores position på markedet". Johan Laestadius vil ikke udelukke flere erhverv i fremtiden, men fortsætter: "Nu vil vi arbejde på at få Lingtech godt ind i koncernen, og så må vi kigge nærmere på Finland efterfølgende".

Lingtech vil fortsætte under samme navn.

For mere information venligst kontakt:
Johan Laestadius, CEO Kommunicera Communications AB
Tlf.: +46 31 346 15 00, e-mail: johan@kommunicera.se

Ann Charlotte Norin, Adm. dir. Lingtech A/S
Tlf.: +45 33 25 71 71, e-mail: acn@lingtech.com


Relevant information

http://www.lingtech.dk


Pressekontakt


Firma

Lingtech A/S
Esromgade 15
2200 København N, Danmark

  33 25 71 71
  33 25 71 71

http://www.lingtech.dk

Modtag nyheder fra Lingtech A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater