17/05-10 - Pressemeddelelse

Den største faldgrube i løbetræning

Hold øje med dine målsætninger

At sætte sig mål kan være en motiverende faktor i forbindelse med løb. Paradoksalt nok er målsætninger og ambitioner med ens løbetræning også lige præcis dét der kan ødelægge motivationen. Der er egentlig intet i vejen med at sætte sig nogle mål. Det er når målet med løbetræningen bliver vigtigere end løbetræningen selv, at motivationen vil begynde at dale.

Et mål kan umiddelbart skabe motivation fordi der er en tanke forbundet med målet. Tanken indebærer at opnåelse af målet vil tilvejebringe en eller anden form for glæde eller lykke. Det er imidlertid kun en antagelse - der er ingen garanti for at opnåelsen af målet vil tilvejebringe den forventede glæde/lykke. Derudover er det heller ikke sikkert, at målet faktisk bliver opnået. Så der foreligger både en usikkerhed ift. hvad der opnås ved målet, og om målet overhovedet opnås. Derfor er motivation baseret på målsætning en skrøbelig motivation.

Når målet med løb bliver vigtigere en løbet selv, bliver løbetræningen et middel til målet og ikke et mål i sig selv. Når noget reduceres til et middel til et mål, bliver det mindre spændende og gradvis noget der mere og mere blot skal overstås. Så er det blot et spørgsmål om tid før løbetræningen begynder at fremstå som en forhindring, og overspringshandlinger bliver hyppigere.

Så man bør være opmærksom på ens motiv for at løbe. Det er, som nævnt, ganske fint med målsætninger, men de bør være en sekundær motivationsfaktor. Et mål er det man kalder en ekstern motivationsfaktor og den bør ikke overskygge den indre motivationsfaktor, som er den motivation der er ved selve løbet, uafhængigt af målet med løbet.

I det følgende gives en række typiske mål i forbindelse med løbetræning. Er din motivation for at løbe i overvejende grad baseret på et af nævnte mål kan din motivation for at løbe hænge i en tyndere tråd end du tror. Så vær opmærksom.

"Jeg løber for at tabe mig": Der er ingen garanti for at løb vil medføre vægttab, samt at et evt. vægttab vil nødvendigvis gør én lykkelig. Det er et mål, der er meget baseret på ekstern motivation - og det er skrøbeligt. Derudover er der en sandsynlighed for, at hvis målet nås, så forsvinder den eksterne motivation og med det, også løbetræningen.

"Jeg løber for at blive sundere": Der er heller ingen garanti, at man faktisk bliver sundere af at løbe. Faktisk viser det sig, at 8 ud af 10 løbere får en eller anden form for skade af løb. Så det kan godt være, at man kan få et bedre kredsløb, men hvis det er på bekostning af bevægeapparatet, så kan man ikke rigtigt tale om at blive sundere.

"Jeg løber fordi jeg har det så godt bagefter": Hvis selve løbetræningen som udgangspunkt føles som tortur, så er det klart, at det vil føles godt, når det er overstået. Det er meget naturligt, at kroppen føles godt efter træning, men det må gerne også føles godt under træningen.

"Jeg løbetræner til et maraton": Der er en dyb fascination for det ekstreme og det er meget naturligt. Som menneske vil vi gerne udforske vores potentiale og det er en væsentlig del af livet. Man bør dog være opmærksom på ens motivation for at gennemføre et specifikt løb. Hvis det handler om anerkendelse eller et væddemål, så bliver løbet igen kun et middel til et mål. Desuden er det ofte forbundet med en deadline (selve løbsdagen), og det er ikke til at vide om man kan blive klar indenfor den pågældende tidshorisont. Hvis man klynger sig for meget til en specifik dato kan man føle sig under tidspres og skabe unødig psykologisk stress. Det medfører som regel også, at man presser træningen uden hensyn til kroppens signaler, hvilket gør træningen mindre behagelig og øger risikoen for overbelastning.

"Mit træningsprogram giver mig motivation": Træningsprogrammer er glimrende, idet de kan være med til at målrette ens træning. Det er dog vigtigt ikke at klynge sig til programmet og at kunne afvige fra det, når kroppen tilsiger det. Hvis kroppen er uoplagt i forhold til den planlagte træning, vil træningen opfattes som anstrengende, hvis man gennemfører den alligevel. Jo flere anstrengende oplevelser man samler på, desto mere vil det nedsætte motivationen for selve løbet (den indre motivation), og man vil være nød til at større fokus på de eksterne motivationsfaktorer (mål, anerkendelse, vægttab osv.) for at kunne bevare motivationen.

Konklusionen er, at det er fint nok med mål og målsætninger. Husk blot at løb for løbets skyld. Den indre motivation (løb for løbets skyld) er langt mere pålidelig end den eksterne motivation (mål med løbet), da den indre motivation er uden årsag, vedvarende og kan opleves nu og her, og ikke kun i en uvis fremtid. Derfor, løb frit, løb glædeligt eller find på noget andet.